Intet nyt er godt nyt

På ikke færre end 22 sider fremlagde Vittus Qujaukitsoq, at der ikke er noget nyt under solen. Ingen nye politiske udmeldinger. Man fortsætter den økonomiske kurs, som blev lagt af den forrige koalition, hvor man forstår og anerkender, at vi står overfor store økonomiske og strukturelle udfordringer i forhold til at sikre velfærd for vores børn og børnebørn.

Onsdag d. 22. maj 2013
Maliina Abelsen
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Nogle gange er det bare i orden, at politikere ikke holder, hvad de lover. I hvert fald når man har lovet noget som er urealistisk og uansvarligt. I sidste uge fremlage landsstyremedlem for finanser, Vittus Qujaukitsoq, det som koalitionen betegner som deres økonomiske politik. På ikke færre end 22 sider fremlagde Vittus Qujaukitsoq, at der ikke er noget nyt under solen. Ingen nye politiske udmeldinger. Man fortsætter den økonomiske kurs, som blev lagt af den forrige koalition, hvor man forstår og anerkender, at vi står overfor store økonomiske og strukturelle udfordringer i forhold til at sikre velfærd for vores børn og børnebørn. Det er godt og ansvarligt, og så længe man fortsætter med det arbejde kan man regne med samarbejde fra Inuit Ataqatigiits side. For os handler det nemlig om en politik, der kan sikre vores samfund. Det er også derfor man tidligere har set, at Inuit Ataqatigiit har stemt for en finanslov, selvom vi har siddet i opposition. Målet er for os det vigtigste. Alligevel kan vi ikke lade være med at undre os over, at kritikken overfor den førte finanspolitik var så massiv fra særligt Siumuts side, når vi nu ser, at koalitionens økonomiske politik ikke er andet end gammelt spæk i nye skindsække. F.eks. fremfører landsstyret, at det er et mål at sikre at likviditeten i landskassen er på 10% (ca. 650 millioner) af det årlige budget. Dette har været den førte politik for samtlige koalitioner i mange år, i en sådan grad, at det ikke er noget der diskuteres. Men nu præsenteres det som et helt nyt mål. Men som sagt finder vi det tilfredsstillende, at landsstyret nu ord for ord følger de lagte økonomiske spor for vores lands økonomi, lige fra principper omkring gældsoptagelse og investeringer, nyt budgetsamarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne til balance mellem på finansloven i forhold til drift og anlæg. Noget nyt er der dog sneget sig ind i den 22 sider lange præsentation, nemlig embedsmandsudtrykket Key Performance Indicator (KPI). Om dette står der: ”som udgangspunkt skal der gennemføres effektmåling af alle væsentlige udgiftsområder”. Det finder vi fra Inuit Ataqatigiit som en fuldstændig naturlig øvelse, som vi da kun kan bakke op om. Vi finder det naturligt, at man sikrer, at vores fælles midler bliver anvendt således, at de gør en positiv forskel, der kan måles.

Det kræver politisk mod at stille sig op og erkende, at den førte økonomiske politik var ansvarlig og god, og man agter at fortsætte med ansvarlighed til trods for, at man har lovet alskens ting og sager under valgkampen. Det mod har Vittus Qujaukitsoq udvist, og han kan regne med samarbejde, hvis han fortsætter sådan.

Men det bliver nok svært, når man under valgkampen og i koalitionsaftalen f.eks. har lovet alle alderspensionister den højeste pension uanset indkomst. Det alene er en årlig udgift på ca. 80 millioner. Det bliver nok også svært at fortsætte ansvarligheden, hvis man skal genindføre rentefradraget til 100 %, give børnefamilier det samme børnebidrag, bygge lufthavne alle steder og sikre byggeri og vedligehold i hele Grønland. På(u)elegant vis undgår Vittus Qujaukitsoq også i et paragraf 37-spørgsmål at svare på, f.eks. hvordan der skal findes finansiering til løftet om, at alle pensionister i Grønland skal have den højeste pension uanset, hvad de ellers har af indkomst. Men når man ikke vil svare fra Koalitionens side må vi gætte os til et svar. Og vores bud er, at der er rigtig mange alderspensionister der kommer til at sidde og kigge langt efter den allerhøjeste pension. Det var bare bulder.

Vi ville også gerne have lovet alle de nævnte ting, men vi melder ud som tidligere. Vi mener ikke, at der er råd til det hele. Prioritering er nødvendig. Det har vi erfaret og måske er det lige præcis det som nu står lysende klart for landsstyret.

Vi ser frem til at samarbejde om en ansvarlig økonomisk politik og finansloven 2014. Vi takker for den store anerkendelse af vores politik.