Demokraternes indlæg til Politisk Økonomisk Beretning

Reformer kommer ikke af, at vi ikke tør træffe nye store beslutninger om store erhvervsprojekter. Reformer er heller ikke gratis og kan ikke finansieres ved at flytte småpenge fra en konto til en anden eller fra en kommune til en anden kommune. Der skal flere nye penge til, så man ikke kæmper en uskøn kamp om de samme få tilgængelige midler, vi har i samfundet i dag.

Torsdag d. 19. september 2013
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2013, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Uddannelse Vækst Velfærd Identitet På vegne af Demokraterne skal jeg her fremkomme med vores bemærkninger til den fremlagte Politik Økonomisk Beretning 2013. Derudover vil jeg fremkomme med de tanker som vi fra Demokraterne gør os med hensyn til at få gang i hjulene i den grønlandske økonomi og dermed i det grønlandske samfund. Tallene i dette års beretning viser tydeligt, at de reformtiltag, der blev igangsat i den forgangne valgperiode nu så småt er begyndt at virke. Inflationen er faldet markant, gældssætningen i de offentligt ejede selskaber er faldet markant, den dengang førte råstofpolitik gav investorer mod på at satse penge i Grønland som gav ekstraordinære skatteindtægter. Så Grønland var på rette vej – langsomt – men på rette vej. Demokraterne mener, at det er vigtigt, at der fortsat sættes fokus på reformer indenfor alle de områder, som til dagligt kan bidrage til en større bæredygtighed i vores samfund. Der skal fortsat satses massivt på uddannelse, på kollegiebyggeri, på etablering af nye selvbærende arbejdspladser, på yderligere tilpasning af de traditionelle erhverv og på en billiggørelse af driften af vores samfund. Vi har fra Demokraternes side sat os som mål, at vi vil arbejde for at skabe rammerne for et selvbærende Grønland. Et selvbærende Grønland, som bæres på fire grundsøjler. Disse grundsøjler er uddannelse, vækst, velfærd og identitet. Uddannelse Uddannelse er en forudsætning for, at vi kan få skabt en kompetent og omstillingsparat arbejdsstyrke, så vi selv kan besætte så mange jobs i vores land som muligt. Dette er en selvfølge, som vi ikke behøver at bruge alt for lang tid på at forklare. Det er dog vigtigt at understrege, at Demokraternes forståelse af uddannelse er funderet i krav om uddannelser på internationalt niveau, så ingen stiller spørgsmålstegn ved vores evner og dermed ved om vi er en attraktivt arbejdskraft. Demokraternes mål er, at 90 % af befolkningen skal have en kompetencegivende uddannelse. Præcist hvornår dette mål kan nås er svært at sige, da det afhænger af, om vi her i Landstinget kan få indgået et nationalt kompromis i en sag som denne, så vi altid arbejder efter det samme mål på uddannelsesområdet. Den uddannelsesstrategi som blev fremlagt her i Landstinget i den forgangne valgperiode, mener Demokraterne fortsat er et godt udgangspunkt for et nationalt kompromis, da denne strategi dækker fra førskoleområdet og til endelig uddannelse. Heri er også beskrevet de fysiske rammer der er nødvendige, samt den finansielle udfordring som ligger i at føre planen ud i livet. Vækst Den næste søjle vi har defineret fra Demokraternes side er vækst. Vækst i et samfund skaber arbejdspladser, som igen gør det muligt for flere at forsørge sig selv ved egen kraft. Demokraterne er af den overbevisning, at de fleste faktisk gerne vil i arbejde og gerne vil kunne forsørge sig selv og sin familie. Derfor skal der skabes øget mobilitet af arbejdsstyrken, bygges boliger til dem som flytter efter arbejde og uddannelse, skabes de fornødne pladser i skoler og daginstitutioner til de medrejsende familier, så rammerne for et stabilt og udviklende familieliv kan skabes. I forbindelse med denne vækst, vil der også være behov for tilkaldt arbejdskraft. Dette skal vi se som en positiv ting og det er et fænomen som også ses alle andre steder i verden. Så arbejdskraft udefra er ikke farlig, den underminerer ikke vores samfund, men bidrager til at skabe vækst og yderligere arbejdspladser. Derfor bør sagsbehandlingstiden forkortes for at kunne få tilkaldt arbejdskraft til Grønland, så diverse projekter ikke forsinkes administrativt. En stor del af væksten kan hjælpes på vej ved, at vi reformerer de traditionelle erhverv, så de bliver økonomisk selvbærende og dermed ikke har behov for tilskud. Disse tilskudsmidler ser Demokraterne hellere brugt til lån til etablering af nye hjemmehørende firmaer. Lån som skal betales tilbage, så de kan lånes ud til de næste. Dermed sikrer man også kravet