Grønlands Økonomi 2015

Tidligere finanslove har haft en tilsvarende profil for de offentlige finanser, hvor fremtidige reformer skulle sikre overskud på de offentlige finanser. Imidlertid er disse tiltage blevet udskudt og det har skabt en tendens med underskud på de offentlige finanser. Det er vigtigt for tilliden til den økonomiske politik, at dette ikke gentager sig.

Onsdag d. 23. september 2015
Økonomisk Råd
Emnekreds: Efterårssamling 2015, Finanslov, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Sammenfatning
Konjunkturer
Aktuel økonomisk politik
Befolkningsudvikling og regionalpolitik
Læs hele rapporten her
Baggrundsnoter



(an)

Sammenfatning
Økonomisk Råds rapport for 2015 indeholder følgende temaer:
  • Konjunkturudsigterne
  • Aktuel økonomisk politik
  • Befolkningsudvikling og regionalpolitik

Konjunkturer
Der er udsigt til en vis fremgang i den økonomiske aktivitet. Fremgangen kommer efter tre år med tilbagegang. Den væsentligste årsag til bedringen er en gunstig indkomstudvikling drevet af stigende priser på fisk og skaldyr samt en normalisering af niveauet for bygge- og anlægsinvesteringerne. Hertil kommer effekten af igangsætning af et mindre mineprojekt.

De økonomiske udsigter er selvsagt usikre. På kort sigt er det særligt usikkert, om makrelkvoten bliver fisket op. Væksten vil dog blive positiv i 2015 uanset omfanget af makrelfiskeriet. De bedre kortsigtede økonomiske udsigter kan ikke tilskrives en løsning af underliggende strukturproblemer og dermed er der ikke indtruffet en afgørende ændring i en økonomisk udvikling på længere sigt.

Økonomien er fortsat meget sårbar og stærkt afhængig af udviklingen inden for fiskeriet. Trods faldende mængder har en gunstig prisudvikling på fisk og skaldyr haft stor betydning for at understøtte den økonomiske udvikling. En ugunstig udvikling i priserne i fiskeriet vil hurtigt kunne skabe store økonomiske problemer. Det samme vil mindskede fangstmængder ud over de almindelige forskydninger mellem forskellige arter. Bevarelse af fiskebestandene og målrettet arbejde med at sikre produkternes kvalitet er derfor meget vigtig, mens den grønlandske indflydelse på fiskepriserne på verdensplan er beskeden. Mindsket sårbarhed forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, som realistisk må baseres på energi- og råstofforekomsterne samt udnyttelse af turismepotentialer.

Aktuel økonomisk politik
Arbejdsløsheden er høj, og hovedårsagen er strukturelle forhold, herunder særligt manglende kvalifikationer, geografiske forhold og problemer med incitamenterne til at søge arbejde. De senere år har konjunkturudviklingen været med til at forstærke arbejdsløshedsproblemet.

Konjunkturbetinget ledighed kan i et vist omfang modvirkes via offentlige anlægsinvesteringer, såfremt den ledige arbejdskraft kan anvendes inden for bygge-og anlægssektoren, og anlægsaktiviteterne kan iværksættes afstemt efter konjunktursituationen. Strukturelle årsager til arbejdsløshed kan imidlertid ikke løses via anlægsinvesteringer, da sådanne aktiviteter kun vil give et løft i beskæftigelsen i byggeperioden. Anlægsinvesteringer er ikke i sig selv en erhvervsudvikling, men de kan medvirke til at mindske strukturelle problemer, såfremt de bidrager til at understøtte en sund erhvervsudvikling.

Ifølge forslaget til finanslov 2016 ventes der et underskud på de offentlige finanser (DA-saldoen) på ca. 65 mio. kr. i 2015 og et i samme størrelsesorden for 2016 og 2017. I 2018 og 2019 forventes et overskud, så de offentlige finanser samlet over perioden 2016 til 2019 vil være i balance. De fremtidige overskud afhænger af gennemførelsen af forslag til reformer og ændringer i den økonomiske politik.

