Grønlands Økonomi 2014

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland

Søndag d. 21. september 2014
Økonomisk Råd
Emnekreds: Bosætning, Efterforskning, Erhverv, Landsstyret, Minedrift, Olieefterforskning, Politik, Råstoffer, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Sammenfatning
Aktuel økonomisk politik
Offentlige finanser
Selvbærende økonomi
Boliger
Læs rapporten her
Læs tekniske baggrundsnotater her



Qinngorput - en forstad til Nuuk

Sammenfatning
Økonomisk Råds rapport for 2014 indeholder følgende temaer:
[#
Konjunkturudsigterne

Aktuel økonomisk politik

Boliger
#]
Den økonomiske aktivitet i Grønland faldt i både 2012 og 2013, og tilbagegangen ser ud til at være fortsat med stor styrke i 2014. Tilbagegangen skyldes en kombination af vigende fiskeri, aftagende råstofaktivitet og fald i turismen, hvortil kommer mindre bygge- og anlægsaktivitet. Forsøgsfiskeriet efter makrel medvirker isoleret set til øget økonomisk aktivitet, men er ikke tilstrækkeligt til at forhindre en tilbagegang for hele økonomien i 2014.

I 2015 er der udsigt til, at nogle store anlægsprojekter kan bidrage til en midlertidig stigning i aktivitetsniveauet. Der er dog stor usikkerhed om udviklingen, og der er ikke tegn på nogen permanent bedring af økonomien. Den samlede økonomiske aktivitet er stort set på samme niveau som ved slutningen af 00’erne. Et spejlbillede af dette er beskæftigelsesproblemerne, den stigende arbejdsløshed og en nettoudvandring af unge.

Udviklingen i de senere år viser, at økonomien har et ringe vækstpotentiale. Indkomstforskellene til andre lande bliver ikke indsnævret, ligesom der er store forskelle inden for landets grænser, og uden nye private erhvervsaktiviteter ser udsigterne meget dystre ud. Udviklingen de sidste år understreger også en meget stor sårbarhed. Økonomien afhænger meget af mulighederne og prisudviklingen inden for fiskeriet. I de senere år har der været en positiv udvikling både prismæssigt og fangstmæssigt, men den økonomiske politik kan ikke baseres på uventede økonomiske gevinster. Erfaringer fra tidligere viser, at faldende priser og bortfald af fangstmuligheder indtræffer med mellemrum og fører til forværring af både indtjeningen i fiskeriet og de offentlige finanser.

Aktuel økonomisk politik
Beskæftigelses- og arbejdsløshedssituationen udgør et væsentligt økonomisk-politisk problem. Problemet skyldes ikke alene det beskedne vækstpotentiale i økonomien, men i lige så høj grad de strukturelle udfordringer. Foruden at en højtuddannet og specialiseret andel af arbejdskraften kommer udefra, så finder også en større andel af udenlandske ufaglærte vej til jobs, hvor der ikke stilles særlige krav om kvalifikationer. De strukturelle udfordringer vedrører således ikke alene at højne arbejdsstyrkens generelle kvalifikationsniveau, men også at fremme forhold omkring mobilitet og incitamenter. Der er behov for reformer, der øger gevinsten ved at arbejde, og som skærper rådighedskravene for at oppebære arbejdsmarkedsydelsen. Det er positivt, at der i de senere år er sket fremskridt på uddannelsesområdet, hvor flere unge nu er i gang med en uddannelse. Der er dog fortsat store udfordringer på området og derfor behov for en fortløbende indsats.

Fremrykkede offentlige investeringer giver i sig selv kun en midlertidig beskæftigelseseffekt og er derfor ikke løsningen på strukturelle beskæftigelsesproblemer i f.eks. mindre byer og bygder. Forsøg på at løse strukturelle problemer via anlægsinvesteringer er uhensigtsmæssige, da det ikke løser de underliggende problemer og alene belaster de offentlige finanser.

Offentlige finanser
De offentlige finanser er stramme for både Selvstyret og for kommunerne. Faldende økonomisk aktivitet medfører lavere skatteindtægter. Indtægterne fra makrelfiskeriet har været en uventet, men belejlig positiv udvikling. Dette har medvirket til at sikre et overskud på de offentlige finanser for 2014. I finanslovsforslaget planlægges et underskud på DAU på 84 mio. kr. i 2015 og et overskud af samme størrelsesorden for årene 2016-18 samlet. Dette overskud skal sikres via en række økonomiske reformer med et samlet provenukrav på godt 300 mio. kr. for årene 2016­
18. Også sidste års finanslovsforslag havde sådanne reformkrav, men reforminitiativerne er udskudt, og i mellemtiden er behovet blevet større. Det hænger blandt andet sammen med, at der i Landstinget er behandlet en række udgiftskrævende beslutningsforslag uden om den samlede finanslovsprioritering.

