Når folkestyret trækkes rundt ved næsen

I Landsstyret, i Finansudvalget og i Landstinget kunne vi ikke gøre andet end at skrive checken ud. Der er ingen alternativer, syge mennesker skal behandles, sundhedsvæsenet skal bevares intakt.I et privat firma var den samlede direktion blevet bedt om at tømme skrivebordet og stille firmabilen.

Torsdag d. 9. november 1995
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Udokumenterede budgetoverskridelser
Opsporing af HIV
Ingen læge i Ittoqqortoormiit
1340 indbyggere pr læge


Siden landstingssamlingen har der kørt en heftig debat om sundhedsvæsenet. De fleste indlæg er kommet fra personalet, der står midt i den daglige kamp for at få sundhedsvæsenet til at fungere.

Af de mange indlæg fremgår en stærk utilfredshed med ledelsen i Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning.

Jeg synes ikke det skal se ud, som om de ansatte står alene med den kritik. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed - og jeg tror ikke, at de øvrige medlemmer af Sundhedsudvalget vil protestere, når det her skrives - at Landstingets Sundhedsudvalg deler de ansattes utilfredshed med direktoratets måde at fungere på.

Men i øvrigt står dette indlæg for min egen regning. Jeg vil i det følgende redegøre for en række episoder under den netop overståede landstingssamling, som jeg finder stærkt betænkelige og politisk ganske uacceptable.

Udokumenterede budgetoverskridelser
Sidste år overskred man i sundhedsvæsenet budgettet med over 20 millioner kroner. Der var ingen i ledelsen, der kunne redegøre for overskridelsen, man manglede bare et beløb på mellem 15 og 40 millioner kroner, vistnok med 20 millioner kroner som det mest sandsynlige.

Hullet blev fyldt ud med en efterbevilling, og alle forventede, at det var en engangsfuser - det her med den totale mangel på et detaljeret overblik. Men i år mødte man så igen op på årets sidste samling og fremviste en uspecificeret kløft på 25 millioner kroner mellem budget og forventet forbrug.

I Landsstyret, i Finansudvalget og i Landstinget kunne vi ikke gøre andet end at skrive checken ud. Der er ingen alternativer, syge mennesker skal behandles, sundhedsvæsenet skal bevares intakt. I et privat firma var den samlede direktion blevet bedt om at tømme skrivebordet og stille firmabilen.

Opsporing af HIV
På forrige samling vedtog et enigt landsting, at direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning skulle foretage en høringsrunde, før Landstinget på den netop overståede samling kunne tage stilling til om lovgivningen skulle ændres, så politiet kan inddrages ved opsporing af HIV-smitte.

Direktoratet gennemførte ikke nogen høringsrunde. Da Sundhedsudvalget rykkede for et svar, fik vi forelagt resultatet af en helt anden høring i den samme kreds af fagfolk. Det drejede sig om et udkast til en rabiat landstingsforordning, hvorefter alle, der får taget en blodprøve skal indberettes til embedslægens HIV-register med deres cpr-nr og blodprøveresultat - bloddonorer, gravide kvinder og alle andre i en stor usorteret pærevælling. Næsten ingen af de hørte parter syntes det var et brugbart udkast, og Sundhedsudvalget fastslog, at det ikke var det, Landstinget havde ønsket en høring om.

Efter min opfattelse har direktoratet i denne sag aktivt - og indtil nu med held - saboteret det politiske arbejde med at skabe en passende lovgivning for opsporing af HIV-smittede.

Ingen læge i Ittoqqortoormiit
Der har været store problemer med at skaffe læger til Ittoqqortoormiit. Det problem foreslog direktoratet løst ved at nedlægge lægestillingen i Ittoqqortoormiit og overføre lægebetjeningen til Nuuk. Vi spurgte som politikere flere gange, hvad man mente om den løsning på Lægeklinikken i Nuuk, og fik at vide, at det var aftalt og indforstået.

Først under et samråd mellem Sundhedsudvalget og bestyrelsen for Lægekredsforeningen fik vi - af lægerne - at vide, at man ikke på forhånd kendte til løsningen på Lægeklinikken i Nuuk. Vi fik desuden at vide, at fire af de otte læger ikke har den nødvendige kirurgiske erfaring til at virke som enelæger og at de fire andre ikke vil forpligtes til at arbejde i Ittoqqortoormiit på skift, og at de ikke kan tvinges til det.

Efter disse oplysninger - ikke fra direktoratet, men fra Lægekredsforeningen - indstillede Sundhedsudvalget og besluttede Landstinget, at der for eftertiden skal normeres to læger i Ittoqqortoormiit, hvor den ene meget gerne må arbejde med de store socialmedicinske problemer, der er i kommunen.

Det er min opfattelse, at Sundhedsudvalget i denne sag med fuldt overlæg blev misinformeret af direktoratet for at få en nem "løsning" gennemført.

1340 indbyggere pr læge
I et notat af 21. september 1995 fra Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning blev Sundhedsudvalget orienteret om status for landsstyreområdet i forhold til finansloven for 1996.

Af dette notat fremgår det, at man har fastsat en normering på 1340 indbyggere pr læge. Der står ikke noget om, hvordan man har fundet frem til dette tal.

Til et af bestyrelsesmedlemmerne i Lægekredsforeningen sagde jeg på et tidspunkt, at tallet 1340 nok var fremkommet ved at se på Nanortalik lægedistrikt, der har fået tilført bygderne Ammasivik og Alluitsup Paa fra Qaqortoq lægedistrikt. Ved at sætte normen på 1340 opnåede direktoratet lige netop at kunne nedlægge en stilling i Qaqortoq lægedistrikt uden at skulle oprette en anden i Nanortalik lægedistrikt.

"Nej. så primitivt foregår tingene ikke" lød en skeptisk kommentar.

Direktør for Sundhed, Miljø og Forskning Torben Cortz har siden bekræftet, at normen på 1340 indbyggere pr læge er hentet fra Nanortalik lægedistrikt - efter tilførelsen af de to bygder, Ammasivik og Alluitsup Paa!

Så det gør det altså! - Foregår så primitivt.

Med en norm på 1340 indbyggere pr læge kunne direktoratet uimodsagt foreslå nedlæggelse af fem lægestillinger - indtil jeg en dag under en af landstingets meeget laaange debatter fandt på at regne nogle nøgletal i finansloven efter. Ved en simpel division af antal indbyggere med antal læger kunne man pludselig se, at der var en systematisk fejl i direktoratets talmateriale. En korrekt udregning viste, at der efter direktoratets eget normtal på 1340 indbyggere pr læge manglede syv læger i forhold direktoratets normeringsforslag. Jeg fremlagde beregningen i både Sundhedsudvalg og Finansudvalg.

Finansudvalget rejste herefter spørgsmålet i sin betænkning til anden behandling af finansloven. Men der blev aldrig givet noget svar. Torsdag den 26. oktober sagde Landsstyremedlem Marianne Jensen i landstingssalen, at der ville blive givet en forklaring til Finansudvalget. Da vi efterfølgende rykkede for et svar i Finansudvalget, fik vi at vide, at svaret ville blive givet i Landstingssalen om fredagen på landstingets sidste mødedag. Men heller ikke her blev der givet nogen forklaring.

Efter samlingen har Finansudvalget endnu engang rykket direktoratet for en forklaring. Jeg har ikke set nogen endnu.

Det er ganske uhørt, at Landstinget og dets udvalg - og jeg tør vel også sige Landsstyret - på denne måde trækkes rundt ved næsen af et af sine egne direktorater. Og jeg forventer da også, at det får en brat ende for de involverede parter.