Er borgmestrene fra Siumut vrede på hovedstaden Nuuk?

De økonomiske anbefalinger er klare og tydelige: Vi skal reducere omfanget af den offentlige administration, gennem effektivisering og rationalisering. En flytning af arbejdspladser fra en by til en anden, har den modsatte virkning.

Mandag d. 22. februar 2016
Mille Søvndahl Pedersen, På vegne af IA-gruppen
Emnekreds: Kommunerne, Politik, Økonomi.

(foto: Jonas Nilsson)

Borgmestrene for Kommune Kujalleq, Qaasuitsup Kommunea og Qeqqata Kommunea har udsendt en omfattende ønskeseddel. Den består i at ville udflytte arbejdspladser fra Nuuk til resten af landet. Angiveligt for at skabe øget lighed, men der er desværre også en undertone af vrede mod Grønlands hovedstad. Ønskesedlen er dog rettet mod landsstyret, det er dem, der beslutter, hvor Selvstyrets virksomheder skal ligge. Ønskesedlen har naturligvis skabt utryghed hos flere hundrede familier i Nuuk. Selvom der er tale om 600 stillinger, er der ikke tale om 600 familier, for i mange tilfælde skal moderen flytte til Paamiut medens faderen skal til Upernavik, hvis begges job skal bevares.

Hvilken ægtefælle skal opgive sit job? Er der daginstitutionspladser? Hvordan vil børnene opleve skoleskiftet, kan vi finde en god bolig? Hvem skal nu tage sig familiemedlemmet på plejehjemmet?

Selv om der kun er tale om tre borgmestres ønskeseddel, og ikke en beslutning, bliver mange familier med rette både bekymrede og utrygge. I sidste ende kan en sådan usikker livssituation ende med at familien følger mange andres eksempel og udvandrer fra Grønland. Nuvel – de udvandrer dermed også fra Nuuk, så måske kan de tre borgmestre glæde sig over det?

Vores gruppe i kommunalbestyrelsen er enige i flere elementer af ønskesedlens mål:
  • Vi skal med tiden øge vort selvstyre gennem hjemtagning af flere områder.
  • Vi skal arbejde for økonomisk vækst i hele landet, og for bevarelse af bæredygtige bosteder; det kræver innovation og en mangfoldig iværksætterkultur.
  • Vi skal styrke demokratiet og flytte beslutningerne tættere på borgerne.
  • Vi skal høste de mulige økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster som grundlæggende strukturreformer kan give os.

Vores gruppe ønsker, at alle fire kommuner i fællesskab kan og vil deltage i at løfte kommunernes del af denne opgave.

Desværre er de tre borgmestres ønskeseddels eneste reelle indhold møntet på landsstyret: Centraladministrationen og de offentligt ejede selskaber skal bekoste en flytning af 600 arbejdspladser fra Nuuk til byer på kysten. Ikke et ord om kommunernes opgave og ansvar. Og ikke engang et forsigtigt overslag på flytteomkostningerne som skal betales af samfundet. Ingen overvejelser om rekruttering, kvalificeret lokal arbejdskraft eller et regulært bud på, hvad hele øvelsen vil koste. Der er ren og skær lokalpatriotisme forklædt i grafer og tal.

De økonomiske anbefalinger er klare og tydelige: Vi skal reducere omfanget af den offentlige administration, gennem effektivisering og rationalisering. En flytning af arbejdspladser fra en by til en anden, har den modsatte virkning.

Vi arbejder for at øge antallet af produktive arbejdspladser og skabe vækst i hele landet. Det betyder at kvalificerede medarbejdere kan overgå fra offentlig ansættelse til privat erhverv. Det betyder innovation, og det kræver tiltro til de offentlige institutioner, stabilitet og kvalitet i uddannelsesinstitutionerne og et stimulerende kulturliv. Tvangsflytninger af arbejdspladser og uddannelsessteder har den modsatte virkning.

Vi afviser ikke at der kan være al mulig grund til at lægge nye opgaver for centraladministrationen og selvstyreejede virksomheder andre steder end i Nuuk. Og der er ikke noget nyt i det. Mange arbejdspladser flytter rundt – vi grønlændere er et mobilt folk. Men flytning for flytningens skyld lyder som en unødvendigt dyr løsning. Det har vi prøvet før – og efter en årrække er arbejdspladsen flyttet tilbage igen. Mønstret kendes fra andre lande. Og den urbanisering, som også Grønland oplever, er intet land lykkedes med at modvirke. Til gengæld er der gjort meget dyrekøbte erfaringer med at prøve forgæves. Hvorfor skal Grønland gøre de samme fejl?

Hvis kommunalreformen, som sammenlagde 18 kommuner til blot fire, skal give mening, skal vi øge det kommunale selvstyre. Kommunerne skal i et hurtigere tempo end hidtil overtage en større del af ansvaret for samfundets administration og udvikling. Dermed kan vi flytte beslutningerne tættere på borgerne og dermed sætte beslutningstagerne tættere på konsekvenserne af deres beslutninger. De tre borgmestres ønskeseddel nævner det som emne, men magter ikke at sætte hverken navn, tal eller konsekvens på området. De ønsker sig blot at landsstyret gør noget. Og at skælde ud på Nuuk. Ingen af delene gør Grønland stærkere, bedre eller rigere. Debatten, derimod, er kun blevet fattigere og der er endnu engang blevet leflet for laveste fællesnævner og den land-by-konflikt, som visse politikere ynder at forstærke, for at dække over at de ikke har et eneste politisk svar på løsninger, der gavner borgerne.

De tre Siumut-borgmestres oplæg
Vi ønsker en ligeværdig fremtid