Landsstyrets visioner for fremtiden

Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Torsdag d. 7. maj 2015
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Emnekreds: Erhverv, Politik, Sprog, Økonomi.

(an)

Kim Kielsens tale ved Future Greenland
Future Greenland Konference:
“Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”
Landsstyrets visioner for fremtiden


Grønland. Jeg forestiller mig et driftigt land, hvor et livligt erhvervsliv og iværksætteri skaber vækst og udvikling. Jeg forestiller mig et folk med højt uddannelsesniveau. Et folk med trygge børn. Et folk i et velfærdssamfund, hvor de syge og de svage får den hjælp de har brug for. Et folk der har plads til at ældre har et godt liv, efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

For at realisere sådan en vision, som vi er fælles om, er det landsstyrets mål at skabe de rigtige rammer for udviklingen. Vi skal fjerne de små og store sten på vejen. For det er vigtigt, at erhvervslivet er i stand til at gøre det, erhvervslivet er bedst til, nemlig at udvikle nye virksomheder og drive forretning, som er med til at skabe vækst og udvikling i samfundet.

Erhvervslivet er nu en gang vores eksperter til at drive erhverv. Men at drive erhverv i en åben økonomi og i international konkurrence er krævende. Det handler om at være fremme i skoene hele tiden, hvis man ikke vil sakke agterud i konkurrencen. Det er i dette perspektiv, jeg synes det er spændende og interessant at Grønlands Erhverv nu for fjerde gang holder Future Greenland konference. Mange kloge hoveder samlet ét sted vil forhåbentligt give vores erhvervsliv inspiration og nye ideer til, hvordan fremtidens erhvervsliv skal se ud. Deltagerne her til Future Greenland har mulighed for at lytte, lære og for at udveksle viden. Jeg håber at I alle vil få et godt udbytte af konferencen.

På samme måde håber jeg, at konferencen kan give os i landsstyret et godt udbytte, da Selvstyret i kraft af de selvstyreejede aktieselskaber har en stor rolle at udfylde i vores erhvervsliv.

Det er altid lidt af en kunst at være offentlig virksomhedsejer. Balancen mellem virksomhedsøkonomiske hensyn, samfundsøkonomiske hensyn og politiske hensyn er vanskelig og ofte trækker de forskellige hensyn i forskellige retninger. Og hver gang der dukker konkrete problemstiller op i de enkelte selskaber, vil der altid være nogen som synes at vil blander os for meget og andre som synes at vi blander os for lidt.

Her er det i mine øjne vigtigt at holde fast ved det såkaldte ”arms længde princip” – vi skal i landsstyret holde os væk fra de daglige begivenheder i de selvstyreejede selskaber og holde os til den rolle, vi er givet: Vi er aktionærer, vi tager stilling til resultater og strategier på generalforsamlingerne og så skal vi i selskabets ledelse repræsenteres af de bestyrelsesmedlemmer, vi er med til at vælge på generalforsamlingen.

Men hvordan kan vi sikre, at selskaberne kommer til at have de bedste forudsætninger for, at udvikle sig? Jeg er overbevist om, at en vigtig del af det handler om et godt samarbejde i selskaberne og et godt samarbejde med det øvrige erhvervsliv. Et samarbejde som bør bunde i transparens og tillid.

En stor del af erhvervslivet i Grønland er offentligt ejet, enten helt eller delvist. Landsstyret er overbevist om, at det er vejen frem for Grønland, hvis det offentliges indblanding i erhvervslivet gøres mindre, naturligvis uden at der sker en forringelse af serviceringen af befolkningen. Når det er sagt, er der stadig mange opgaver, som varetages og som også i fremtiden vil skulle varetages af det offentlige. Vi vil derfor gerne i dialog med både det private erhvervsliv og med de selvstyreejede aktieselskaber, for at sikre de rette vilkår for vækst i Grønland.

