Hjemmestyrets likviditetsudvikling 1998-2008

Hvis vi medtager forventede merudgifter til sundhedsvæsenet på 42 millioner kroner om året, så bliver DAU-resultatet på -42 millioner kroner i årene 1999-2008. Det er gabet mellem Landskassens forventede indtægter og udgifter. Hertil kommer afdrag på gæld.

Onsdag d. 14. oktober 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Økonomi.

Med fremlæggelsen af dette års tillægsbevilling 2 for 1998 og forslag til finanslov for 1999 er det blevet klart, at der er alvorlige problemer i Landskasssens økonomi.

Hvis man foretager en ren fremregning af Landskassens likviditet med afsæt i tillægsbevilling 2 og forslaget til finanslov, således som de er fremlagt til første behandling i Landstinget her under efterårssamlingen, så ser likviditeten ud som opregnet i nedenstående tabel:

Hjemmestyrets likviditetsudvikling 1998-2008 -uden forhøjet bevilling til sundhedsvæsenet
Mio. Kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Likviditet primo 1.372 1.022 871 738 715 692 669 396 373 350 327
DAU-resultat -180 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Afdrag på gæld -170 -151 -133 -23 -23 -23 -273 -23 -23 -23 -23
Likviditet ultimo 1.022 871 738 715 692 669 396 373 350 327 304
DAU-resultatet er balancen mellem forventede indtægter og forventede udgifter. Heri er ikke medregnet afdrag på gæld. Afdrag på gæld tår opført i en linie for sig.

Ser vi på likviditeten i Landskassen ultimo 1998 og ultimo 2008, så fremgår det at kassebeholdningen er skrumpet ind med (1022-304=) 718 millioner kroner - eller knap 72 millioner kroner om året.

Det er 72 millioner kroner, vi eller skulle hente som indtægt og/eller spare på udgiftssiden.

600 millioner kroner er bundgrænsen
I Hjemmestyrets økonomidirektorat opererer man med en bundgrænse for likviditeten på 600 millioner kroner. Det er, hvad man til hver en tid har brug for - for at kunne svare enhver sit, udbetale løn til de ansatte og stadig have en reserve til uventet indfrielse af nogle af de omkring 900 millioner kroner, som hjemmestyret garanterer for i den ene eller den anden sammenhæng.

I ovenstående tabel ryger vi under grænsen i år 2004 med en ultimo-likviditet på396 millioner kroner. I nedenstående tabel ryger vi under grænsen i år 2001 med en ultimo-likviditet på589 millioner kroner.

Merudgifter til sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenet har i 1998 et merforbrug på 42 millioner kroner.

Der er ingen grund til at tro at dette merforbrug ikke er udtryk for et uafviseligt behov for penge til drift af sundhedsvæsenet i dets nuværende struktur.

Og der er al mulig grund til at forvente, at eventuelle rationaliseringer i de kommende år vil blive ædt op af et øget træk på sundhedsvæsenet i yderområderne af Grønland. Vi ændrede sidste år formålsparagrafen for sundhedsvæsenet, således at det udtrykkeligt fremgår, at sundhedsvæsenet i sit arbejde skal tilstræbe så lige en adgang til syúndhedsvæsenets ydelser som muligt, uanset bosted i landet.

Vi må derfor forvente at der også i årene fremover vil være brug for ekstra 42 millioner kroner til sundhedsvæsenet. Og så tegner billedet sig anderledes og mere alvorligt:

Hjemmestyrets likviditetsudvikling 1998-2008 -inklusive forhøjet bevilling til sundhedsvæsenet
Mio. Kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Likviditet primo 1.372 1.022 829 654 589 524 459 144 79 14 -51
DAU-resultat -180 -42 -42 -42 -42 -42 -42 -42 -42 -42 -42
Afdrag på gæld -170 -151 -133 -23 -23 -23 -273 -23 -23 -23 -23
Likviditet ultimo 1.022 829 654 589 524 459 144 79 14 -51 -116
Hvis vi medtager forventede merudgifter til sundhedsvæsenet på 42 millioner kroner om året, så bliver DAU-resultatet på -42 millioner kroner i årene 1999-2008. Det er gabet mellem Landskassens forventede indtægter og udgifter. Hertil kommer afdrag på gæld.

Så skrumper likviditeten i Landskassen noget hurtigere. Efter 10 år har vi tabt 1.138 milliarder kroner - svarende til knap 114 millioner kroner om året.

Til sammenligning svarer 1% i landsskat til ca 40 millioner kr. Gabet mellem indtægter og udgifter kunne således - alt andet lige - dækkes ind af en forhøjelse på landsskatten med 3%.

Men alt andet er naturligvis ikke lige - og uanfægtet - af en skatteforhøjelse.

Der mangler flere ting i regnestykket
Desværre er ovenstående tabeller udtryk for et skønmaleri af de kendte vilkår.

Det kendte renoveringsbehov på boligområdet er kun indregnet med "Hjemmestyrets andel". Vi afventer optimistisk et ekstra tilskud fra den danske stat.

Det kendte renoveringsbehov for Nukissiorfiit er indregnet med 600 millioner kr. Det reellle renoveringsbehov er på 1,4 milliarder kroner.