”Konen i Muddergrøften” for fuld udblæsning

Ved at udelukke Grønland og Færøerne fra deltagelse i rådsmøderne har Sverige forsøgt at blokere muligheden for, at den slags problemer skulle opstå i Arktisk Råd. Det ville skade rådets muligheder for at få løst de opgaver, som er formålet med rådets oprettelse.
Sverige er kun en enkelt sten i den mur Aleqa Hammonds krav og Villy Søvndals støtte vil banke ind i.

Fredag d. 17. maj 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Arktisk Råd, Nyhedsbreve, Rigsfællesskab og selvstyre.

Denne snart forgange uge har i grønlandsk sammenhæng været præget landsstyreformand Aleqa Hammonds solokamp for en plads mellem de store: USA, Canada og Rusland, om magten over Arktis.

Det drejer sig om Arktis Råd, hvor en række mindre lande også har sæde: Norge, Finland, Island og Danmark.

Af en eller anden grund er Sverige, der ikke har kystlinje til Arktis, også medlem af Arktis Råd.

Mange med indsigt har ytret sig. Og så er der, som altid, også folk uden indsigt, der har blandet sig. Det gælder ikke mindst folketingsmedlem for Venstre, Gitte Lillelund Bech, der er tildelt Grønland som ordførerområde. I denne pressemeddelelse Stærkt samarbejde kræver deltagelse skriver hun blandt andet:

- Jeg håber, der hurtigst muligt kan findes en tilfredsstillende løsning for alle parter, så Danmark, Grønland og Færøerne får hver deres stol tilbage ved forhandlingsbordet og dermed får helt lige muligheder for at bidrage til arbejdet i Arktisk Råd.

Det er ikke første gang, at Gitte Lillelund Bech fremturer med besynderlige synspunkter om Grønland.

De tre dele af Rigsfællesskabet skal ikke have lige muligheder for at få deres synspunkter ført frem i Arktisk Råd. De skal have vægtede muligheder for at få deres synspunkter ført frem.

Og her er det indlysende klart, at Grønland vejer tungest, fordi det er det område, der ligger nærmest Nordpolen og har vitale interesser, der skal tilgodeses.

Færøernes interesse må ligge et sted mellem Islands og ø-gruppernes nord for Skotland.
Island er medlem af Arktisk Råd og ø-grupperne nord for Skotland er ikke repræsenteret i Arktisk Råd, hverken direkte eller indirekte.
Færøerne har ingen interesser i Arktisk Råd, der samlet set kan overbelaste en brevvægt.

Danmark har som geografisk område ingen interesser, der skal tilgodeses.
Derimod har Danmark en legitim interesse i de udgifter, der følger med Grønlands placering og udstrækning, da Danmark er det eneste af de tre områder af Rigsfællesskabet, der bidrager økonomisk til den fælles finanslov, hvorfra pengene skal hentes.

Det er Rigsfællesskabet - med det formelle navn "Kongeriget Danmark - der er medlem af Arktisk Råd.
Rigsfællesskabet har vital interesse i at deltage i Arktisk Råd. Udover beskyttelse af Grønlands interesser i forhold til omverdenen, så drejer det sig om udgiftskrævende opgaver til opretholdelse af suverænitet, farvandsovervågning, fiskerikontrol, beskyttelse af havmiljøet og søredningstjeneste i og omkring Grønland.

Rigsfællesskabets regering skal derfor i tæt samarbejde med landsstyret udføre arbejdet i Arktisk Råd. Grønlands taleret eksisterer kun i forhold til fællesskabets regering, der er udpeget af vælgerne i Grønland, på Færøerne og i Danmark.

Hvis Aleqa Hammond mener, at der er problemer med at blive hørt i fællesskabets regering, så skal det undersøges og eventuelle problemer skal løses.

Men det synspunkt står hun vist ganske alene med - også i Grønland.

Villy Søvndal beklager, men med en forkert afsenderadresse
Villy Søvndal var hurtigt med en beklagelse af Aleqa Hammonds optræden:

Grønland havde som bekendt besluttet ikke at deltage i mødet. For Danmark er det afgørende, at alle tre dele af Rigsfællesskabet på lige fod får mulighed for at bidrage til arbejdet i Arktisk Råd. Det har jeg gjort helt klart over for kollegerne i Arktisk Råd og det kommende canadiske formandskab. Og jeg håber, at der snarest muligt vil blive skabt grundlag for, at Grønland igen deltager fuldt ud i Arktisk Råds arbejde. Det vil vi lægge os i selen for.

