Anerkender landsstyret Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionens tal og arbejde?

I koalitionsaftalen er landets økonomi og koalitionens økonomiske plan beskrevet med tre linjer.

Mandag d. 29. april 2013
Maliina Abelsen
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Økonomi.

I medfør af § 37 i Forretningsordenen for Landstinget stiller jeg følgende spørgsmål til
landsstyret.
Spørgsmål:
  1. Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen har skrevet vores økonomiske situation meget klart. Det fremgår bl.a., at skal vi fortsætte med at kunne levere den velfærd vi har i dag (uden forbedringer) og med en voksende ældregruppe, kommer der i gennemsnit til at mangle en milliard hvert år frem til 2040. Anerkender landsstyret Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionens tal og arbejde?
  2. Koalitionen har ikke fremlagt nogen egentlig økonomisk plan. Agter landsstyret at fremlægge en økonomisk plan, der redegører for landets økonomiske politik og sikrer, at der også er råd til velfærd i fremtiden? Hvis ja, hvornår kan det forventes, at der foreligger en økonomisk plan - udover den årlige Økonomisk Politisk Beretning?
  3. Den 28. marts 2013 udtalte den nu udnævnte Formanden for landsstyret følgende til Politiken: »Vi har nogle ideer til indtægter, som vi ikke kan fremlægge for pressen her og nu, for vi er jo ikke engang kommet på arbejde endnu«. Kan landsstyret nu oplyse, hvad det er for nogle ukendte indtægter man påregner?
  4. Planlægger landsstyret at gennemføre reformer på socialområdet, boligområdet og pensionsområdet for at få økonomien til at hænge sammen. I så fald hvilke og hvordan?
  5. Koalitionspartierne har lovet ens pension til alle uanset husstandsindkomst. Således ophæves den gensidige forsørgeselspligt på pensionsområdet. I Koalitionsaftalen står der følgende: ”Alderspensionsordningen skal videreudbygges, således størrelse på pension ikke tager udgangspunkt i om man er gift eller samlevende, men tager udgangspunkt i menneskets værd.” At give alle alderspensionister og førtidspensionister i Grønland det samme beløb uanset anden indkomst og husstandsindkomst vil beløbe sig til omkring 80 millioner årligt (jvf. Siumuts forslag og beregning fra 2009). Hvordan vil landsstyret finansiere dette, ikke bare i dag men om 5 og 10 og 20 år? Hvor skal pengene tages fra?
  6. I koalitionsaftalen fremgår det: "Samfundets økonomi skal styres ansvarligt og stabilt." Anser landsstyret det for ansvarlig økonomisk politik at arbejde med et underskud i forhold til det helt almindelig driftsbudget - set i lyset af, at det ikke bliver nemmere men sværere i fremtiden at skabe balance?
  7. Agter landsstyret at arbejde med en finanslov i balance i forhold til den almindelige husholdningsøkonomi, dvs. i forhold til driftsbudgettet?

Begrundelse:
I koalitionsaftalen er landets økonomi og koalitionens økonomiske plan beskrevet med tre linjer.

Anerkender man Økonomisk Råd og Skatte- og velfærdskommissionens arbejde og tal står det klart, at vores land står overfor økonomiske udfordringer, som kræver handling nu, såfremt vi ikke skal efterlade vores børn uden velfærd.

Det har været svært at få nogle udmeldinger fra landsstyret om, hvordan man vil takle de økonomiske strukturelle udfordringer. Det forekommer, at der ikke er en økonomisk plan, der sikrer velfærd i fremtiden.

Det må være i landets interesse at kende landsstyret tanker om landets økonomi, og hvordan vi sikrer velfærd i fremtiden. I 2008 blev finansloven for 2009 vedtaget med et alvorligt underskud på drifts- og anlægsbudgettet.

I Finansloven for 2010,2011,2012 og 2013 har den tidligere koalition fundet det ansvarligt at arbejde med en balance, særligt set i lyset af, at de økonomiske udfordringer tegner til at blive endnu mere alvorlige.

Det er meget vigtigt, at vi ikke bruger penge vi ikke har på almindelige driftsudgifter og derfor forekommer det bekymrende, at der nu meldes fra landsstyret, at man påregner at arbejde med finanslove med underskud.