Grønland går en meget usikker tid i møde

De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser

Mandag d. 5. februar 2018
Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Emnekreds: Infrastruktur, Luftkasteller, Socialt ansvar, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
17 Storebæltsbroer
Uden et kvalificeret bud på konsekvenserne
Kritisk og dybdegående journalistik mangles i høj grad i Grønland
En udbredt forventning om, at Danmark kommer os til undsætning
Kangerlussuaq bruges i dag som knudepunkt
En fremtid med flere aflyste flyvninger
Både Økonomisk Råd og Nationalbanken har advaret mod lufthavnsbyggerierne
Danske politikere med berøringsangst
Danmark kan blive tvunget til at gribe ind


17 Storebæltsbroer
De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser.

Det er vist forbigået langt de fleste i Danmark, at der i Grønland for nylig er taget en alvorlig beslutning med endnu uvisse konsekvenser. Det grønlandske Inatsisartut (parlamentet) har stemt for en finanslov, der indebærer, at der skal findes penge til bygning og udbygning af lufthavne til anslået 3,6 mia. kr. Dette er langt den største investering i et projekt, siden hjemmestyret blev indført i 1979. For at give den danske læser et nærmere begreb om, hvilken størrelsesorden dette har for den grønlandske økonomi, kan det, ved at bruge befolkningstallet som omregningsfaktor, siges, at dette svarer til, at det danske Folketing besluttede at bruge ca. 360 mia. kr., hvilket svarer til 17 storebæltsbroer, på et enkelt projekt. De fleste vil derved kunne forstå, at en investering af denne størrelsesorden kommer til at have en enorm betydning for den grønlandske økonomi rigtig mange årtier.

Uden et kvalificeret bud på konsekvenserne
Derfor må det nok også komme som en overraskelse for de fleste, at der faktisk ikke er lavet en eneste analyse af, hvilke konsekvenser investeringen får for det grønlandske samfund, hverken nationalt eller regionalt. Denne investering er med andre ord besluttet af Inatsisartut, uden at nogen kan komme med et kvalificeret bud på konsekvenserne. Beslutningen er tilsyneladende taget alene på en politisk mavefornemmelse om, at det nok skal gå. Vil man i Danmark kunne forestille sig, at regeringen besluttede at bygge 17 broer, der hver især ville koste det samme som Storebæltsbroen, til øerne Bornholm, Ærø, Fanø, Als, Orø, Læsø, Samsø og 10 andre øer, uden at der blev stillet skarpe spørgsmål til beslutningstagerne om grundlaget for investeringen og det rentable i den? Nej, det er utænkeligt.

Kritisk og dybdegående journalistik mangles i høj grad i Grønland
Det leder til spørgsmålet om, hvordan det så kan ske i Grønland. Der er nok flere årsager. En af de vigtigste er nok, at vi i Grønland mangler en fri presse. Den grønlandske presse er dybt afhængig af direkte støtte fra selvstyret og bliver ofte kritiseret for blot at være mikrofonholdere. Kritisk og dybdegående journalistik mangles i høj grad i Grønland og er et stort demokratisk problem for landet.

En udbredt forventning om, at Danmark kommer os til undsætning
En anden årsag kan være, at der nok er en udbredt forventning om, at Danmark kommer os til undsætning, hvis vi kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det kan lede til økonomisk uansvarlighed, idet vi ser en redning for os, hvis denne enorme investering viser sig at gå galt. Og det kan virkelig gå galt.

Som sagt vurderes investeringen at blive på 3,6 mia. kr. Dette til udbygningen af lufthavnene i Nuuk (Godthåb) og Ilulissat (Jakobshavn) samt bygningen af en ny i Qaqortoq (Julianehåb). Tilsammen har de tre byer en befolkning på blot ca. 25.000! Nuuk og Ilulissat vil kunne modtage fly fra Danmark, dog ikke så store fly som i dag flyver til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), da banerne bliver 610 m kortere end Kangerlussuaqs bane. Qaqortoq får en endnu kortere bane til indenrigsfly eller fly fra Island.

Ingen af byerne har veje til andre bosteder. Det vil sige, at de godt 30.000 grønlandske indbyggere, der ikke bor i Nuuk, Ilulissat eller Qaqortoq fortsat skal mellemlande for at komme til deres slutdestination, de skal blot mellemlande i Nuuk eller Ilulissat i stedet for Kangerlussuaq.


