Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige

Det er mit håb, at redegørelsen kan give såvel politikere som andre et reelt faktuelt grundlag for at forholde sig til den for Grønland så alvorlige situation omkring borgeres og virksomheders restancer til det offentlige.

Torsdag d. 22. december 2011
Maliina Abelsen
Emnekreds: Levevilkår, Økonomi.

I Grønland har restancerne til det offentlige gennem mange år kun været stigende.

For snart 30 år siden førte det til, at det danske folketing vedtog en ny retsplejelov, hvorefter det offentliges krav på betaling af el, vand, varme og husleje samt bolig- og erhvervsstøtterestancer og forskudsvis udlagte underholdsbidrag med videre kunne inddrives ved løntilbageholdelse.

I takt med at hjemmestyret og kommunerne overtog flere og flere opgaver fra staten, blev retsplejeloven i 1996 suppleret med inddrivelsesloven, der siden er ændret flere gange. Sidste gang var på Landstingets forårssamling i 2011, hvor offentlige myndigheder fik mulighed for at kræve, at betaling for en række offentlige serviceydelser skulle tilmeldes betalingsservice eller lignende ordninger.

Trods en række tiltag har det imidlertid ikke været muligt, at bremse de stadigt voksende restancer til det offentlige. Centraliseringen af inddrivelsen af offentlige krav pr. den 1. april 2008 har givet anledning til mange myter og påstande om en mindre effektiv inddrivelse og lignende.

Med denne rapport foreligger der for første gang en dybdegående gennemgang af udviklingen i de offentlige restancer.

Det er mit håb, at redegørelsen kan give såvel politikere som andre et reelt faktuelt grundlag for at forholde sig til den for Grønland så alvorlige situation omkring borgeres og virksomheders restancer til det offentlige.
Læs redegørelsen her
Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige