Forslag til finanslov for 2014

Hvis Lars-Emil Johansen med flere var i stand til at vise lidt økonomisk samfundssind, kunne de afgive den undskyldning allerede nu, og de 2,4 millioner kroner kunne anvendes til at afhjælpe et af de mange påtrængende problemer, der maltrakterer Grønland.

Torsdag d. 8. august 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Efterårssamling 2013, Finanslov, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Siumut, Økonomi.


(an)

Landsstyret har fremlagt sit forslag til finanslov for 2014. Der budgetteres med et underskud på 74 millioner kroner.

At det er en katastrofe blev slået fast allerede i Økonomisk Råds rapport 2010, hvor der står at læse:
Der er behov for årlige budgetforbedringer i størrelsesordenen op mod 1,0 mia. kr. frem mod 2040 for at sikre balance mellem indtægter og udgifter..

Det gør det i praksis ligegyldigt med et underskud på 74 millioner kroner. Der er mere end 900 millioner kroner op til overliggeren.

Det gør det også ligegyldigt, at man i det aktuelle finanslovsforslag har afsat 2,4 millioner kroner til en "Forsoningskommission" som beskrevet i landsstyrets koalitionasaftale:

"Om kolonitidens indvirkning
For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.


Uhyrlige beskyldninger mod Danmark
Nu har vi gennem de sidste 30-40 år, med Lars-Emil Johansen som tropsfører for udråberne, måttet lægge ører til de mest uhyrlige beskyldninger mod Danmark og det danske folk.
hvis en handlingsplan for forsoning og tilgivelse kunne føre til en officiel undskyldning fra Grønland til Danmark og en personlig undskyldning fra typer som Lars-Emil Johansen, så kunne der vel godt kvitteres med tilgivelse fra Danmark og det danske folk.
Den tilgivelse kunne også – når proppen er af – komme til at omfatte folk i Grønland, der føler sig udanske.

Hvis Lars-Emil Johansen med flere var i stand til at vise lidt økonomisk samfundssind, kunne de afgive den undskyldning allerede nu, og de 2,4 millioner kroner kunne anvendes til at afhjælpe et af de mange påtrængende problemer, der maltrakterer Grønland.

Læs finanslovforslaget her:
Forslag til Finanslov for 2014