Vi siger det, som det er!

Velfærdskommissionens betænkning, diverse OECD rapporter (og sund fornuft) peger alle i én retning. Lavere skat giver en sundere økonomi, det giver den enkelte borger råderum, det stimulerer investeringer og det giver et mere dynamisk samfund, hvor det kan betale sig at yde en indsats.

Mandag d. 10. november 2014
René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Landstingsvalg november 2014, Økonomi.

Demokraterne har helt fra start tilsluttet os betænkningen fra Skatte- og Velfærdskommissionen

Vi har fra starten erkendt, at anbefalingerne herfra er den rigtige vej til at sikre vores børn og efterfølgere et sundt og selvbærende land. Det vil kræve hårdt arbejde og afsavn. Vi vil ikke forsøge at påstå noget som helst andet. Men belønningen bliver altså også tilsvarende god. Vi har mulighederne for at skabe en nation med en stærk økonomi – en nation som vil være i stand til at klare fremtidens udfordringer, samt sikre vores efterfølgere det bedst mulige udgangspunkt i deres liv.

Det er Demokraternes overbevisning, at når vi har nået dette punkt, så vil vi være i stand til at overveje selvstændighed, men ikke før Grønland er i en stand, hvor vi med stolthed kan sige, at vi kan klare os selv.

Bedre forhold for erhvervslivet
Vi har med bekymring fulgt med i koalitionens lotteri med landets økonomi, og det er med ærgrelse, at vi kan konstatere, at hverken Atassut eller Siumut har valgt at løfte opgaven - de har derimod fordelt/foræret penge som vi ikke har, til nær og fjern. Ofte er dette foregået fuldstændig hovedløst og tilfældigt uden tanke på, at regningen skal betales på et tidspunkt. Atassut og Siumut har ikke taget et eneste initiativ til at forbedre Grønlands økonomi, de mangler simpelthen modet til ærligt at fortælle befolkningen, hvad der skal til for at øge velstanden i vort land.

Demokraterne ønsker bedre muligheder for erhvervslivet. Vi ønsker, at det kan betale sig at yde en indsats. Vi ønsker at rydde op i junglen af subsidier som hver dag koster os alle sammen store summer, og vi ønsker, at tilskud bliver let forståelige og synlige.

For at stimulere virkelyst og vækst, ønsker Demokraterne at sænke selskabsskatten. Undersøgelser peger på en direkte sammenhæng mellem selskabskat og antallet af arbejdspladser fra udenlandske investeringer. Sammenhængen er dokumenteret i en OECD analyse og omregnet til Grønlandske forhold, vil der komme 5-10 nye arbejdspladser som følge af udenlandske investeringer, for hvert procentpoint selskabsskatten sænkes. Dette vil have en endnu større effekt på arbejdspladser skabt af nationale investeringer. Grønland har et udtalt behov for skabelse af nye eksportmuligheder (herunder også turisme), og kun ved at stimulere investeringer, både nationale og internationale, i disse muligheder kan vi øge indtjeningen i forhold til udlandet (handelsbalancen). Det er med andre ord penge fra udlandet, som kan øge vores velstand.

Samme effekt vil kunne måles på den personlige skat. Demokraterne ønsker en nedsættelse af den personlige skat for at øge lysten og effekten af arbejde. Det må og skal være mere profitabelt at arbejde, end at være på passiv forsørgelse.

Den senere tid har der lydt toner om progressiv skat (topskat). Hvis der bliver indført den form for beskatning, vil det have en markant negativ effekt på viljen til at yde den, for Grønland, så vigtige ekstra indsats. En endnu hårdere beskatning af de medborgere som arbejder ekstra hårdt, samt har taget en længere uddannelse vil ikke stimulere indtjeningen. Tværtimod.

Ydermere vil det virke afskrækkende for lysten til at tage en længere uddannelse, til gavn for det Grønlandske samfund.

Velfærdskommissionens betænkning, diverse OECD rapporter (og sund fornuft) peger alle i én retning. Lavere skat giver en sundere økonomi, det giver den enkelte borger råderum, det stimulerer investeringer og det giver et mere dynamisk samfund, hvor det kan betale sig at yde en indsats.

Den lavere skat skal følges op med strammere styring af den offentlige økonomi. Det fordrer afbureaukratisering i systemerne. Det betyder at subsidier skal anskueliggøres så det bliver lettere at tage stilling til dem. Det betyder også, at der vil være opgaver som det offentlige ikke længere skal varetage, men kan lægges i private hænder. Det betyder at offentligt ansatte skal yde en indsats på samme niveau som privat ansatte, det betyder at der bliver mindre plads til borgere som ikke vil medvirke til at rejse Grønland.

Det lyder måske lidt hårdt det hele, men hos Demokraterne siger vi altså tingene, som de er.