Kangerlussuaq

Kangerlussuaq bruges i dag som knudepunkt
Kangerlussuaq bruges i dag som knudepunkt, hvor flyene lander direkte fra Danmark, og de, der skal til en anden destination, flyver så med mindre fly til byerne på Vestkysten.

Kangerlussuaq ligger i indlandet med stabilt vejr, og her kan der landes alle dage i året næsten uden undtagelse, men ofte må passagerer sidde og vente på godt vejr på deres slutdestination, da vejret er meget ustabilt mange steder på kysten.

En fremtid med flere aflyste flyvninger
I fremtiden skal der altså mellemlandes i lufthavne med flere aflysninger grundet vejret, og der skal flyves med mindre fly, hvilket i sig selv er dyrere. Kort sagt bliver flyvningen til Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq kortere (i hvert fald de dage, der ikke er aflysninger grundet vejret).

Til alle andre destinationer bliver der dog stadig tale om samme mellemlanding (eller mellemlandinger), nu dog bare med flere aflysninger, mindre fly og efter al sandsynlighed højere billetpriser. Derved vil 25.000 grønlændere opleve en forbedring (når vejret tillader det), mens 30.000 grønlændere vil opleve en forværring. Det er ganske svært at gennemskue, hvorfor politikerne mener, at den største investering i Grønlands hjemmestyres og selvstyrets historie skal bruges netop på den måde, og hvordan det skal vise sig at være en god investering.


Nuuk Lufthavn

Både Økonomisk Råd og Nationalbanken har advaret mod lufthavnsbyggerierne
Som sagt findes der ingen analyser af konsekvenserne ved denne enorme investering. Til gengæld har både Økonomisk Råd og Nationalbanken advaret mod lufthavnsbyggerierne. Det samme har piloter og selv turistoperatører i Ilulissat, en af de få byer der ellers forventes at få en fordel af en lufthavn, har udtalt sig med bekymring om konsekvenserne. Med andre ord er det eneste, der tilsyneladende taler for, at dette projekt skal gå godt, en mavefornemmelse fra de grønlandske politikere, der åbenbart er så stærk, at de fuldstændig overhører advarsler fra kompetente fagfolk.

Danske politikere med berøringsangst
Der synes at være en meget stor risiko for, at det kan gå virkelig galt. Det er et meget stort spørgsmål, hvad der i så fald vil ske. Mens de fleste danske politikere udviser en stor berøringsangst for at blande sig i grønlandske forhold, er der dog nogle få, der har ytret, at Danmark har et medansvar for den grønlandske befolkning, som jo er danske statsborgere.

Disse ytringer kommer først og fremmest til udtryk, når det med jævne mellemrum kommer frem, at mange børn i Grønland omsorgssvigtes, og at end ikke FN’s Børnekonvention bliver overholdt i Grønland.

Argumentet er svært at komme uden om. Har Danmark ikke et ansvar for at handle, når mange børn, som er danske statsborgere, omsorgsvigtes i en grad, der bryder FN’s Børnekonvention? Det synes svært at svare nej til dette spørgsmål.

Spørgsmålet kan udvides til, hvad den danske regering vil gøre, hvis hele den grønlandske økonomi kollapser? Hvis Danmark ikke kommer til undsætning, vil endnu flere børn, som er danske statsborgere, blive omsorgssvigtet, og bl.a. skolesystemet og sundhedsvæsenet i Grønland vil måske kollapse.

Danmark kan blive tvunget til at gribe ind
Der kan vist næppe være den store tvivl: Danmark må og skal komme Grønland til undsætning i et sådant tilfælde. Efterfølgende vil det kun være naturligt, at selvstyreloven tages op til fornyet revision, da den grønlandske regering i tilfælde af økonomisk kollaps med al tydelighed har vist, at den ikke magter at regere et land. I hvilken form vil Grønland i så fald fremover blive styret? Det er svært at vide, og resultatet kendes nok først efter hårde forhandlinger mellem Danmark og Grønland. Uanset hvad det ender med, vil det for altid have ændret det dansk-grønlandske forhold og hele rigsfællesskabets sammensætning. Kun i fremtiden kan vi se, hvad dette vil ende med. Men der kan næppe være nogen tvivl om, at den beslutning, den grønlandske regering netop har taget, vil betyde en ændring i vores rigsfællesskabs historie, og vi er mange i Grønland, der frygter, hvad fremtiden vil bringe.



Kronikken er tidligere bragt i Jyllandsposten: Grønland går en meget usikker tid i møde.
Den bringes her med Jens-Pavia Brandts tilladelse)