Over et kvart milliard til samfundet fra det havgående fiskeri

Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større.

Fredag d. 25. maj 2012
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Økonomi.

De seneste tal dokumenterer endnu engang, at det havgående fiskeri i Grønland er en uundværlig bidragyder til samfundets økonomi.

2011 var et godt år for det grønlandske fiskerierhverv, hvilket også afspejler sig i de bidrag, som aktiviteterne i det havgående fiskeri har affødt til de offentlige kasser. Selskaberne har gennem rejeafgifter og kontrolafgifter betalt 32,2 mio. kr. samt 36,2 mio. kr. i selskabs- og udbytteskatter. Hertil kommer afregningen af 174 mio. kr. i A-skat af de ca. 470 mio., der er udbetalt i løn til besætningsmedlemmerne. Samlet set er der således betalt 251,5 mio. kr. til vores fælles samfundshusholdning fra de grønlandske rederier. Det er en stigning på 17% i forhold til 2010, som i øvrigt også var et godt år.

Fiskerierhvervet hilser med tilfredshed, at det havgående fiskeri direkte har kunnet bidrage med så store beløb. Derudover genererer erhvervet betydelige afledte indtægter gennem de mange arbejdspladser i land - fx på fabrikker, hos underleverandører og i butikker etc.

Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større. Ja, formentlig betydeligt mere, idet vi ikke har indregnet værdien af afledte arbejdspladser og sparede udgifter til sociale ydelser, som udgør en ikke ubetydelig del af bidraget til de offentlige kasser i Alcoa modellen. Gjorde vi det efter samme model ville resultatet sandsynligvis være over 400 mio. kroner.

I Grønlands Arbejdsgiverforening finder vi, at disse tal er vigtige. Dels dokumenterer de et betydeligt bidrag til landets økonomi, uagtet at der ofte - uden nogen form for dokumentation - argumenteres for det modsatte. Og dels håber at vi gennem faktuel viden at få debatten til at dreje sig om, hvordan man skaber yderligere værdier til gavn og glæde for flere i vort samfund - og derved får standset den ofte fordomsfulde debat omkring værdien af det grønlandske fiskeri.

Vi står overfor betydelige investeringer i erhvervet, da specielt en række af de store trawlere til hellefisk og torsk ved at være forældede. Det er derfor vigtigt, at der skabes stabile og langsigtede rammer, der tiltrækker investeringer. Herunder en fornuftig afklaring vedrørende beskatning og afgifter, således at de milliardstore investeringer, der rent faktisk er tale om, kan gennemføres. Kun derved kan de store bidrag til samfundet fremtidssikres.