Fremtidens vej for hele Grønland

Kangerlussuaq udmærker sig ved i særklasse at have et stabilt vejr, der kun påvirker adgangen til at lande og lette i meget få og kortvarige tidsrum om året. Den anses for at være en af verdens mest stabile lufthavne

Mandag d. 5. februar 2018
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Infrastruktur, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Nye tider men samme vejr og samme geografi
Et paradis for en alsidig turisme
Den vej skal bygges
Ny form for krydstogturisme
Et prisbilligt alternativ for de fastboende
Bedre muligheder for fiskerierhvervet
Katastrofale udsigter for det påtænkte lufthavnbyggeri
Grønland behøver et sporskifte væk fra den katastrofe
Qeqqata kommunes forslag til en bedre vej



1969 da Søndre Strømfjord endnu var i brug som som base for USAs luftvåben

Midt i al den hurlumhej om et gigantisk ufinansierbart lufthavnsbyggeri og en ligeså ufinansierbar udbygning af Nuuk kan jeg kun sidde tilbage med en stille undren.

Allerede under mit første besøg i Grønland i sommeren 1969 oplevede jeg forskellen på tilgængeligheden til de tre steder jeg, hvor jeg opholdt mig.
Rejsen gik fra Kastrup til Søndre Strømfjord med fly. Fra Søndre Strømfjord til Godthåb med Sikorsky helikopter og fra Godthåb til Fiskenæsset med et institutionsskib.

Den længste tur var den letteste og den hurtigste.
Den korteste tur var den langsomste, den var sårbar for vind, vejr og – skulle det vise sig – for drivis i tætte mængder.

Nye tider men samme vejr og samme geografi
I de mellemliggende år siden da, er stedet Søndre Strømfjord blevet omdøbt til Kangerlussuaq, Godthåb er blevet omdøbt til Nuuk og Fiskenæsset er blevet omdøbt til Qeqertarsuatsiaat.
Og på ruten mellem Kangerlussuaq og Nuuk er helikopteren erstattet af et fly.
Men geografien er den samme, og det betyder, at den bedste adgang til Grønland med fly fortsat er Kangerlussuaq.

Lufthavnen udmærker sig ved i særklasse at have et stabilt vejr, der kun påvirker adgangen til at lande og lette i meget få og kortvarige tidsrum om året. Den anses for at være en af verdens mest stabile lufthavne.

Et paradis for en alsidig turisme
Lufthavnen ligger i bunden af Søndre Strømfjord, der bugter sig gennem et smukt og let tilgængeligt landskab af overkommelige fjelde og flade områder med søer og elve. Lufthavnen ligger også på køreafstand af indlandsisen.
Lufthavnen ligger midt i et paradis for turister.

Da Søndre Strømfjord er islagt om vinteren, har der, lige siden amerikanerne byggede lufthavnen under Anden Verdenskrig, været interesse for at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Det amerikanske militær har været så interesserede, at de mindst to gange har tilbudt at bygge vejen for egen regning. Af uvisse grunde har man fra Grønlands side hver gang sagt nej.


Qeqqata kommunes forslag til en vejføring

Den vej skal bygges
Der er så mange fordele ved at bygge vejen, at den antageligt kan bygges af investorer ude fra som en betalingsvej, ligesom vi i Danmark har det på Storebæltsbroen.

På den anden side drejer det sig kun om pebernødder for Grønlands Selvstyre at bygge vejen for egne penge, set i forhold til de milliardinvesteringer man hovedkulds er ved at kaste sig ud i med de planlagte lufthavnsbyggerier og udbygningen af Nuuk.

Den samlede udgift ved at bygge vejen vil med et løst skøn ligge på en halv milliard kroner. Vejen skal bygges så højt i landskabet, at vinden vil blæse det meste af sneen væk fra vejen, og den skal kunne tage tunge køretøjer.

Ny form for krydstogturisme
Når vejen er bygget, vil der komme en ny form for krydstogtturisme, hvor turisterne tager flyet til Kangerlussuaq og bussen videre til Sisimiut, hvor de nye turister indskibes og de gamle turister afskibes og sendes hjem den modsatte vej.

