Finansloven er på alle måder et tilbageskridt

Fiskeriets aktører har meget klart meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre forsøgsfiskeriet på makrel med de nye afgifter. Demokraterne må derfor konstatere, at den påregnede indtægt er et luftkastel.

Torsdag d. 5. december 2013
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2013, Finanslov, Fiskeri, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
En helt forkert rød tråd
Ingen strategier
Manglende erhvervsudvikling
Et stort tilbageskridt


Landsstyret praler i øjeblikket med, at Finansloven for 2014 har et overskud på 20 millioner kroner. Det er en sandhed med modifikationer, da to af de store indtægtsposter er behæftet med endog meget stor usikkerhed. Derfor er der nærmere tale om et underskud på 130 millioner kroner. Herudover har landsstyret desværre ikke haft modet til at sætte gang i nødvendige reformer.

Jeg vil gerne starte med at stille et helt konkret spørgsmål: Hvor mange lønmodtagere ville gå på arbejde, hvis meldingen fra arbejdsgiveren var, at man ikke ville få nogen løn?

Jeg tror godt, at jeg kender svaret; der er ingen, der har lyst til at arbejde gratis. Længere er den sådan set ikke.

Erhvervslivet har det naturligvis på samme måde. Man kaster sig ikke ud i projekter, hvor man på forhånd ved, at det er umuligt at tjene penge. Det er kort sagt grunden til, at det er urealistisk at indregne de 90 millioner kroner, som man forventer at indkassere i makrelafgift. Fiskeriets aktører har meget klart meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre forsøgsfiskeriet på makrel med de nye afgifter. Demokraterne må derfor konstatere, at den påregnede indtægt er et luftkastel, og hvad værre er, så betyder afgiften, at vi går glip af en mulighed for gennem forsøgsfiskeriet at få undersøgt om der er potentiale for et fremtidigt, bæredygtigt fiskeri. Det er ikke alene ærgerligt – det er direkte dumt.

Seneste vildskud fra koalitionen i den sammenhæng er naturligvis truslen om, at hvis fiskeriets aktører her i landet ikke vil opfiske makrellerne på de nye vilkår, så kan man jo bare få fiskere fra Island eller Færøerne til at gøre det. Den slags udtalelser er direkte skadelige for beskæftigelsen og den generelle samfundsøkonomi.

Herudover har landsstyret kalkuleret med en indtægt på 60 millioner kroner, der skal findes ved at sælge aktier i GrønlandsBANKEN til det selvstyrekontrollerede selskab Greenland Venture. Det giver jo ikke flere penge til den samlede samfundsøkonomi – det svarer sådan set bare til at flytte penge fra den ene lomme til den anden. Det er således ikke en rigtig indtægt. Landsstyret har heller ikke været i stand til at oplyse, hvilke konsekvenser aktiekøbet får for Greenland Venture. Vi skal ikke glemme, at selskabet er sat i verden for at skabe erhvervsudvikling. Det sker ikke gennem en velkonsolideret bank. Vi ved ikke, hvilke mulige erhvervsprojekter pengene er taget fra. Herudover går Selvstyret i årene fremover glip af et aktieudbytte i millionklassen som følge af aktiesalget. Det er helt uigennemtænkt.

Det såkaldte overskud på Finansloven er med andre ord en temmelig usikker størrelse for nu at sige det mildt.

En helt forkert rød tråd
Men det er faktisk ikke spørgsmålet om underskud eller overskud, der er det største problem i forbindelse med Finansloven. Det største problem er den totale mangel på fremadrettede visioner. Finansloven stritter i alle retninger, og der er ingen langsigtet plan på nogle af de vitale områder i vort samfund. Landsstyremedlem for Finanser har udtalt, at den røde tråd i Finansloven er, at midlerne bliver spredt fra Nuuk til kysten. Det er helt bestemt rigtigt, at det nuværende landsstyret har nedprioriteret Nuuk i forhold til visse steder på kysten, men det er jo bestemt ikke alle steder på kysten, der bliver tilgodeset. Mange steder får ikke en eneste krone mere end de har fået i år. Og derudover betragter Demokraterne det som en temmelig skidt rød tråd, at vores hovedstad bliver nedprioriteret. Et samfund er nødt til at have nogle lokomotiver, der kan trække hjulene rundt. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er det altså Nuuk, der trækker det store læs her i landet, og hvis man ikke tror på det, så kan man bare kigge på, hvordan den kommunale udligningsordning fungerer. Derfor er det en stor fejl at underprioritere Nuuk – det går i sidste ende ud over os alle sammen.

Demokraterne havde gerne set en helt anden rød tråd. En rød tråd, der med at samlet ord kunne hedde reformer. Skatte- og Velfærdskommissionen har påpeget, at status quo ikke er en mulighed, og at vi kommer til at mangle en milliard kroner om året. Det er ligeledes blevet fastslået, at jo længere tid, der går før de nødvendige reformer kommer i gang jo større bliver det beløb, der kommer til at mangle.

Det er heller ingen hemmelighed, at vi bliver flere ældre og færre arbejdsdygtige. Det kan enhver se er skidt for samfundsøkonomien. Alene dette demografiske faktum skriger på, at vi kommer i gang med reformerne, så vi kan sikre vort velfærdssamfund, som vi kender det. Vi er nødt til at kigge på ting som pensionsalder, pensionsopsparing med mere. Hos Demokraterne er der ingen tvivl om, at vi er nødt til gradvist at hæve pensionsalderen i takt med, at folk lever længere og længere. Herudover vil vi gerne arbejde for at gøre det mere attraktivt selv at spare op til pension.

