Indsigt: Aftale med Island om sundhedsfagligt samarbejde

Aftale med Island om sundhedsfagligt samarbejde

Samarbejdsorganet har til opgave at forberede og udvikle aftaler vedrørende akutte patienter, kroniske patienter, ambulante patienter, køb/salg af kirurgi og andre ydelser, rekruttering af sundhedsfagligt personale til Grønland, uddannelse og efteruddannelse af sundhedsfagligt personale, udvikling af sundhedsfremme, sundhedsforskning m.v.

Onsdag d. 9. juni 2010
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Landsstyremedlem for Sundhed Agathe Fontain har i de seneste dage været værtinde for Islands sundhedsminister Álfheiður Ingadóttir og embedsfolk, der ankom til Nuuk den 7. juni 2010.

Hensigten med besøget var at få underskrevet en ny samarbejdsaftale på sundhedsområdet.

Den nye samarbejdsaftale har til formål at styrke og udbygge det sundhedsfaglige samarbejde de to lande imellem, bl.a. ved dannelsen af et samarbejdsorgan, Islandsk-Grønlandsk Sundhedssamarbejde.

Samarbejdsorganet har til opgave at forberede og udvikle aftaler vedrørende akutte patienter, kroniske patienter, ambulante patienter, køb/salg af kirurgi og andre ydelser, rekruttering af sundhedsfagligt personale til Grønland, uddannelse og efteruddannelse af sundhedsfagligt personale, udvikling af sundhedsfremme, sundhedsforskning m.v.

Aftalen om sundhedsfagligt samarbejde forventes at træde i kraft d. 1. juli 2010 og afløser den tidligere aftale fra 9. januar 1997.