En 850 meter lang narresut

Landstinget har besluttet, at Qaanaaq skal have sin egen landingsbane og ligge som den nordligste vendeplads i et fastvinget trafiksystem - uden om Pituffik, Thule Air Base

Tirsdag d. 1. august 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Thule Air Base, Turisme.

Vi blev noget overraskede i Finansudvalget da vi i første halvdel af juni måned på vej til Qaanaaq Kommune besøgte Pituffik - Thule Air Base.

Der forestillede man sig i fuldt alvor, at Grønlands Lufthavnsvæsen skulle forblive i Pituffik efter færdiggørelsen af landingsbanen i Qaanaaq.

Grønlandsfly har for tiden licitationen på den ugentlige beflyvning af Pituffik, så det er klart, at for den del af aktiviteterne skal Grønlandsfly fortsat operere i Pituffuk.

Jeg regnede personligt med, at der blot var tale om privat ønsketænkning hos de ansatte i Grønlands Lufthavnsvæsen i Pituffik. Men ankommet til Qaanaaq blev vi mødt med den samme opfattelse - her udtrykt som en frygt for at den nye landingsbane skulle vise sig at være en 850 meter lang narresut.

Siden har jeg boret lidt i sagen - og den er mildest talt chokerende.

Det overrasker mig ikke at Grønlands Lufthavnsvæsen mener, at de har ret til at beslutte at de under alle omstændigheder skal have base i Pituffik. I Grønlands Lufthavnsvæsen har de aldrig rigtigt opdaget, at de er en nettostyret virksomhed under Trafikdirektoratet. Denne afdeling i Trafikdirektoratet er oprettet til at stå for driften af vore landingsbaner og heliporte - og afdelingen skal have baser lige præcis der, hvor Hjemmestyret mener, at der er brug for afdelingens tilstedeværelse.

Og det gælder selv om afdelingen bærer den lidt pompøse betegnelse: en nettostyret virksomhed (- der er jo ikke meget netto i et årligt underskud på 130 millioner kroner, som dækkes ind af Landskassen).

For Grønlandsfly tegner det sig ikke meget anderledes. Grønlandsfly har koncession på ruteflyvning i Grønland. Og en koncession forpligter til også at beflyve mindre lukrative ruter. Heller ikke for Grønlandsfly er der i denne sag frit valg på alle hylder.

Den tredje part, der tilsyneladende har et overraskende og afvigende syn på, hvordan beflyvningen skal være, når landingsbanen i Qaanaaq står færdig, er Trafikdirektoratet, der i AG af 27. juli ikke udelukker, at beflyvningen stort set skal fortsætte som hidtil.

Hvis det er hensigten og hvis det også er Landsstyrets indstilling, så må vi se i øjnene at Landsstyret har søgt Landstinget om penge til bygning af landingsbanen i Qaanaaq på et falsk grundlag. Jeg kan ikke forestille mig at nogen i Landstinget har stemt for at bevilge 60 millioner kroner som Hjemmestyrets del af udgifterne til bygning af landingsbanen i Qaanaaq uden den klare opfattelse og forudsætning, at landingsbanen skulle overflødiggøre trafikken gennem Pituffik - Thule Air Base.

Gasballoner
Som begrundelse for at opretholde aktiviteterne i Pituffik vil vi i den kommende tid blive præsenteret for en række søforklaringer - i denne sammenhæng er udtrykket gasballoner måske mere på sin plads.

For eksempel forklaringen om at man under alle omstændigheder vil have brug for Pituffik som alternativ lufthavn, fordi Qaanaaq ligger så langt væk fra Upernavik.

Udmålt i mit skoleatlas er der 575 kilometer fra Qaanaaq til Upernavik - og kun 100 kilometer til Pituffik, hvis vejret eller andre forhold kræver en alternativ landingsbane.

Fra Narsarsuaq er der 475 kilometer til Nuuk, hvis vejret eller andre forhold kræver en alternativ landingsbane - og ikke noget med kun 100 kilometer til noget som helst andet, hvis situationen bliver alvorlig

Alligevel har det, der her fremhæves som et problem for Qaanaaq, aldrig været anset for et nævneværdigt problem ved beflyvning af Narsarsuaq.

Jeg har også set beregninger, hvorefter det skulle koste Landskassen yderligere 20 millioner kroner, hvis banen i Qaanaaq skal kunne modtage DASH-7 og have en fast stationeret helikopter. Disse beregninger er useriøse og beregnet på at skræmme eventuelt genstridige landstingsmedlemmer til at makke ret.

Nerleriit Inaat ved Ittoqqortoormiit fungerer fint med langt mere beskedent udstyr, og i Qaanaaq er private parate til at investere i nødvendige hangarer og værksteder.

Men det åbner selvfølgelig op for konkurrence til Grønlandsfly på bygdebeflyvningen!

Turismeudvikling og skattekroner
Et af argumenterne for at bygge en landingsbane i Qaanaaq har været håbet om et boom i turismen.

Hvordan skal det boom komme, hvis den eneste forskel fra før til efter, bliver at der nu skal stationeres både en helikopter og et fastvinget fly i Pituffik for at betjene Qaanaaq kommune. Der må vel stadig kun komme 14 rejsende igennem basen ad gangen?

Et andet argument for Qaanaaq kommune er den kommuneskat man går glip af, fordi kommunen trafikmæssigt betjenes af folk, der bor på basen og derfor kun svarer baseskat til landskassen (- og en langt lavere skat vel at mærke!).
 
  Mindst 107 millioner i klingende mønt løber der i bygning af Grønlands nordligste DASH-7 landingsbane


Solidaritet koster
Naturligvis ville det have været billigere at fortsætte som hidtil med Pituffik som trafikknudepunkt i Qaanaaq Kommune, men af mange og ikke særligt seriøse grunde har det ikke været det fremherskende politiske ønske.

Landstinget har derfor besluttet, at Qaanaaq skal have sin egen landingsbane og ligge som den nordligste vendeplads i et fastvinget trafiksystem - uden om Pituffik, Thule Air Base.

Den landingsbane får Qaanaaq fra 1. Oktober 2001.

Linien er lagt i bred politisk enighed, og den kan ikke fraviges administrativt. Landstinget har bevilget sin del af udgiften til landingsbanen, og Landstinget vil også bevilge det nødvendige tilskud til driften.