Noget om smartness

For fiskeren Kjeld går det kun ud på at lave rødspætter ud af makrel. Men der er mange andre former for smartness, der er langt mere alvorlig – noget af det er endda forbryderisk udspekuleret.

Søndag d. 26. april 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Journalistik, Politik, Sådan set.

Mange forskellige ting står som varder i mit indre landskab.
En af varderne er et digt af Halfdan Rasmussen om fiskeren Kjeld - det sidste vers, der lyder således:

Han putter makrel
i en vridemaskine
og så bliver de brede
og flade og fine


Digtet hedder ”Noget om smartness”. Og det er min indre varde for gustne overlæg.

For fiskeren Kjeld går det kun ud på at lave rødspætter ud af makrel. Men der er mange andre former for smartness, der er langt mere alvorlig – noget af det er endda forbryderisk udspekuleret.

Noget om journalistisk smartness
Her i Mou, hvor vi bor, er der en meget ulykkelig sag, som nu er bragt til en afslutning, med et års fængsel til en mor og en plejefar, for gennem flere år at have mishandlet den ældste datter. Den slags foregår i det skjulte og blev kun stoppet, fordi en pædagog fattede mistanke og tog hånd om problemet ved straks at anmelde det til de sociale myndigheder.

Hvordan opdagede vi det i Mou? – Jo, vi opdagede det ved, at der en morgen holdt en TV-vogn med alt udstyret oppe på indfaldsvejen til byen og der blev spurgt efter det hus, hvor pigen og hendes familie boede.

Om aftenen vidste hele Danmark – eller i hvert fald alle der så TV-avis og eller læste aviser – gratis eller betalte – hvor huset lå, og hvordan det så ud.

Pressens etiske rettesnor
Og det gik naturligvis, som pressen have håbet på, og efter det princip, der er deres etiske rettesnor: Den ene nyhed skal helst generere den næste, som skal genere den næste, som skal genere den næste - ad infinitum.

Så det varede kun få nætter, før der gik torsk i garnet: Huset blev udsat for et omfattende hærværk, som naturligvis blev dækket indgående af pressen – det demokratiske Danmarks fjerde søjle.

De tre øvrige søjler er den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Mens den fjerde søjle - pressen - oftere og oftere er alle tre ting på én gang: regelfastsættende, fordømmende og udøvende.

Og billeder af huset genbruges hver gang sagen omtales, i det sjofle håb, at nogen vil beslutte sig for endnu mere hærværk.

Hvis jeg ikke for længst havde sagt mit abonnement op på den lokale regionsavis, så var det sket nu.
Desværre kan jeg ikke sige abonnementet op på Danmarks Radio og TV2.

Noget om politisk smartness
Grønland er godt med, når det gælder politisk smartness. Det så vi nok engang i denne uge – udført af det nærmeste vi kommer en olympisk mester i denne meget specielle sportsgren: Lars-Emil Johansen, da han under en debat i Folketinget nedskrev problemet med de mange børn i Grønland, der sulter, vanrøgtes og misbruges seksuelt, til at være utidig indblanding i den igangværende grønlandske valgkamp. Det blev udtrykt på denne måde:

(citat)” Og lad os så komme i gang med konkrete forbedringer, og lad os lade den grønlandske valgkamp ske hjemme i Grønland, og ikke her i salen. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendte at tage de problemramte børn som gidsler i den standende grønlandske valgkamp.” (citat slut).

Lars-Emil Johansen ved udmærket, at debatten i Folketinget om de sultende, vanrøgtede og seksuelt misbrugte børn i Grønland er udløst af et spørgsmål til statsministeren, som Dansk Folkeparti stillede tilbage i januar måned, hvor ingen kunne vide, at Hans Enoksen ville udskrive valg før tiden.

Men Lars-Emil Johansen ved også, at den slags småting går pressen ikke op i. Tværtimod så vækker hans politiske smartness sikkert almindelig beundring i de kredse. Han kunne blive en påskønnet journalist på en dårlig avis.

Du finder digtet "Noget om smartness" i Halfdan Rasmussens "Tosserier"
ISBN 87-570-0641-5