Løftebrud og genbrug

Koalitionen planlægger at afsætte mindst 9,6 millioner til en forsoningskommission. Inuit Ataqatigiit anerkender at vores historie har givet os sår der tager tid til at hele. Og Inuit Ataqatigiit er ikke imod ideen om at iværksætte en forsoningsproces.

Torsdag d. 8. august 2013
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Finanslov, Politik, Økonomi.

For dem som har stemt på partierne i koalitionen og troet på alle løfterne, må læsningen af finansloven indeholde en lang række skuffelser. For eksempel har man ikke indført børnepenge til alle eller samme pension til alle uanset indkomst, sådan som det blev lovet under valgkampen. I stedet har man fundet plads til en række mindre tiltag der skal signalere Siumuts politik. Der er ikke levnet meget plads til Atassuts mærkesager. Hvad Partii Inuit har haft af fingeraftryk er uklart – men det hænger måske mere sammen med at, vi ikke ved Partii Inuit ønsker politisk.

Landsstyret starter med at undskylde, at de endnu ikke har haft tid til at tænke over. hvilke reformer der er nødvendige for samfundet og derfor må dette væsentlige emne, landets fremtidige velfærd – afvente næste års finanslov. Uden reformer er vores økonomi ikke bæredygtig i fremtiden, og det undrer os at koalitionen først vil melde noget ud om dette om et år. Til gengæld oplister landsstyret en række økonomiske principper, der skal være gældende for deres politik. Disse utroligt fornuftige principper støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud, idet de stammer fra vores regeringsførelse.

Inuit Ataqatigiit anser finansloven som en vejviser for samfundets udvikling. Det er i finansloven, at vi skal træffe de svære beslutninger og vise, hvor prioriteringer skal være. Vi ved alle, at landet intet er værd uden folket og derfor skal finansloven afspejle, hvordan vi planlægger at styrke folket mest muligt, så landet er bedst muligt rustet til fremtiden.

Koalitionen planlægger at afsætte mindst 9,6 millioner til en forsoningskommission. Inuit Ataqatigiit anerkender at vores historie har givet os sår der tager tid til at hele. Og Inuit Ataqatigiit er ikke imod ideen om at iværksætte en forsoningsproces. Vi mangler dog at få sat mange flere ord på, hvad den påtænkte proces skal indeholde. Vi vil foreslå at man i stedet for bruger midlerne til at sætte arbejdet med vores forfatning i gang. Arbejdet med at skabe en grønlandsk forfatning vil sagtens kunne indebære et arbejde med at forsone os med vores historie og på den måde anvendes de mange penge bedst muligt.

Inuit Ataqatigiit ser meget frem til at få konkretiseret, hvad og hvor man vil forøge byggeriet udenfor Nuuk. For Inuit Ataqatigiit vil det være afgørende, at anlægsmidlerne bruges til løsninger der forbedrer de utålelige boligforhold mange lever under eller understøtter vores store behov for uddannet, grønlandsk arbejdskraft. Vi kan se, at bevillingen til kommunale skoler er uændret og de mange midler der afsættes til kulturbyggeri dækker formodentligt over at der skal bygges et nyt hus til KNR. Vi er ikke modstandere af at give KNR bedre forhold, men vi foreslår at man tænker det sammen med den øvrige situation på mediemarkedet og måske bruger mere tid på projektet og får etableret et egentligt mediehus.

Vi er også meget overraskede over manglen på visioner indenfor fiskeriet. Koalitionen har taget afstand fra den fiskerireform der blev sat i gang under den sidste regering. Derfor havde vi forventet at man i finansloven ville kunne se hvilke tanker og prioriteter der i stedet skal forme landets største erhverv. Men den finanslov landsstyret fremlægger i dag er renset for visioner.

Inuit Ataqatigiit ser frem til at gå i detaljer med finanslovsforslaget og gå i dialog med alle partier i Landstinget. Vi håber at koalitionen på dette væsentlige område vil gå efter et bredt forlig, på baggrund af reelle forhandlinger.

Et område som Inuit Ataqatigiit vil lægge stor vægt på i de kommende forhandlinger vil være etableringen af en fond, som NGO’er og medier kan søge for at få dækket udgifter til undersøgelser og research. I disse år sker der utroligt meget i vores samfund og det er afgørende at vi har kritiske medier og at landets NGO’er kan yde fagligt og sagligt modspil til magtapparatet. En sådan fond behøver ikke være stort anlagt fra starten og dermed burde det være muligt at omprioritere de afsatte midler. Derudover er Inuit Ataqatigiit som sædvanligt optaget af, at vores fælles pengekasse bruges til at skabe mere lighed i samfundet og sikre velfærd for vores børn og børnebørn. Vi er af den opfattelse, at lighed ikke kommer af sig selv – det kræver reformer og ansvarlige beslutninger.

Vi er klar.