Fiskeriet er stadig landets vigtigste erhverv. Det er her, en vigtig del af værdiskabelsen finder sted. Vi skal derfor give yderligere mulighed for at udvikle erhvervet. Vi bor på verdens største ø, og har dermed et enormt stort farvand, som i takt med klimaforandringerne giver flere muligheder for at vi kan fiske forskellige fiskearter. Derfor giver det mening, at vi kan udnytte det store farvand bedre ved at udnytte nye fiskeområder, samtidig med, at vi udvider det antal fiskearter vi udnytter i dag. Det sker eksempelvis nu med forsøgsfiskeriet efter makrel. Ved at udnytte fiskeressourcerne bedre kan vi skabe ny vækst og beskæftigelse i fiskerisektoren, således at både erhvervslivet og samfundet får glæde af de muligheder og de ressourcer, der viser sig.

Et andet vigtigt område er turismen. For at få gang i turismen er det nødvendigt at øge tilgængeligheden til Grønland. Landsstyret har derfor sat sig for, at styrke landets infrastruktur, ved at planlægge byggeri af nye landingsbaner og forlænge eksisterende landingsbaner. Desuden er byggeriet af ny havn i Nuuk og udbygning af havnen i Kangerlussuaq vigtige faktorer. Udover bedre fragt af forsyninger til hele landet, vil bedre havneforhold åbne mere op for bedre krydstogtsturisme, som ved hjælp af afskaffelsen af krydstogtspassagerafgiften, vil skabe grobund for yderligere vækst i turismen.

Råstofområdet er en af de erhvervssøjler, vi fortsat skal gøre en indsats for at udvikle. Det er vigtigt, at vi fastholder fokus på udvikling, for uanset op- og nedture i branchen viser erfaringerne, at det giver resultater i det lange løb at fastholde en målrettet indsats. Olie- og Mineralstrategien er et godt eksempel. Selvom Nalunaq-minen og Seqi olivinminen ikke er aktive længere, er der nu en rubinmine på vej og flere interessante emner er på tegnebrættet. Landsstyret har et ønske om, at se flere arbejde med mineralefterforskning. Denne opgave er ikke en opgave for selvstyret. Opgaven ligger bedst hos de private aktører, mens selvstyret skal sikre de bedst mulige rammer.

For at skabe udvikling og få flere i beskæftigelse, er uddannelse vejen frem. Ja, der er ingen vej udenom. Derfor vil vi i landsstyret fortsat satse på uddannelse. Når flere får sig en uddannelse, og når flere har en højere uddannelse, skabes der vækst og udvikling – kompetenceniveauet til at løfte nye opgaver stiger.

Først og fremmest skal vi have flere unge i uddannelse. Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Når det er sagt, er det også vigtigt, at vi som folk arbejder for, at tilegne os den viden der er nødvendig, for at få sig en uddannelse. Derfor har vi en opgave at løse, med at gøre de unge mennesker uddannelsesparate. Men erhvervslivet må også tage et medansvar i vores indsats for at få flere i uddannelse. De unge har brug for lærepladser og praktikpladser. Ved at erhvervslivet tager de uddannelsessøgende ind til sig er de med til at udvikle det samfund, vores efterkommere skal arve fra os.

Vort samfund har et stort ledighedsproblem, som vi alle må gøre en indsats for at løse. Landsstyret har tiltag i gang, for gøre noget ved ledighedsproblemet og sætte gang i beskæftigelsen. Men også hér har vi brug for at samarbejde med erhvervslivet og vi har brug for, at erhvervslivet af egen drift gør en indsats for at give de ledige mulighed for beskæftigelse og en tilværelse med mening og udsigter. Det gælder for os alle, at der skal tænkes anderledes for at give flere et fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi skal være bedre til at hjælpe til, og gøre lidt ekstra udover det vi absolut skal. Som politikere. Som virksomhedsejere. Eller blot som borgere. Jeg er glad for den positive udvikling, vi ser i det frivillige arbejde, blandt andet indenfor børn- og ungeområdet. Jeg er glad for de mange initiativer til at tænke og handle ud over den daglige forretning, der er skabt med udgangspunkt i GE. Der er brug for både initiativ og samarbejde, mellem os der er til stede her i dag, hvis vi for alvor skal ændre tingenes tilstand og skabe en større økonomisk selvstændighed.

Vi skal sammen skabe vækst og udvikling i vort samfund; om vi er politikere, erhvervsfolk, fiskere eller arbejdere. Når vi alle giver en hånd, vil det skabe den synergi vort land har brug for, for at nå vores alles ønsker for de næste generationer.