Et prisbilligt alternativ for de fastboende
Og så vil det hurtigt gå op for de fastboende, der ikke får billeten betalt af det offentlige, at der nu er en mulighed for at komme til og fra Kangerlussuaq for en brøkdel af det, som det koster at flyve.
Man kan sejle mellem hjembyen og Sisimiut, og man kan køre 160 km til Kangerlussuaq i bil eller bus i stedet for at sejle 190 km ind gennem Søndre Strømfjord.

Der vil være private, som opretter rutetrafik mellem byer og bygder ude på kysten til og fra Sisimiut. Og der vil være private, som opretter busforbindelser mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Og mange vil vælge at sejle privat til og fra Sisimiut.

Bedre muligheder for fiskerierhvervet
For fiskeriet opstår der nye muligheder for at eksportere fersk fisk i kølecontainere med lastbil til Kangerlussuaq og med fly videre ud til kunderne. Og for det grønlandske erhvervsliv bliver det muligt med kort varsel at skaffe reservedele og udstyr til skibene den anden vej, hvis de lægger til i Sisimiuts havn.

Katastrofale udsigter for det påtænkte lufthavnbyggeri
Jens-Pavia Brandt, der arbejder i Kangerlussuaq med jagt og turisme, har skrevet et glimrende indlæg i Jyllandsposten, som du kan læse her:
Grønland går en meget usikker tid i møde


Nuuk lufthavn
Jens-Pavia Brandt opregner en række ulemper, der uundgåeligt vil opstå, hvis man får held til at udbygge især lufthavnen i Nuuk til at kunne af modtage atlantfly.
Hvor Kangerlussuaq er en af verdens mest stabile lufthavne, så er lufthavnen i Nuuk ganske uforudsigelig bare et par dage frem. Det vil den også være, hvis der åbnes for større interkontinentale flytyper, da passagerer, der skal videre, ofte vil sidde vejrfast i Nuuk.

Lige så alvorligt er det med den tunge hånd, der bliver lagt på Grønlands økonomi i mange år fremover. Det forklarer Jens-Pavia Brandt med disse ord:
Der synes at være en meget stor risiko for, at det kan gå virkelig galt. Det er et meget stort spørgsmål, hvad der i så fald vil ske. Mens de fleste danske politikere udviser en stor berøringsangst for at blande sig i grønlandske forhold, er der dog nogle få, der har ytret, at Danmark har et medansvar for den grønlandske befolkning, som jo er danske statsborgere.

Disse ytringer kommer først og fremmest til udtryk, når det med jævne mellemrum kommer frem, at mange børn i Grønland omsorgssvigtes, og at end ikke FN’s Børnekonvention bliver overholdt i Grønland.

Argumentet er svært at komme uden om. Har Danmark ikke et ansvar for at handle, når mange børn, som er danske statsborgere, omsorgsvigtes i en grad, der bryder FN’s Børnekonvention? Det synes svært at svare nej til dette spørgsmål.

Spørgsmålet kan udvides til, hvad den danske regering vil gøre, hvis hele den grønlandske økonomi kollapser? Hvis Danmark ikke kommer til undsætning, vil endnu flere børn, som er danske statsborgere, blive omsorgssvigtet, og bl.a. skolesystemet og sundhedsvæsenet i Grønland vil måske kollapse.

Grønland behøver et sporskifte væk fra den katastrofe
I Sisimiut har man i mange år talt for at bygge en vej mellem Sisimiut og Kangerlussusaq. Det er sket for døve ører, fordi tre byer i Grønland altid er blevet rykket frem i forreste række på bekostning af resten af landet. Det gælder byerne Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.

Det er også, hvad der er lagt op til i lufthavnsprojektet. Her er det tilmed helt åbenlyst at resten af Grønland kan se frem til en dårligere og angiveligt dyrere trafikal adgang til resten af landet og verden uden for Grønland.

Qeqqata kommunes forslag til en bedre vej
I Sisimiut har man i mange år talt for en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Du kan læse om deres tanker og forslag her:

Naturvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq



Det er rart at opleve, når mennesker har intiativ og gå-på-mod med begge ben solidt plantet på den faste klippe