Tidligere finanslove har haft en tilsvarende profil for de offentlige finanser, hvor fremtidige reformer skulle sikre overskud på de offentlige finanser. Imidlertid er disse tiltage blevet udskudt og det har skabt en tendens med underskud på de offentlige finanser. Det er vigtigt for tilliden til den økonomiske politik, at dette ikke gentager sig.

I det fremlagte finanslovsforslag indgår afgifts- og skattestigninger som et væsentligt element. Af den samlede forbedring af de offentlige finanser på ca. 300 mio. kr. i 2018 og 2019 udgør provenuet fra ændringer i beskatning og afgifter ca. 200 mio. kr. Der kan være gode grunde til at foretage omlægninger i skattesystemet, særligt hvis de understøtter en sund erhvervsudvikling. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for de fremlagte forslag, der primært har til formål at skaffe et øget provenu. Forslagene fremstår derfor som overvejende passive og bidrager ikke væsentligt til at løse de underliggende strukturelle problemer.

Økonomisk Råd vurderer hvert år holdbarhedsproblemet i lyset af nye data, ændringer i den økonomiske politik m.m. Størrelsen af holdbarhedsproblemet er stort set uændret i forhold til tidligere vurderinger, hvilket understreger behovet for reformer. Landsstyret har varslet en holdbarheds- og vækstplan. Der er fremsat lovforslag om førtidspensioner og alderspensioner, og senere i 2015 ventes forslag om ændret grundlag (aktuel indkomst) for tildelingen af sociale ydelser og ressourcerentebeskatning af det pelagiske fiskeri. For 2016 er der annonceret lovforslag om ressourcerente beskatning af alle arter i fiskeriet, beskatning af kapitalgevinster på værdipapirer, obligatorisk pensionsopsparing, samt en fremrykning af beskatningen af pensionsordninger.

Økonomisk Råd har tidligere påpeget behovet for reformer, og det er positivt, at der dels er fremlagt nogle konkrete reformforslag i Landstinget og dels vil blive fremlagt en samlet vækst- og holdbarhedsplan. Selvom forslagene indeholdt i finanslovsforslaget bidrager til at forbedre de offentlige finanser – hvis de gennemføres og får de forventede effekter – vil de imidlertid langt fra løse holdbarhedsproblemet.

Der er fremlagt forslag til reformer af førtidspensioner og alderspensioner. Reformforslagene indeholder mange elementer. For begge reformer er det et formål at forenkle ydelsesstrukturen og generelt sikre en bedre målretning, således at de offentlige ydelser går til de økonomisk dårligst stillede. Begge hensyn er velbegrundede.
Det er imidlertid en konsekvens af de foreslåede ændringer, at en del modtagere af førtidspension og alderspension vil få en ydelsesfremgang i forhold til i dag. Samtidig sker der ikke nogen væsentlig reduktion i de såkaldte samspilsproblemer knyttet til at yderligere erhvervsindkomst ikke alene skal beskattes men også udløser modregning i de sociale ydelser. Samlet vurderes reformplanerne på disse to områder ikke at medføre en væsentlig styrkelse af incitamenterne til at erhverve sig en indkomst.

Forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 år til 66 år i 2017, og til 67 år i 2021 vil medvirke til at øge arbejdsstyrken. Forhøjelsen af pensionsalderen skal ses i sammenhæng med stigningerne i levetiden.

Reformen af førtidspension har som et væsentligt element, at førtidspensioner som hovedregel ikke kan tilkendes varigt, men for en femårig periode. Dette implicerer, at den enkeltes arbejdsevne skal revurderes hvert femte år. Samtidig lægges der op til større fokus på udnyttelse af rest-arbejdsevnen og en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er både social- og arbejdsmarkedspolitiske argumenter for et sådant mere aktivt fokus. Det aktive fokus stiller imidlertid en række krav. Der er øgede kvantitative krav til sagsbehandlingen, ikke mindst under indfasning med en revurdering inden for de næste fem år af alle førtidspensionister under 60 år. Der vil også være øgede kvalitative krav til vurderingen af arbejdsevne, revalideringsforløb m.m. Der er således tale om en ambitiøs reform.