Udsigterne for de offentlige finanser er problematiske. Betydningen af at få iværksat en reformproces kan ikke overdrives. Fraværet af reformer udskyder ikke kun problemerne, men gør dem større og bringer økonomien i en mere sårbar position. Det kan konstateres, at der efter fem år med selvstyre ikke er gennemført væsentlige reformer med henblik på at understøtte en selvbærende økonomi.

Selvbærende økonomi
En målsætning om at gøre økonomien selvbærende er ambitiøs, hvis dette forstås som, at man uden overførsler fra udlandet kan sikre et niveau og en fordeling af levestandarden på linje med de nordiske lande samt sikre et veludbygget velfærdssamfund.

Råstofprojekterne er en nødvendighed for en proces henimod en selvbærende økonomi. Disse projekter udløser kun store samfundsøkonomiske gevinster, hvis de omsættes i en erhvervsudvikling og beskæftigelse uden stor import af arbejdskraft. Reformer til at understøtte en erhvervsudvikling og reformer for at løse velfærdssamfundets finansieringsproblemer er ikke modsætninger, men hænger sammen. En erhvervsudvikling, der øger produktion og beskæftigelse, forudsætter et øget kvalifikationsniveau hos arbejdsstyrken, mobilitet og incitamenter til at være i beskæftigelse. Lykkes en sådan proces, vil det også styrke de offentlige finanser via øgede skattebetalinger og færre udgifter til sociale ydelser.

Debatten om en selvbærende økonomi har på det senest haft et uheldigt fokus på antallet/ størrelsen af råstofprojekter, der kan gøre økonomien uafhængig af overførsler fra udlandet. Det er en passiv strategi alene at fokusere på andre ydre indtægtskilder til erstatning af bloktilskuddet og øvrige tilskud fra udlandet. Det er ikke oplagt, at det reelt skaber en større selvstændighed at være afhængig af finansieringsbidrag fra multinationale virksomheder. Det er ikke realistisk indenfor en meget lang tidshorisont at opbygge en råstoffond af tilstrækkelig størrelse til at afkastet herfra kan modsvare overførslerne fra udlandet. Dette vil kræve en råstoffond, der set i forhold til økonomiens størrelse er 5-7 gange så stor, som den norske oliefond (pensionsfonden). Dette er ikke et realistisk scenarie og understreger, at en proces henimod en selvbærende økonomi forudsætter en erhvervsudvikling.

Boliger
Boligsituationen er af en række grunde problematisk. Alt for mange boliger er dårligt vedligeholdte. I de store byer er der mangel på boliger, hvilket i sig selv er et problem, men det kan også være en begrænsende faktor for uddannelse og erhvervsudvikling. Samtidig er det en generel opfattelse, at det er dyrt at bo, selvom boliger både direkte og indirekte støttes med betydelige beløb af det offentlige.

Boligpolitikken er dyr og når ikke sine mål. Det gælder både generelt i forhold til at tilpasse boligbestanden til efterspørgslen og specifikt i forhold til at målrette støtten til de dårligst stillede i samfundet. Boligsikringen er ganske vist målrettet de økonomisk dårligst stillede, men andre former for støtte kommer primært de mere velstående til gavn.
Boliger kan finansieres med meget billige lån fra Selvstyret og kommunerne. Denne rentestøtte udgør omkring 3-400 mio. kr. og dermed 3-4 gange udgifterne til boligsikring. Boliger kan ikke gøres billigere for alle. Støtten skal betales enten ved højere skatter eller lavere udgifter på andre områder. Det høje støtteniveau skævvrider boligforbruget og belaster de offentlige finanser i alt for høj grad.

Der er behov for at øge synligheden og gennemskueligheden af forskellige former for støtte til boliger. Der er argumenter for offentlig långivning, men ikke at det skal ske på mere lempelige vilkår i forhold til rente og afdrag end lån optaget på markedsvilkår. Allerede i kraft af at give offentlige lån er der givet en støtte til boligerne.


Lille Narsaq syd for Nuuk - nedlagt i 1960'erne
Læs rapporten her
Grønlands Økonomi 2014 DK
Læs tekniske baggrundsnotater her
Teknisk baggrundsnotat 2014-1 Bygderne i en samfundsøkonomisk belysning
Teknisk baggrundsnotat 2014-2 Demografi og boligbehov frem mod 2040
Teknisk baggrundsnotat 2014-3 Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014