Kim Kielsen på dobbeltarbejde

Tænksomme medlemmer af Siumut bør arbejde for at bestyrelsen udskiftes med folk, der nyder almindelig tillid i samfundet. Det gør hverken første eller anden næstformand.

Søndag d. 14. december 2014
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Landsstyret, Landstinget, Landstingsvalg november 2014, Nyhedsbreve, Plattenslageri, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Kim Kielsen
Tre politiske mørkemænd
Lars-Emil Johansen
Er det et problem at have Lars-Emil Johansen som formand for Landstinget?
En strategisk fejl i forhold til det brede samarbejde hen over midten
Kim Kielsens politiske bagland
Jørgen Wæver Johansen
Mikael Petersen
Kim Kielsen - magtfuld partiformand eller marionetdukke?


Jeg vil indlede dette nyhedsbrev med et citat fra Eddaversene Hávamál vers 76 og 77:

Mindet
Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø,
eftermælet aldrig dør
om hvad vel er endt.

Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø
ét ved jeg, som aldrig dør,
dom om hver en død.


Citatet bringer jeg med særlig tanke på Kim Kielsen og tre Siumutmedlemmer med indflydelse på Kim Kielsen og hans koalitions manøvremuligheder.

Kim Kielsen
Jeg kender ikke Kim Kielsen personligt.
Når jeg anser ham for at være et menneske, man kan have tillid til, så skyldes det udsagn fra mennesker, der for år tilbage har arbejdet sammen med ham – først da han var sømand og senere som politimand. Han beskrives fra begge områder som en person med en god dømmekraft, arbejdsom, pligtopfyldende og behagelig at omgås. Han beskrives som en person, man kan stole på i enhver situation.

Tre politiske mørkemænd
Et omdømme på højde med det jeg har erfaret om Kim Kielsen, tror jeg vil være svært at opdrive om Lars-Emil Johansen, Jørgen Wæver Johansen og Mikael Petersen.

Jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse, at arbejde tæt på dem i min tid i Landstinget. Derudover har jeg i min tid som redaktør for Nuuk Ugeavis, hjemmesiden Atagu og i de sidste år for www.kamikposten.dk af og til måttet skrive om dem, og det har sjældent været for det gode.
Uden at gå i dybden vil jeg udtrykke det på denne måde: Min tillid til dem er så laset, at jeg ikke ville betro dem så meget som en kassebon på en returflaske.

Hver på sin måde kan de bag kulisserne spænde ben for Kim Kielsens bestræbelser for at bringe Grønland ind på en vej, der fører fremad og opad.

Lars-Emil Johansen
Lars-Emil Johansen er blevet genansat som formand for Landstinget. Det sker på baggrund af et personligt stemmetal ved landstingsvalget på beskedne 0,7 procent af de afgivne stemmer.
Lars-Emil Johansens andel af de afgivne stemmer til Siumut er på beskedne 1,9 procent.

Lars-Emil Johansen er således båret ind i Landstinget på en bølge af overskydende stemmer fra Kim Kielsen.

For nyopstillede kandidater kan et personligt stemmetal på 193 være både glædeligt og forventeligt. Det er det ikke for Lars-Emil Johansen, der har været aktiv i politik siden 1971.
Det beskedne stemmetal kan kun opfattes som et vel gennemtænkt nej fra vælgerne.

Lars-Emil Johansen er af vælgerne dømt ude af politik.

Det blev han allerede ved forrige valg, hvor hans opsparing til sit politiske eftermæle kun gav 400 personlige stemmer. Som der står i Mindet: ”Ét jeg ved som aldrig dør, dom om hver en død”.

Er det et problem at have Lars-Emil Johansen som formand for Landstinget?
Ja, det er et problem af mindst disse tre grunde:
- Lars-Emil forbyder Brian Buus
at mene noget om landets fremtid,
fordi han ikke er folkevalgt.
- Lars-Emil er da heller ikke
folkevalgt. Han er vennevalgt!
  • Hans politiske omdømme hænger i laser, ikke kun i Grønland, men også i Danmark.
    Tænk blot på hans påstand fra Folketingets talerstol om, at Danmark i hemmelighed årligt henter 13 milliarder ud af Thule Air Base, hvoraf kun de tre milliarder går videre til Grønland.
    Og hans udsagn om, at uden Grønland ville Danmark kun være en ubetydelig udvækst på nordsiden af Tyskland.
    Lars-Emil Johansens omdømme i Danmark er ligegyldigt. Men det er omdømmet ikke, når det drejer sig om Landstingets formand.
  • I den nylige valgkamp skrev Lars-Emil Johansen, at det var udtryk for storsind, at valgkampen også foregik på dansk.
    Det er Lars-Emil Johansens sædvanlige stil som politisk grøftegraver.
    Men Landstingets formand skal ikke være berygtet som politisk grøftegraver – heller ikke i forhold til det dansksprogede mindretal.
  • Inden for de sidste dage har Lars-Emil Johansen angrebet Brian Buus Petersen, direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening, for at ytre sig – ikke for hvad han sagde, men alene for at sige noget.
    Det er ligegyldigt, hvad Lars-Emil Johansen har af meninger om Brian Buus Petersens og Grønlands Arbejdsgiverforenings ytringsfrihed. Men det er ikke ligegyldigt, hvad Landstingets formand mener om ytringsfriheden.