Et mere aktivt fokus for førtidspensionssystemet er velbegrundet. Forslaget vurderes imidlertid ikke at have afgørende effekter for arbejdsudbud og beskæftigelse inden for en overskuelig horisont. De væsentligste effekter kan komme fremadrettet via en mindre tilgang til systemet for yngre personer.

De to reformer vil bidrage forholdsvis beskedent til forbedring af de offentlige finanser. På kort sigt vil reformerne belaste de offentlige finanser, mens der på sigt vil komme et vist bidrag til de offentlige finanser. Når to så væsentlige reformområde bidrager relativt lidt til løsning af holdbarhedsproblemerne, skabes der et større pres og krav på de resterende reformområder.

Befolkningsudvikling og regionalpolitik
De regionaløkonomiske forskelle er stigende og har været det i en længere årrække. Den økonomiske aktivitet er langsomt ved at samle sig i de dele af landet, hvor den gennemsnitlige værdiskabelse i forvejen er høj og erhvervsmulighederne er størst.

Folketallet har ligget nogenlunde konstant på 56-57.000 personer i de seneste årtier, men under denne stabile overflade er der hastige forandringer. Gennemsnitsalderen er stigende. Der bliver færre unge og flere ældre. Samtidig ændrer bosætningsmønsteret sig. Unge flytter fra yderområderne og mod de større byer. Lokaliteter med få indbyggere affolkes til fordel for lokaliteter med højere folketal og befolkningen derfor gradvist koncentreres i de større byer. En stadig stigende andel af befolkningen bor i Nuuk og de større byer. Tendensen med unge der flytter, og ældre der bliver tilbage, medfører, at der i lokaliteter med nettofraflytning er en væsentlig større andel af ældre end i befolkningen betragtet under et.

Befolkningsudviklingen medfører en demografisk sårbarhed, f.eks. i form af et faldende antal beboere eller markant ændring i alderssammensætningen. Flere ældre, færre erhvervsaktive, fraflytning og en stadig mere skæv kønsfordeling præger især en række mindre samfund i yderområderne.

Hovedparten af befolkningen er bosat på lokaliteter uden demografisk sårbarheder. Men lidt over 9.000 personer er bosat på lokaliteter, hvor der er visse tegn på demografiske sårbarheder. Omkring 2.000 personer er bosat på lokaliteter, der er særligt demografisk sårbare. Generelt tegner der sig et billede af flere og flere demografisk sårbare lokaliteter. På disse lokaliteter er arbejdsmarkedstilknytning blandt de 18 til 64 årige mindre end i resten af landet, hvilket indikerer et mindre selvbærende erhvervsgrundlag. Øget demografisk sårbarhed vil i sammenhæng med smådriftsulemper skabe stigende regionale udfordringer.

De grønlandske problemstillinger om fraflytning fra yderområder og geografisk omfordeling af befolkningen er velkendt fra andre lande. Urbanisering er et globalt fænomen, og f.eks. Finland, Norge og Sverige har indført ordninger sigtende mod at fremme erhvervsvilkårene i de demografisk sårbare områder. Erfaringerne fra disse lande har vist, at det er meget svært at modvirke afvandring og nedgang i aktiviteten i yderområderne. Ordninger til fremme af erhvervsmuligheder har dermed primært været med til at sikre, at levevilkårene i yderområderne ikke sakker for meget bagud i forhold til resten af landet.
Læs hele rapporten her
Økonomisk Råd - Grønlands Økonomi 2015
Baggrundsnoter
Analyser i rapporten er nærmere beskrevet i en række tekniske baggrundsnotater:
Teknisk baggrundsnotat 2015-1 Finanspolitisk holdbarhed 2015
Teknisk baggrundsnotat 2015-2 Den offentlige økonomi - DAU og offentlige finanser
Teknisk baggrundsotat 2015-3 Reformnotat
Teknisk baggrundsnotat 2015-4 Befolkning