Til gavn for Grønland

Denne rapport bidrager med et faktuelt overblik, og giver en række bud på, hvordan udnyttelsen af de mineralske naturres­sourcer kan blive mest muligt til gavn for Grønland og det grønlandske folk og dermed også blive til gavn for det samlede Rigsfællesskab.

Fredag d. 24. januar 2014
Minik Rosing, Professor i geologi
Emnekreds: Efterforskning, Erhverv, Geologi, Grønland, Minedrift, Olieefterforskning, Råstoffer, Samfundsforhold, Økonomi.


Ivituut

De senere års debat i de danske og grønlandske medier kan give indtryk af, at jagten på Grønlands råstoffer lige nu udvikler sig voldsomt og hurtigt. At opdagelsen af mineraler og olie i Grønland er et nyt fænomen, og at råstofudvinding kan blive et nyt bærende erhverv med mulighed for at sikre øget grønlandsk selvstændighed. Aldrig er der blevet brugt så mange spaltemillimeter, så meget air time, og så mange gigabyte, på at disku­tere, hvordan værdierne i Grønlands undergrund bør håndteres.

Men mineraludvinding i Grønland har fundet sted siden 1840’erne, og de første boringer efter olie blev foreta­get ud for Grønlands kyst i 1970’erne. Allerede fra tiden omkring Anden Verdenskrig har ideen om råstofferne som en kilde til (større) grønlandsk selvstændighed spiret. I 1960’erne debatterede man mineloven og mi­neselskabernes mulighed for at blive fritaget for skatter og afgifter – og selskabernes behov for stabile politiske forhold. I 1970’erne var der, som følge af energikri­sen, voldsom fokus på potentialet i Grønlands under­grund, hvor man blandt andet i 1975 i den danske avis Politiken kunne læse at:

Også spørgsmålet om olie- og mineraludvin­ding vil komme til at optage sindene i den netop indledte samling. Der vil blive tale om udvin­ding af uran fra Kvanefjeldet, jernudvinding i Godthåbsfjorden og boring efter og udvinding af olie, som formodes at findes i havet ud for Vestgrønland.

En passage, som ligeså vel kunne være taget ud af en avis anno 2014. Tiderne har dog ændret sig markant siden 1975. Grønland har fået først hjemmestyre og siden selvstyre – og administrationen af råstofferne er hjemtaget fra dansk til grønlandsk administration. Dette er vel en del af forklaringen på den fornyede debat i dag. For er der reelt tale om et råstofeventyr, kan det ændre det grønlandske samfund. Og hvem bliver så vinderne? Hvem bliver taberne? Og hvordan forvaltes råstofferne til gavn for flest?

Flere fakta i debatten
Selvom råstofferne har været debatteret længe og grundigt, kan der stadig opstå forvirring, og der er brug for at kvalificere debatten yderligere. Denne rapport bidrager med et faktuelt overblik, og giver en række bud på, hvordan udnyttelsen af de mineralske naturres­sourcer kan blive mest muligt til gavn for Grønland og det grønlandske folk og dermed også blive til gavn for det samlede Rigsfællesskab.

Samtidig er det udvalgets håb, at rapporten vil kunne danne grundlag for en helt nødvendig debat om, hvilket samfund den grønlandske befolkning ønsker sig i de kommende årtier inden for de rammer, som Grønlands naturressourcer, demografi og globale position betinger. Selvom forventningerne til et samfundsmæssigt udbytte af mineralske råstoffer og de miljø- og samfundsmæs­sige konsekvenser af minedrift og olie-gasproduktion har været flittigt til debat, har en seriøs diskussion af, hvilken retning man samlet set ønsker for fremtidens Grønland, ikke haft meget plads at boltre sig på.

Det er et mål, at rapporten kan give inspiration til sådan en bredere debat. Vi vil gerne takke vores mange peer reviewers og alle de aktører inden for råstofområdet, der har mødtes med os undervejs og været med til at give udvalgets arbejde retning. Udvalget har det fulde ansvar for rapportens faglige indhold3.

På udvalgets vegne

Minik Rosing

Læs rapporten her
Til gavn for Grønland