Replik i gråzonedebatten

Hvis dette forslag til afskaffelse af gråzonen vedtages, vil det skabe en nødvendig klarhed, og fremme igangsætning og hjemføre noget privat kapital fra Danmark.

Søndag d. 17. maj 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Erhverv.

I svarnotatet fra landsstyret lægger man meget mere i mit forslag end der er belæg for.

Jeg er derfor nødt til at understrege, at mit forslag handler ikke om privatisering af hjemmestyreejede virksomheder.

Jeg er udmærket klar over at det ikke er hjemmestyrets politik at benytte de store hjemmestyreselskaber til at stoppe privat foretagsomhed. Ikke desto mindre har den udbredte usikkerhed i erhvervslivet, om hvad hjemmestyreselskaberne må og ikke må beskæftige sig med, netop den effekt, at de virker bremsende på den private foretagsomhed.

Mit forslag går alene ud på at ophæve den gråzone der findes i dag. Det er en gråzone, der breder sig langt ind på områder i erhvervslivet, hvor hjemmestyret slet ikke har aktiviteter i gang, og antageligt heller aldrig vil få det.

For at formindske og helst helt ophæve den gråzone, er det nødvendigt med oplysning - ganske almindelig folkeoplysning - om hvad de hjemmestyreejede virksomheder og de nettostyrede virksomheder har tilladelse til at beskæftige sig med og hvad de rent faktisk beskæftiger sig med.

Hvis man som ungt menneske i dag vil starte egen virksomhed, så er der to uafviselige spørgsmål, der rejser sig som løver ved porten. Det første spørgsmål er:
  1. Hvis det går godt, starter hjemmestyret så en konkurrerende virksomhed op?
  2. Det andet spørgsmål er: Hvordan skaffer jeg penge til at starte for?
For de fleste virksomheder er egen opsparing ikke tilstrækkelig startkapital - der skal lånes. Og det første spørgsmål man stiller sig i banken, kender vi allerede:
  1. Hvis det går godt, starter hjemmestyret så en konkurrerende virksomhed op?
Der er ingen i dag i det private erhvervsliv - blandt igangsættere og investorer - der tør lægge hovedet på blokken i en given sag og sige: "Nej her starter hjemmestyret ikke en konkurrerende virksomhed op".

Den usikkerhed er lammende for etablering af nye små og store private arbejdspladser.

Igangsættere med ideer og uddannelse søger andre steder hen - måske søger de ind til en tryg funktionærtilværelse i det offentlige, måske emigrerer de til Danmark, måske mister de bare lysten.

Investorerne, der ikke tør anbringe pengene her i landet - de køber danske obligationer i stedet for, eller de sætter pengene i banken, der køber danske obligationer i stedet for. Det gælder for småsparerne, og det gælder for forskellige fagforbund - herunder, så vidt jeg ved, også SIK.

Mit forslag er udarbejdet efter grundige drøftelser med Grønlands Arbejdsgiverforening og foreningen for Handel, Service og transport. Her betragter man forslaget som et fornuftigt men beskedent skridt i den rigtige retning mod bedre vilkår for det private erhvervsliv.

Derfor forstår jeg heller ikke argumentet i svarnotatet om, at man ikke med rimelighed kan pålægge erhvervsrådets medlemmer en fast mødefrekvens. Har man spurgt i Erhvervsrådet? Har man for eksempel haft dette forslag til høring hos erhvervsrådets medlemmer?

Og hvad er det for forretningsmæssige dispositioner i de hjemmestyrede virksomheder, man hentyder til i svarnotatet, hvor hensigterne ikke tåler at blive offentligt kendt, før de er ført ud i livet?

Giv Landskassen en chance
For nogle år siden lancerede daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen et slogan "Giv de private en chance". Det er efter min mening ikke helt det drejer sig om. Sloganet bør være "Giv Landskassen en chance".

Landskassen er fedtet ind i garantier, kautioner og andre eventualforpligtelser i de nettostyrede virksomheder og de hjemmestyreejede virksomheder i et omfang, der ville få den høje hat til at lette på selv den mest forvovne børsspekulant, hvis vi lagde det hele sammen og holdt tallet frem.

Landskassen skal ud af alle disse forpligtelser!
Landskassen skal bruges til det den er beregnet til: Til løsning af påtrængende fællesopgaver inden for sundhed, uddannelse og infrastruktur mv. Ligesom vi har store lovbundne udgifter inden for det sociale områder, der i de kommende år vil belaste landskassen mere og mere.

Det er hvad pengene i Landskassen er beregnet til. Det ar hvad skatter, afgifter og andre landskasseindtægter skal bruges til.

Den private sektor skal tvinges til at arbejde. Den skal ikke forhindres i at komme til at arbejde.

Det betyder at vi skal skabe de bedst mulige rammebetingelser for det private erhvervsliv.

Dette forslag om eliminering af gråzonen vil skabe bedre betingelser. Det vil ikke i sig selv flytte om på den nuværende arbejdsdeling mellem det offentlige og de private. Forslaget vil - og det er nok værd at lægge mærke til - ikke koste Landskassen penge, der er værd at nævne. Forslaget er et ønske om regulær målrettet folkeoplysning om hjemmestyrets aktiviteter i grænseområderne til det private erhvervsliv.

Vi kan ikke lovgive om tillid
Den debat vi her har i gang, er lidt speciel, fordi den har virkning ude i samfundet lige meget, hvad den ender med.

Hvis dette forslag til afskaffelse af gråzonen vedtages, vil det skabe en nødvendig klarhed, og fremme igangsætning og hjemføre noget privat kapital fra Danmark.

Hvis forslaget ikke finder støtte, vil vi fortsætte som hidtil. Og folk i det private erhvervsliv vil sige: "Nå, så lidt mener de det med privatisering, derinde i Landstinget og Landsstyret, at de ikke engang vil fortælle os, hvad hjemmestyrets egne virksomheder må og ikke må i forhold til deres private konkurrenter".