Politisk – Økonomisk Beretning 2013

Fremtidens Grønland skabes ved at løse nutidens problemer. Et af disse er, at ca. 70% af de 16-19­årige ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er uholdbart for vores økonomi, det er uholdbart for vores erhvervsliv og det er især uholdbart for de unge mennesker selv.

Onsdag d. 4. september 2013
Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Emnekreds: Efterårssamling 2013, Politik, Økonomi.

EM 2013 / 10

Forord
I 2013 blev der afholdt valg både til Landstinget og kommunerne. Da stemmerne var talt op, var det tydeligt at borgerne ønskede et sporskifte.

Det nye landsstyre vil blandt andet arbejde for en mere balanceret udvikling i landet, en generel højnelse af uddannelsesniveauet, fokus på arbejdsløshedsbekæmpelse, udvikling af både de traditionelle erhverv og nye erhverv, ændring af råstofpolitikken, herunder indførsel af royalties på mineralske råstoffer og justering af storskalaloven.

Dette kræver en stabil og ansvarlig styring af samfundets økonomi og øgede investeringer for at sikre øget kapacitet i uddannelsessektoren og sikring af flere praktikpladser. Desuden skal vi sikre en hensigtsmæssig havne- og lufthavnsstruktur, der giver god og konkurrencedygtig befordring af passagerer og gods internt og til og fra landet.

Vi skal nå disse mål selv om vi står over for store økonomiske udfordringer. Alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, samtidig med, at vi importerer megen arbejdskraft. Det sker blandt andet fordi, uddannelsesniveauet gennemgående er lavt, og jobskabelsen ikke er jævnt fordelt. Hertil kommer, at vi heldigvis står over for at få flere ældre i takt med, at levealderen gradvist stiger og nogle af de store årgange kommer op i årene.

Alt dette kræver, at vi som ansvarlige politikere i landsstyret, Landstinget og i kommunalbestyrelserne skal foretage nogle vigtige strategiske valg og træffe beslutning om hvordan vi vil tilpasse vores samfund. Dette skal ske med afsæt i de overordnede politiske mål og på baggrund af fælles bærende værdier, så vi trygt kan gå fremtiden i møde og udnytte de rige muligheder vi står med som land.

En bæredygtig udvikling er nødvendig, både økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Det kræver en åben dialog om nødvendige reformtiltag og om prioriteringer, og en tværsektoriel indsats i opgaveløsningen. Vi skal styrke samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne og have et godt samspil mellem den private og offentlige sektor. Det kræver fremsynede beslutninger og handlekraft. Nogle af reformtiltagene vil være vanskelige og give anledning til debat, men dette skal ikke gøre os handlingslammede – det giver os derimod en god mulighed for at drøfte tingene igennem..

Der er desværre blevet flere ledige. Der er taget initiativer for at løse problematikken, blandt andet ved at skabe tilbud til ledige her og nu, opkvalificeringstiltag og tilpasninger af fiskeripolitikken for at øge produktionen her i landet. Nogle byer og bygder er hårdere ramt end andre, og der er en stigende ulighed kommunerne imellem. Vi skal en balanceret udvikling af vort land, så alle fire kommuner oplever fremgang. Det betyder blandt andet, at de offentlige anlægsopgaver skal fordeles mere ligeligt, selv om vi naturligvis skal bygge ud fra et faktisk behov og ikke bare for at bygge.

På længere sigt vil væksten i samfundet særligt være båret af udviklingen af en råstofindustri. Griber vi de muligheder, der er på vej, kan vi sammen skabe et fremtidens Grønland, hvor vi kan skabe arbejdspladser og finansiere velfærd og uddannelse. At vi vil udvikle en råstofindustri, betyder ikke, at vi skal se bort fra vore traditionelle erhverv, herunder fiskeriet, fangererhvervet og landbrugssektoren. Tværtimod skal vi tilpasse og videreudvikle disse fødevareproducerende erhverv til at blive mere indtægtsskabende, ligesom turismeerhvervet skal løftes yderligere i fremtiden.

Eksportindtjeningen skal således ikke være afhængigt af en enkelt sektor, som det reelt er tilfældet i dag. Vi skal målrettet arbejde for at skabe følgeerhverv omkring hovederhvervene. Der vil eksempelvis være et stort behov for et alsidigt følgeerhverv, når råstofindustrien kommer i gang. Vi skal derfor sikre, at vore lokale virksomheder er parate, og at rammerne for hjemmehørende selskaber er velegnede, så det ikke kun er udenlandske virksomheder, der løber med ordrerne.

Udviklingen kræver en målrettet samfundsmæssig indsats og stiller krav til den enkelte. Større ansvar og opkvalificering er vigtige nøgleord for fremtidens Grønland. Uden en solid og vedholdende uddannelsesindsats kan vi ikke tilbyde industrien de efterspurgte kompetencer, og vi kan ikke besætte nøglestillinger i den offentlige sektor med egen arbejdskraft. Vi skal alle tage ansvar for egen læring, og som samfund skal vi sikre, at flest muligt gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Fremtidens Grønland skabes ved at løse nutidens problemer. Et af disse er, at ca. 70% af de 16-19­årige ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er uholdbart for vores økonomi, det er uholdbart for vores erhvervsliv og det er især uholdbart for de unge mennesker selv. Vi kan som samfund ikke være bekendt at have en grundskole og en uddannelseskapacitet, hvor mere end halvdelen har meget vanskeligt ved at komme videre i uddannelsessystemet, og dermed afskæres fra at kunne træffe deres egne valg i livet. Uddannelsesområdet er et af de vigtigste prioriterede områder de kommende år.

Der skal øget fokus på folkeskolen, og vi skal træffe de beslutninger, som er nødvendige for at eleverne modtager en tilfredsstillende undervisning, der konstant udfordrer og dygtiggør dem. Vi skal målrettet bruge mulighederne for anvendelse af informations- og KommunikationsTeknologi (IKT), for at få en bedre udnyttelse af landets lærerkræfter og de muligheder som den moderne informations- og kommunikationsteknologi åbner op for i disse år. Flere af kommunerne er heldigvis ved at udbrede brugen heraf, blandt andet hjulpet godt på vej af fondsfinansiering. Vi vil fra landsstyret aktivt bidrage til at udvikle dette område og søge at sikre større brug af IKT i undervisningen i alle kommuner og i hele uddannelsessystemet. Dette vil være et højt prioriteret indsatsområde ved revisionen af IKT-strategien og af den kommende uddannelsesplan.

Vi skal også sikre, at børnenes familier og omgivelser er parate med støtte og opbakning allerede inden børnene starter i folkeskolen. Det er det vigtigt med en styrket forebyggelse og opsporing rettet mod forskolebørn. Vi skal rette fokus på børn frem til skolealderen med styrkede familiecentre og med helhedsorienterede løsninger med borgeren i centrum. Vi skal tage hånd om det vigtige forældreansvar blandt andet med familievejledere og nye behandlingsprogrammer rettet mod hele familien.

Landsstyret tager ansvar og vil levere resultater. landsstyret vil sikre en bæredygtig udvikling for de midler, der afsættes i Finansloven. Vi skal alle tage ansvar for at udviklingen forankres bredt i vores smukke, store og vidtstrakte land.

Læs hele beretningen her:
Politisk - Økonomisk Beretning 2012