Demokraterne må desværre konstatere, at Finansloven for 2014 med al ønskelig tydelighed viser, at der kommer til at gå mindst et år mere før der bliver sat gang i de nødvendige reformer på socialområdet, pensionsområdet, boligområdet, skatteområdet og ja, fortsæt selv listen.

Ingen strategier
Og det værste er næsten, at koalitionspartierne en gang imellem kommer med udmeldinger, der er stik modsat anbefalingerne fra Skatte- og Velfærdskommissionen. Som et meget sigende eksempel må Demokraterne konstatere, at Atassut har foreslået at hæve skatten på arbejde til trods for den meget klare anbefaling om, at skatten på arbejde på sigt skal sænkes til et niveau på 37 procent. Det virker useriøst, og det virker som om, at ingen i landsstyret har nogen som helst idé om i hvilken retning, samfundet skal bevæge sig.

Den totale mangel på strategier og overordnede mål viser sig på mange planer. Her er den manglende boligpolitik et godt eksempel. I det tidligere landsstyret fremlagde vi en boligredegørelse indeholdende en klar boligstrategi. Denne strategi tog udgangspunkt i grundige undersøgelser og henviste blandt andet til en faktarapport med en nøgtern opstilling af de mange udfordringer på området. Ved fremlæggelse for Landstinget var der da også opbakning til strategien fra samtlige partier. Det burde derfor være nemt for landsstyret at videreføre dette arbejde, men det har indtil de sidste dage på efterårssamlingen åbenlyst ikke været tilfældet. Først 8 måneder efter valget vil landsstyret nu tilsyneladende gå i gang med at bruge det tidligere landsstyrets gennembearbejdede strategi. Resultatet er, at boligområdet i lang tid har ligget hendøende hen, og mens landsstyret har siddet på hænderne, så bliver boligerne rundt omkring mere og mere forfaldne. Det er bare ikke godt nok, og derfor har Demokraterne da også igen og igen og igen brugt tid på at spørge ind til landsstyrets planer på boligområdet, men det har desværre først været muligt at få svar efter i alt 8 måneder, og det er uanset om vi har spurgt skriftligt eller mundtligt.

Det var først i forbindelse med en boligdebat i Landstinget den 21. november, at det kom frem, at landsstyret alligevel har tænkt sig at bruge den boligstrategi, som man har arvet fra den tidligere koalition. Det er jeg naturligvis glad for, men det ændrer ikke på, at arbejdet og dermed udviklingen er gået i stå.

Manglende erhvervsudvikling
At udviklingen er gået i stå kan desværre også ses på vores erhvervsliv. Arbejdsløsheden er fortsat forholdsvis høj, og det er vigtigt, at der bliver gjort en stor indsats for at få folk i arbejde. Demokraterne anerkender, at der bliver afsat mange penge til at bekæmpe arbejdsløsheden, men vi mener nu engang, at den bedste medicin mod arbejdsløshed er at skabe nye arbejdspladser. Det er baggrunden for, at vi har foreslået at sænke selskabsskatten. Det vil give de eksisterende virksomheder flere penge til at investere, og dermed til at skabe større eller måske endda helt ny produktion, som vil medføre en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Derudover vil en sænkning af selskabsskatten være med til at gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at slå sig ned i vort land. Også det ville give flere lokale arbejdspladser.

Herudover er det glædeligt, at det ser ud til, at der så småt er ved at komme fremdrift i den potentielle mineindustri. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at der fortsat ikke er nogen af de store projekter, der har deres finansiering på plads. Demokraterne håber, at det vil lykkes for selskaberne at tiltrække investorer, men vi kan ikke vide det. Derfor er det påkrævet, at vi også tænker i andre baner end råstoffer, når vi taler om erhvervsudvikling. Og det er vigtigt, at vi giver plads og tid til at forskellige projekter kan udvikle sig. Her er makrelafgiften et godt eksempel på, hvad man ikke bør gøre. Makrelfiskeriet er endnu ikke udviklet – det er stadig på forsøgsbasis. Derfor er det en rigtig skidt idé at lægge store afgifter på dette fiskeri, da man derved risikerer at ødelægge en ny erhvervsmulighed, inden den er kommet i gang.

Samtidig må vi for alt i verden ikke glemme at fortsætte med at udvikle turismeindustrien, så vi kan gøre det endnu mere attraktivt for turister at komme her til og bruge penge. Vi har den flotte natur, og vi kan tilbyde oplevelser, som man ikke kan få andre steder. Det store problem er, at det er dyrt at komme hertil og det er dyrt at være her. Den dårlige nyhed i den forbindelse er, at det er svært at gøre så meget ved priserne. I stedet skal vi gøre det endnu mere attraktivt at besøge vort land. Vi skal gøre det så attraktivt, at turisterne slet ikke kan få sig selv til at blive væk. Det kræver positiv omtale i udenlandske medier. I dag er det gerne sådan, at Grønland primært bliver omtalt i forbindelse med klima, råstofprojekter og desværre også sociale problemer. Ingen af delene virker som en magnet på turister. Derfor skal vi blive endnu bedre til at få omtale på vores gæstfrihed, vores smukke natur, vores særlige traditioner, vores gode muligheder for at tilbyde jagt og lystfiskeri, vores hvaler og alt det andet, vi kan tilbyde.

Et stort tilbageskridt
Finansloven for 2014 er med andre ord et stort tilbageskridt i vores fælles bestræbelser på at skabe et samfund, der på sigt kan blive økonomisk og politisk uafhængigt. Det er da en skam.