Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Fredag d. 23. marts 2012
Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Luftkasteller, Politik, Sprog, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Bilag
Juridisk bindende aftaler
GA skal anbefale, at bestemmelsen udgår af lovforslaget
Informationer og oplysninger
Sproganvendelse i markedsføring


Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har modtaget forslag til ændring af Landstingslov om sprogpolitik i høring med høringsfrist den 13. marts 2012.

Indledningsvist skal GA henvise til de bemærkninger, som GA tidligere har fremsendt ved mail af den 25. november 2011 i forbindelse med udarbejdelse af ændringen af sprogloven. Bemærkninger vedhæftes dette høringssvar som bilag.

GA har efterfølgende undersøgt om lovændringen kunne være i strid med Grønlands internationale forpligtelser. Det er GA's opfattelse, at lovforslaget er i strid med ytringsfriheden som bl.a. er beskyttet i artikel 19 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966).

Årsagen til, at GA er af den opfattelse, at lovforslaget er i strid med artikel 19 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder skyldes, at Menneskeretskomiteen har taget stilling til bl.a. to sager om canadisk lovgivning, der forbød kommerciel reklame på andre sprog end fransk (kommunikationsnr. 359/1989 385/1989 Ballantyne + Mclntyre vs. Canada og 455/1991 Singer vs. Canada).

Sagen vedr. Ballantyne/Mclntyre vs. Canada omhandler en tøjsælger og bedemand, der henvender sig til overvejende engelsktalende kunder, hvorfor de reklamerer på engelsk. I Quebec fandtes imidlertid lovgivning som regulerede, at offentlige skilte, plakater og reklame alene skulle være på det officielle sprog som er fransk i Quebec.

FN's menneskeretskomite tager stilling til, hvorvidt denne lovgivning og forbuddet mod at reklamere på andre sprog end fransk er i strid med artikel 19 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Quebec's opfattelse af, at det forhold, at udtrykket har et kommerciel indhold medfører, at det ikke falder ind under artikel 19, er komiteen ikke enig i. Komiteen fortolker ytringsfriheden i artikel 19 til at omfatte enhver form for subjektive tanker og udtalelser.

Fsva. begrænsningerne i artikel 19 er det komiteens opfattelse, at retten til at bruge eget sprog ikke bringes i fare af andres frihed til at reklamere på valgfrit sprog og komiteen har heller ikke grund til at tro, at den offentlige orden bringes i fare ved reklamering på andre sprog.

Komiteen udtaler endvidere,"a state may choose one or more official languages, but it may not exclude, outside the spheres of public life, the freedom to express oneself in a language of one's choice".

Når Menneskeretskomiteen har taget stilling til, at det er i strid med ytringsfriheden at begrænse markedsføring til et bestemt sprog, må en begrænsning af skriftlige henvendelser og juridiske bindende kontrakter til kun et sprog i endnu højere grad være i strid med ytringsfriheden.

GA skal derfor opfordre til, at lovforslaget i sin fremsendte form revideres således at det ikke er i strid med Grønlands internationale forpligtelser.

Såfremt ovenstående eller tidligere fremsendte giver anledning til spørgsmål, står GA naturligvis til rådighed.

Bilag
Forslag til ændringer, som erhvervslivet kan leve med og som er praktisk og økonomisk muligt for det private erhvervsliv.

Indledningsvis skal GA bemærke, at lovforslaget ikke i praksis vil kunne efterleves af virksomhederne og vil stoppe al vækst i Grønland.

GA kan på ingen måde anbefale, at det fremsendte forslag nyder fremme og i øvrigt er det direkte i modstrid med velfærdskommisionens anbefaling om, at det er det private erhvervsliv, der skal sikre velfærden. Det forudsætter, at der skabes ordentlige rammer for erhvervsudviklingen og forslaget gør det direkte modsatte, da det vil medføre
  • virksomhedslukninger grundet de direkte økonomiske konsekvenser,
  • investeringsbegrænsende aktivitet i forhold til udenlandsk kapital
    (råstof, realkredit mv.),
  • begrænsninger i produktiviteten grundet afventning af oversættelser
  • at sagsbehandlingstiden forlænges og
  • en generel opbremsning i erhvervsudviklingen.

Endvidere vil forslaget skabe ulig konkurrence i forhold netbaseret handel, hvor der ikke kan stilles krav om oversættelse. Det gælder også for andre former for virksomhed eksempelvis bankvirksomhed hvor borgere i Grønland lige så godt kan have en dansk bank da transaktioner mv. foregår over nettet.

GA kunne også frygte at nogle virksomheder vil fraflytte Grønland og kun sælge via nettet. Der vil eksempelvis ikke være problemer i at sælge ejendomme over nettet.

Juridisk bindende aftaler
Eksempelvis vil der ikke kunne opnås realkreditlån, da de danske realkreditinstitutter der yder lån til Grønland ikke vil acceptere, at deres juridisk bindende dokumenter skal foreligge på grønlandsk og det skal være dem, der er gældende, hvis der er uoverensstemmelse med den
danske version.

Der vil være en række andre virksomheder, der ikke vil/kan acceptere, at det er den grønlandske version af juridiske dokumenter, der skal være gældende, hvis der er uoverensstemmelse med det sprog det juridiske dokument oprindeligt er skrevet på. Ansættelse af grønlandsk arbejdskraft inden for råstofaktivitetsområdet vil med dette lovforslags bestemmelser stoppe, da ingen udenlandske virksomheder vil kunne leve med, at det er den oversatte version af dokumenter vedrørende ansættelsesvilkår, der er det juridiske bindende.