Der er den sædvanlige meningsforstyrrende fejl i Villy Søvndals beklagelse – den begås desværre af stort set alle, der ytrer sig om Grønland og Færøerne – og altså også af udenrigsministeren:

Det er ikke Danmark, der beklager. Det er udenrigsministeren for Rigsfællesskabet, Villy Søvndal, der beklager Aleqa Hammonds beslutning om at blive væk fra Arktis Råds ministermøde.

Den regering, som Villy Søvndal er en del af, er udpeget af Folketinget, der er øverste lovgivende forsamling for både Rigsfællesskabet og det geografiske Danmark.

Medlemmerne i Folketinget er valgt af indbyggerne i Grønland, på Færøerne og i Danmark.

Aleqa Hammond er formand for landsstyret, der er udpeget af Landstinget for at tage sig af Grønlands indre anliggender.

Naturligvis tager Rigsfællesskabets regering landstyret med på råd, når det drejer sig om ting af betydning for Grønland – også selv om Grønland har to medlemmer i Folketinget, der har været med til at udpege regeringen. Men landstyret har ingen rettigheder i anliggender, der ikke er overdraget til Grønlands Selvstyre.

Men den sammenhæng får svært ved at finde plads i hovedet på ”konen i muddergrøften”, der i denne beslutning om boykot af Nordisk Råd vist nok kun har talt med sig selv foran spejlet: ”Lille spejl på væggen der ..”.

--

Der kunne skrives tykke bøger om det Villy Søvndal ikke forstår. Det gælder også hans løfte til Aleqa Hammond, når han skriver:

Og jeg håber, at der snarest muligt vil blive skabt grundlag for, at Grønland igen deltager fuldt ud i Arktisk Råds arbejde. Det vil vi lægge os i selen for.

Forklaringen kommer her:

Aleqa Hammond står til at tabe kampen
Alt har en forklaring. Også Sveriges udelukkelse af Grønland og Færøerne fra forhandlingsmøderne har en forklaring.

Arktisk Råd har otte medlemslande: Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.

I Danmark er der to områder med indre selvstyre.

  • Hvor mange grupper i de andre syv lande har områder med indre selvstyre?
  • Hvor mange grupper i de andre syv lande har områder med ønske om indre selvstyre?
  • Hvor mange grupper i de andre syv lande har områder med ønske om løsrivelse?


Hvis det i Arktis Råd tages op som et formelt forslag, at Færøerne og Grønland kan deltage i rådsmøderne, så vil det blive afvist.

Forslaget vil få samme skæbne, som udkastet om Oprindelige folks Rettigheder i sin tid fik i FN.

Forslaget i FN var stærkt præget af grønlandske og danske synspunkter, hvor vi kun har to oprindelige befolkninger i forhold til det store flertal af danskere. Oplægget indeholdt stribevis af paragraffer, der kun kunne efterleves ved hjælp af en 100 større og meget rigere befolkning til at afholde de forudseelige udgifter.

Et andet vigtigt særkende for Rigsfællesskabet er, at de tre områder er geografisk adskilte.

I andre lande, der ville blive berørt af forslaget, har man snesevis af ”oprindelige befolkninger”, der ikke er geografisk adskilte, med den største befolkningsgruppe som kun en smule større end de mange næststørste. I disse lande forudså man, at det kunne skabe store problemer med særrettigheder både indenrigs og i forhold til udlandet.

Det forsinkede vedtagelsen af regelsættet om oprindelige folks rettigheder i en årrække, som blev brugt til at pudse det af og gøre acceptabelt for lande som for eksempel Rusland og Brasilien (med hver rummer mange ”oprindelige folkeslag”).

Ved at udelukke Grønland og Færøerne fra deltagelse i rådsmøderne har Sverige forsøgt at blokere muligheden for, at den slags problemer skulle opstå i Arktisk Råd. Det ville skade rådets muligheder for at få løst de opgaver, som er formålet med rådets oprettelse.

Sverige er kun en enkelt sten i den mur Aleqa Hammonds krav og Villy Søvndals støtte vil banke ind i.