Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.

Tirsdag d. 5. november 2013
Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Samfundsforhold, Økonomi.

Sammenfatning
Fiskeriet udgør fundamentet i den grønlandske økonomi. Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer. En kaffemik ville fx ikke være det samme uden kaffe.

Grønlands eksportmuligheder ligger inden for naturressourcerne; primært fiskeri, råstoffer og turisme. Her er fiskeriet i dag langt det mest betydningsfulde, fordi det udgør størstedelen af indtjeningen fra udlandet, altså eksporten. Fiskerieksporten på de 2,4 mia. kr. udgjorde i 2011 57% af Grønlands samlede eksport og 93%% af vareeksporten.

En del af indtjeningen fra udlandet bruges til import, men en hel del bruges også til forbrug i Grønland. Det kommer fx håndværkere, restauratører og bådebyggere til gode. Derudover trækker fiskerivirksomhederne og fiskefabrikkerne på underleverandører, derleverer blandt andet brændstof, madvarer og reservedele. Det skaber omsætning hos underleverandørerne. Fiskeriets indflydelse i Grønland er så vidtrækkende, at hvis man forestillede sig, at fiskene i farvandene forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønlands økonomi svinde ind med 25% målt på bruttonationalproduktet (BNP). Og det på trods af, at fiskeriet i 2011 blot udgjorde 13% af BNP og stod for 12% af den samlede beskæftigelse.

Høj velstand i et land, også i Grønland, skabes gennem høj produktivitet. Det vil sige, at de beskæftigede hver især skal frembringe så stor værdi som muligt. Her finder vi, at Grønlands fiskeri faktisk består af to vidt forskellige dele: En ganske produktiv del, primært repræsenteret ved de to koncerner, Royal Greenland og Polar Seafood, som blandt andet opererer i det havgående fiskeri, og de resterende fiskere, som primært opererer i det kystnære fiskeri. Koncernernes produktivitet er knap tre gange så høj som den anden gruppe af fiskere, målt i værdiskabelse per beskæftiget. For koncernerne udgjorde værdiskabelsen per beskæftiget 800.000 kr. i 2011, mens den for de øvrige fiskere udgjorde knap 300.000 kr.

Årsagen til den høje produktivitet hos koncernerne skal findes i, at fiskeriet er drevet kapitalintensivt og i regi af professionelle virksomheder med en vidt forgrenet værdikæde. Vi finder, at Royal Greenland og Polar Seafood i 2011 stod for 77% af den samlede produktion i fiskeriet (fiskeri, indhandling, fabrikker mv.). Den høje koncentration giver mulighed for stordriftsfordele, som et mere fragmenteret fiskeri ikke giver mulighed for. Det fører til højere produktivitet i koncernerne, der samtidig har mulighed for at ’trække de mindre fiskere med op’ og derigennem øge deres indtjening ved fiskeri. Det sker på 5 måder:

For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger end tilsvarende mindre fartøjer (såfremt de store fartøjer har tilstrækkeligt med kvoter). Det er det samme som højere produktivitet, som er det, der skaber velstand i et land. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskevirksomheder højere lønninger til de fiskere, der er tilknyttet de store virksomheder, end i en situation med mange, mindre virksomheder.

For det andet skaber store virksomheder innovation gennem eksperimenter med fiskeri efter nye fiskearter og investeringer i ny teknologi, der indebærer en usikkerhed, som kun store virksomheder kan håndtere. Mindre fiskerivirksomheder vil have svært ved at rejse pengene til eksperimenter og investeringer, og de ville samtidig være truet på deres eksistens, hvis investeringerne slog fejl. Hvis et eksperiment med fiskeri efter nye fiskearter bliver en succes, skaffer det arbejde til flere fiskere, og dermed kan andre end de store virksomheder, der foretager investeringen, få del i afkastet. Eksempler er MSC-certificering af rejer og forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland.

For det tredje sætter store virksomheder marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport af fiskene. Det indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre virksomheder. Disse kanaler gør det muligt for den lille fisker at eksportere til fx Japan og udgør dermed også en salgskanal til alle de små fiskere.

For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering til små fiskere. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer, når bankerne siger nej. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne, og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på koncernernes indtjening, kan de yde lånet, selvom banken ikke vil. Det skaber øget indtjening for de fiskere, der modtager lånet eller garantien.

For det femte er de store virksomheder med til at sikre visse bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Royal Greenland og Polar Seafood arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker ned, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder i højere grad være tvunget til.

Selvom Polar Seafood og Royal Greenland er ganske produktive, er de kun lige så produktive som det samlede fiskeri på Island, Færøerne og i Norge (men mere produktive end det danske fiskeri). Det øvrige grønlandske fiskeri er markant mindre produktivt end fiskeriet i nabolandene. Der er således mere økonomisk velstand at komme efter for Grønland, hvis landet kan indhente Island og Færøerne. Love og regulering der øger tilskyndelsen til konsolidering og koncentration af fiskeriet, vil således, alt andet lige, medføre større økonomisk gevinst for landet. Omvendt vil love og regulering, som svækker konsolideringen, svække muligheden for fiskeriet til at investere, innovere, eksportere, finansiere og udkantsgarantere, og det vil svække den samlede grønlandske økonomi.

Du kan læse hele rapporten her
Den samfundsøkonomiske værdi af fiskerierhvervet 22 oktober 2013