GA skal anbefale, at bestemmelsen udgår af lovforslaget
Alternativt kan der indsættes en bestemmelse om at en borger, der ikke forstår det juridiske dokument -uanset hvilket sprog det er skrevet på -skal henvises til en rådgiver, der kan forklare og uddybe indholdet af dokumentet. Det kunne være advokater eller revisorer. Borgeren skal selv afholde den udgift, der er forbundet hermed.

Informationer og oplysninger
Det fremgår af forslagets almindelige bemærkninger, at borgerne vil opleve en forbedring i informations-og serviceniveauet i deres hverdag. Er denne påstand dokumenteret? Det er GA's opfattelse, at alle borgere sandsynligvis vil opleve, at informations og serviceniveauet vil blive væsentligt forringet, da virksomhederne vil udsende mindre information og hvis lovforslaget vedtages vil dansktalende ikke kunne ekspedere i forretningerne, da det fremgår af § 4 a, at al reklamering såvel skriftligt som mundtligt skal udformes på grønlandsk.

Dette vil være en katastrofe for al virksomhedsdrift i Grønland.

Ligeledes vil dette være i strid med ligebehandling af borgerne, at udelukke en række borgere fra erhverv, ud fra en sproglig forudsætning.

Virksomhederne skal have lov til at ansætte de personer, der har de - ud fra virksomhedens behov - bedste kvalifikationer, det gælder både sproglige og andre faglige kvalifikationer.

For eksempel vil GA blive nød til at stoppe med at udsende nyhedsmail, da vi er en lille organisation, der ikke har daglig tolkefunktion og formålet med nyhedsmailen er at informere om aktuelle emner. Indholdet nyhedsmail besluttes ofte lige før udsendelsen hver fredag. GA vil blive nød til at stoppe med denne information til borgerne/virksomhederne. GA's nyhedsmail linker dog også op til visse artikler mv. der både foreligger på dansk og grønlandsk. Men da alt skal foreligge på grønlandsk vil det ikke kunne lade sig gøre at udsende dette uden at GA bryder loven, hvis forslaget vedtages.

Det samme vil gøre sig gældende for en lang række af andet informationsmateriale fra private virksomheder. Så det er klart for GA, at informationsniveauet vil blive væsentligt forringet med dette lovforslag.

Sproganvendelse i markedsføring
GA er klart af den opfattelse, at det må være op til den enkelte virksomhed at afgøre, hvad de vil gøre for at tiltrække kunder, herunder om de reklamere på grønlandsk, dansk eller engelsk. Det er meget formynderisk og uhørt, at lovgiver regulerer så detaljeret og så indgribende i virksomhedernes drift.

Som tidligere nævnt forskelsbehandler lovforslaget borgerne ud fra sproglige forudsætninger. Konsekvensen af lovforslaget er, at det kun er grønlandsksprogede, der kan ekspedere i butikker eller varetage andre former for salg. Der er ingen tvivl om at lovforslaget vil få den konsekvens at flere virksomheder bliver nød til at lukke butikkerne, med mindre de vil bryde loven med risiko for bødesanktion.

GA og GA's virksomheder skal anbefale, at § 4a deles op, således at skiltning bliver en selvstændig bestemmelse og annoncering og reklamer en anden bestemmelse. GA kunne anbefale følgende:

§ 4 a. Skiltning rettet mod borgeren fra private virksomheder, offentlige virksomheder og myndigheder, herunder statslige myndigheder skal udformes på grønlandsk. Dette gælder dog ikke navneord, der kun findes på andet sprog end grønlandsk.

Stk. 2. Andre sprog kan anvendes som supplement til stk. l.

Stk. 3. Ved skiltning forstås gadeskilte, informationstavler, plakater, bannerreklamer og lignende herunder digital skiltning, som kører på skærme eller via projektor.

§ 4 b. Annoncering og reklamer rettet mod borgerne fra offentlige virksomheder og myndigheder, herunder statslige myndigheder skal udformes på grønlandsk. Det gælder både skriftlige og mundtlig annoncering og reklamering.

Stk. 2. Ved annoncering og reklamering forstås salg af varer og tjeneste- og serviceydelser samt markedsføring.

Baggrunden for dette ændringsforslag er, at det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

For det private område vil det fremlagte forslag have alvorlige økonomiske konsekvenser. Alene for GA medlemsvirksomheder vil det skønsmæssigt koste et sted mellem 80.000.000 kr. og 120.000.000 kr. Det er baseret på 400 medlemmer. Hvis hvert medlem skal have en halvtidstolk/ekstern tolk/oversat 1.000 skrivelse på et år, vil dette koste 200.000 kr. pr. virksomhed.

Blandt vores medlemmer er der mange, der sender flere skrivelser ud, men vi har også en række mindre virksomheder, der sender færre skrivelser ud.

Ud over de direkte økonomiske konsekvenser til oversættelse, så er der også økonomiske konsekvenser ved den forsinkelse, der er i forhold til oversættelsen, som er meget vanskelig at opgøre, da medarbejderne skal have fat sagerne flere gange.

Konklusionen er at GA kan tilslutte sig ændringen af § 4, stk. 1. Der udover skal § 5 a udgå af forslaget. Afslutningsvis skal § 4 a ændres i overensstemmelse med de ovenfor nævnte anbefalinger til ny § 4 a og ny § 4 b, for at GA kan tilslutte sig ændring af sprogloven.