Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere

Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

Søndag d. 15. april 2018
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Landstingsvalg april 2018, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Stærkt erhvervsliv gør hele landet rigere
Behov for en ny fiskerilov, der gavner landet
Fiskerne skal inddrages i det videre arbejde
Alt for mange tal i det lovforslag, der bortfaldt, var udokumenterede
Et stærkt fiskerierhverv handler ikke kun om fiskerilov
Privatisering og konkurrence
Visioner og handlekraft



Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker.

Et stærkt økonomisk og socialt Grønland fordrer, at vi som politikere skaber de økonomiske og politiske vilkår, der sikrer, at nye såvel som eksisterende virksomheder kan blomstre.

Fiskeindustrien har en altafgørende betydning for mange familier og samfundsøkonomien som helhed. At vi har et hav fyldt med fisk og skaldyr, giver os en stor mulighed for at tjene gode penge.

Stærkt erhvervsliv gør hele landet rigere
At fiskeindustrien er livsnerven i vores samfund gør, at vi politikere ikke skal gamble med erhvervet – tværtimod. Vi skal skabe sikre vilkår til gavn for fiskerne, familierne og samfundet i øvrigt.

Fiskeindustrien skal have nogle sikre vilkår at drive deres forretning på. For eksempel skal der være en garanti for, at tildelte kvoter ikke pludselig bliver trukket tilbage. Hvis ikke den garanti er der, er der ingen bank, der vil låne penge ud til finansieringen af nye effektive fartøjer.

Ansvarlige politikere ved, at sikre vilkår er en vigtig forudsætning for erhvervslivets investeringsvilje. Kun via sikre vilkår kan fiskeindustrien skabe den nødvendige udvikling og innovation, og dermed skabe flere arbejdspladser, mere vækst og mere velstand.

Det handler således om at gøre samfundskagen større. At fiskeindustrien i dag via et højt skatte- og afgiftstryk anvendes som en malkeko til at lukke huller i finansloven og som et led i de røde partiers omfordelingspolitik, er bevis på de siddende politikeres manglende forståelse for hvordan erhvervslivet kan blomstre til gavn for hele samfundet.

Behov for en ny fiskerilov, der gavner landet
De foreslåede ændringer til fiskeriloven vil ikke sikre et stærkere erhverv – tværtimod. Dette da arbejdet først og fremmest er præget af planøkonomisk omfordelingstankegang. Første skridt er derfor at erkende, at fiskerierhvervet er en industri, som er i konkurrerende med store internationale aktører, hvor det derfor handler om at højne konkurrenceevnen og produktiviteten.

Romantiske forestillinger om at vi skal være den førende fiskerination, samtidig med at ville fastholde den nuværende struktur – senest fremført af IA´s formand – er populisme, vælgerbedrag og tegn på manglende forståelse for erhvervet, herunder samfundsøkonomi generelt.

Fiskerne skal inddrages i det videre arbejde
Fiskerne ligger inde med en enorm viden om fiskebestand og om, hvor og hvordan vi fisker bæredygtigt og effektivt. Derfor må vi ikke vedtage en ny lov, uden at fiskerierhvervet bliver hørt.

Derudover skal vi indrette kvote- og afgiftssystem sådan, at både samfundet og erhvervet bliver tilgodeset. Dette kræver at vi politikere erkender, at man politisk ikke kan tilfredsstille alle interessenter. Derfor handler det om at finde den rette balance, hvor arbejdet skal være præget af åbenhed.

Alt for mange tal i det lovforslag, der bortfaldt, var udokumenterede
Derfor må vi sikre, at fiskerierhvervet og deres organisationer efter valget kommer med anbefalinger til en ny fiskerilov. Anbefalingerne skal baseres på konsekvensanalyser og konsekvensberegninger, så det bliver tydeligt, hvad de forskellige tiltag får af betydning for fiskeriet – og ikke mindst for samfundet.

Konsekvensanalyser skal være baseret på flere scenarier, upartiskhed, saglighed samt opstilling af fordele og ulemper. Sagt anderledes skal der skabes et beslutningsgrundlag på et oplyst grundlag.

Et stærkt fiskerierhverv handler ikke kun om fiskerilov
For at skabe et stærkere fiskerierhverv skal vi som politikere se på helhedsløsninger. Vi skal således se på alle de faktorer, som har en væsentlig betydning for at sikre en højere værdiskabelse.

Først og fremmest skal vi erkende, at infrastruktur, herunder havne har en altafgørende betydning. Dertil spiller byggearealer, el- og vandforhold, boliger, institutioner en stor rolle. Dette under erkendelse af, at erhvervets vækstpotentiale i overvejende grad er i bygder.

Arbejdskraftens kompetencer, arbejdsmoral, mobilitetsforhold mv. spiller ligeledes en stor rolle. En produktionsform baseret på halvfabrikata og en større forædlingsgrad afgøres primært af adgangen til hænder. Her er der et stort potentiale for en meget større værdiskabelse. Første skridt skal derfor være at stramme op på den lovgivning der gør det for let sætte sig selv uden for arbejdsmarkedet – til trods for at være klassificeret arbejdsparat i matchgruppe 1. Det er grotesk at fiskefabrikker mangler arbejdskraft, mens der i de samme byer er såkaldte arbejdssøgende i hobetal.

Skatte- og afgiftstrykket har en afgørende betydning for lønsomheden, og dermed erhvervets investeringsevne. Kun via investeringer kan erhvervet udvikle sig og være til større gavn for hele samfundet. Derfor skal selskabsskatten sættes ned, og HFI-kystafgift på 5% skal fjernes.

Privatisering og konkurrence
Den største hæmsko for erhvervets udvikling er, at den største aktør i branchen er det offentligt ejede Royal Greenland A/S. At selskabet er direkte monopolist i visse områder gør, at den til trods for ineffektivitet via krydssubsidiering af skabte overskud på bekostning af lave indhandlingspriser i eksempelvis Upernavik-området, altid vil have mulighed for at operere med indhandlingspriser, som afsætningspriser ikke kan bære – eksempelvis som i Nuuk.

Hos Demokraterne går vi 100% ind for konkurrence. Dette så længe der er tale om konkurrence mellem private aktører. I modsætning til eksempelvis IA mener vi således ikke, at selskabet skal gøres stærkere – ej heller at selskabet er rollemodel for andre aktører. At IA´s formand giver udtryk for dette viser med al tydelighed dets kommunistiske tendenser.

Hos Demokraterne er vi overbeviste om, at private selskaber kan løfte erhvervet til et bedre niveau til gavn for hele landet. Derudover er vi opmærksomme på, at fiskere langs kysten – specielt i bygderne – i flere år har råbt om elendige vilkår, som de ønsker ændret via overtagelse af Royal Greenland A/S via spaltning eller etablering af selskaber. Etablering af selskaber, som skal konkurrere med et offentligt ejet selskab er tæt på at være umuligt, da finansieringskilder er vidende om disse selskabers dominerende roller.

Visioner og handlekraft
At sikre et stærkt fiskerierhverv til gavn for hele landet kræver, at vi politikere er visionære og handlekraftige. Demokraternes vision er at skabe et endnu stærkere erhverv til gavn for hele landet. Derfor skal fokus være på erhvervets lønsomhed, investeringsevne, innovationskraft, etablering af attraktive arbejdspladser, vækst og velstand. Dette vil være til gavn for fiskerne, disses familier og samfund i øvrigt.