Længere åbningstid for sprut

Med denne beslutning i Landstinget har drukkenboltene fået udvidet grænserne for akut adgang til alkohol, og deres børn har mistet endnu et stykke af deres nutid.
Nutiden er den tid, der er grundlaget for børnenes fremtid.

Mandag d. 5. november 2012
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Børns vilkår, Misbrugsproblemer, Nyhedsbreve.


Malik Berthelsens forslag om forlængede åbningstider for salg af spiritus
"- Jeg ærgrer mig over, at mit forslag ikke fik 100 procent opbakning. Men jeg er tilfreds med, at vi fik gennemført at få forlænget åbningstiderne på fredag og lørdag, hvor der er flest, der køber alkohol, siger Malik Berthelsen.
Hans idé med forslaget er nemlig at undgå lange butikskøer og give borgerne bedre mulighed for at drikke en lille én til maden i weekenden".


Kamikpostens kommentar
Folk, der 'drikker en lille én til maden i weekenden', har flaskerne stående i et skab. De render ikke halvfulde ned til en kø i butikken, hvor de står og puffer og sveder for at få fat i noget sprut her og nu og det skal gå hurtigt. Det er forskellen på folk, der har et afslappet forhold til alkohol, og fordrukne forældre.

Med denne beslutning i Landstinget har drukkenboltene fået udvidet grænserne for akut adgang til alkohol, og deres børn har mistet endnu et stykke af deres nutid.

Nutiden er den tid, der er grundlaget for børnenes fremtid.

I skåltalerne er 'børnene vores fremtid'. Her har 27 medlemmer af Landstinget åbnet for, at endnu mere af børnenes fremtid skal gå op i nutidigt druk.
Læs også
Børns vilkår