En strategisk fejl i forhold til det brede samarbejde hen over midten
Kim Kielsen begik en strategisk fejl, da han som leder af koalitionen foreslog Lars-Emil Johansen som formand for Landstinget.

Kim Kielsen skulle have understreget sit ønske om et bredt samarbejde hen over midten i Landstinget ved at lade oppositionen udpege Landstingets formand.

Oppositionen foreslog Agathe Fontain. Hendes omdømme ligger en fuld elevator-tur over Lars-Emil Johansens – fra den dybe kælder og helt op til øverste etage.

Kim Kielsens politiske bagland
Kim Kielsen er nyvalgt formand for Siumut.

Første næstformand i Siumut er Jørgen Wæver Johansen.

Anden næstformand i Siumut er Mikael Petersen.

Jørgen Wæver Johansen
I juli 2000 misbrugte Jørgen Wæver Johansen sin stilling som medlem af landsstyret og han misbrugte sit brevpapir som landsstyremedlem i et forsøg på at få sin private motorbåd repareret hurtigere ved at springe den normale kø over.

Du kan her nærlæse sagen i kronologisk rækkefølge:

- her i landet er der ikke
noget med penge under bordet.
- Nej, under Siumut foregår
korruption ikke med skillinger,
med med stillinger!
Jørgen Wæver Johansen har sidenhen gjort sig berømt via KNR-tv med ytringen. ”Og ..? ” efterfulgt af en lang pause, som svar på et spørgsmål, der drejede om hans køb af en hjemmestyreejet familiebolig til en brøkdel af markedsværdien på anslået 3-4 millioner kroner.

Han var medlem af det landsstyre, der havde sat huset til salg.

Jørgen Wæver Johansen forlod i januar 2007 landsstyret for at indtræde som direktør i det 100% selvstyreejede selskab Greenland Venture.
Jeg gad nok læse hans ansøgning og det vedlagte CV. Jeg mener ikke, at han har haft hverken uddannelse eller den helt nødvendige erhvervserfaring til en stilling som direktør for et erhvervsudviklingsselskab. Men han har naturligvis haft partibogen i orden og måske ovenikøbet været ajour med kontingent og partiskat som medlem af landsstyret.

Jørgen Wæver Johansen fratrådte i 2010 stillingen som direktør for Greenland Venture.

I oktober 2010 stiftede han sammen med blandt andre Gerhardt Petersen Polar Beer Greenland ApS. Den interessante forbindelse mellem de to aktiviteter kan læses her:

Jørgen Wæver Johansen og Gerhardt Petersen har været ansat i selvstyrets kapitalformidlingsselskab, Greenland Venture, som henholdsvis direktør og projektchef.
Greenland Venture formidlede i sin tid, forud for både Jørgen Wæver Johansens og Gerhardt Petersens ansættelse i selskabet, kapital til det daværende bryggeri, og Gerhardt Petersen var i afviklingsperioden desuden midlertidig direktør for Greenland Brewhouse.


Eventyret med bryggeriet, der i mellemtiden var blevet omdøbt til Nanoq Beer Greenland ApS, endte med en konkurs.

Sagen om Nanoq Beer Greenland ApS er endnu ikke fuldt belyst og afsluttet.
Til at belyse sagen fuldt ud, vil det være på sin plads at inddrage Jørgen Wæver Johansens rolle som direktør for Greenland Venture i undersøgelsen. Det kunne måske kaste et nyt lys over det, der blev betegnet som en selvvalgt fratræden som direktør for Greenland Venture.

Mikael Petersen
Anden næstformand i Siumut er Mikael Petersen. Jeg husker ham bedst fra hans tid som formand for Finansudvalget, hvor jeg var medlem.

I samme periode var han politisk udpeget formand for det hjemmestyreejede Pilersuiffik.
Alle papirer fra den tid er formentlig for længst kørt på forbrændingen, så hvad jeg husker fra den tid er kun til eget brug.

Mikael Petersens forståelse af økonomi og politik får du et sommerligt indblik i her:
Vi betaler for bloktilskuddet.

Kim Kielsen - magtfuld partiformand eller marionetdukke?
Det er kun internt i Siumuts øverste ledelse det vides, hvor stor en magt, der ligger hos Siumuts første og anden næstformand.
  • Hvor frie hænder har Kim Kielsen i forhold til sit politiske bagland?
  • Hvilken bestemmende indflydelse har Jørgen Wæver Johansen og Mikael Petersen haft på valget af Lars-Emil Johansen som formand for Landstinget og Vittus Qujaukitsoq som medlem af landstyret?
  • Hvad er der ellers indgået af aftaler, som for eksempel: ikke noget Selvstyrekrav om en undersøgelse af Jørgen Wæver Johansens rolle og økonomiske medansvar i sagen om det konkursramte Nanoq Beer Greenland ApS – både i hans tid som direktør for Greenland Venture og hans tid som direktør for bryggeriet?

Set ude fra er det bekymrende, hvis Kim Kielsen i sit arbejde for Grønland skal kæmpe på to fronter: i Landstinget og internt Siumut.

Tænksomme medlemmer af Siumut bør arbejde for at bestyrelsen udskiftes med folk, der nyder almindelig tillid i samfundet. Det gør hverken første eller anden næstformand.