om, at nyetablerede virksomheder drives økonomisk rentabelt. Omskoling og videreuddannelse er også vigtige værktøjer i denne proces. Personer, der vil skifte job, skal have mulighed herfor og gerne så hurtigt som muligt. Dette kan betyde at man skal på skole i udlandet, fx mineskole i Norge, men så er det den vej man må gå, hvis man ønsker de rette færdigheder og dermed en bedre mulighed for et fast og velbetalt arbejde. Velfærd Velfærd er den tredje søjle. Mange har vænnet sig til de offentlige velfærdsydelser og ser dem som en rettighed. Demokraterne ser vores velfærdsydelser som et gode. Et gode som vi skal værne om og udvikle på. Men dette gode er ikke en selvfølge. En velfærdsydelse kræver meget simpelt fortalt, at der er personer til at give den og økonomiske midler til at betale disse personer og selve velfærdsydelserne. Så sagt meget simpelt, så kræver det, at der er penge i kassen for at man kan dele ud af dem. Derfor skal uddannelse og vækst være med til at skabe det økonomiske råderum der skal til for, at vi også i de kommende generationer kan opretholde et tåleligt velfærdsniveau. Velfærd sikres også ved, at man som borger kun benytter sig af disse ydelser efter reelt behov og ikke bare, fordi de er der. Får nogle en ydelse de ikke har ret til eller behov for, så tager man det fra en anden medborger, som reelt har brug for hjælpen. Derfor kræver det en ansvarlig befolkning og en ansvarlig offentlig administration at sikre velfærd til alle efter behov. Vi er vist alle blevet bekendt med, at der i fremtiden bliver færre og færre i den arbejdsdygtige alder til at forsøge dem, som er på velfærdydelser af diverse slags. Derfor skal der skabes flere indtægtsgivende arbejdspladser, flere skal i arbejde og de som ikke reelt har brug for velfærdsydelser, de skal intet have. Et godt værktøj hertil er lavere skat på arbejde og strammere regler for at opnå overførselsindkomster. Derudover skal overførselsindkomster gradueres og gøres tidsbegrænsede, ligesom nogle overførselsindkomster skal gives i form af lån og ikke bare som passiv støtte. Identitet Uddannelse, vækst og velfærd kan efter Demokraternes mening ikke stå alene. Vi skal have vores identitet som mennesker og samfund med i hele denne udviklingsproces. Vi skal alle tage et medansvar for opretholdelsen og udviklingen af vores samfund. Vi skal forstå, at rettigheder og pligter følges ad. For at få en meningsfuld tilværelse, så skal vores selvværd og selvforståelse være os bevidst og vi skal vide, at disse ikke lider skade af, at der bliver stillet krav til os som enkeltpersoner. Forventer du noget af dit samfund, så skal du også vide, at der forventes noget af dig. Et aktivt og deltagende medborgerskab er en forudsætning for, at vores samfund kan bestå. Ikke mindst i en tid, hvor vi igen kan se, at befolkningstallet falder og at nettoudvandringen er større end den tilsvarende nettoudvandring og vores lave fødselstal. Hvordan hænger Demokraternes ønsker så sammen med Politisk Økonomisk Beretning for 2013? De hænger såmænd meget godt sammen. Alle de emner der berøres i beretningen kan lægges ind under en af de fire bærende grundsøjler i vores strategi og målsætninger. Beretningen viser med al ønskelig tydelig, at der er behov for reformer, som gør Grønland mere bæredygtigt. Både økonomisk, biologisk, kulturelt, ja faktisk skal bæredygtighed indgå i alt hvad vi beslutter og foretager os i fremtiden. Reformer kommer ikke af, at vi ikke tør træffe nye store beslutninger om store erhvervsprojekter. Reformer er heller ikke gratis og kan ikke finansieres ved at flytte småpenge fra en konto til en anden eller fra en kommune til en anden kommune. Der skal flere nye penge til, så man ikke kæmper en uskøn kamp om de samme få tilgængelige midler, vi har i samfundet i dag. For at kunne reformere bedst muligt, så skal det ske på et oplyst grundlag. Derfor skal alle fakta på bordet om prisen for at drive vores land som det drives i dag. Hvor mange penge krydssubsidieres i dag? Hvilke ændringer kan frigøre midler til udvikling og vækst? Hvilke uddannelser kan tilføre Grønland kapital udefra? Kan vi som samfund leve med, at der findes eneret på ydelser, som derfor bliver unødigt dyre for samfundet og de enkelte borgere? Spørgsmålene er mange og de fortjener alle at blive taget seriøst, hvis vi som beslutningstagere skal træffe beslutninger, der skal sikre reformer af vores samfund. Reformer, der sikrer uddannelse, vækst, velfærd og en identitet vi fortsat kan være stolte af. Politisk – Økonomisk Beretning 2013