Rejsen til Amerika XVIII - Verdensbanken

Og nu skal "Julemanden, som bor i Grønland!" også presses ind i familieportrættet. Han skal gøre noget godt for hjemløse børn i hele verden

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Oprindelige folk, Rejseberetninger, Sprog.

Indholdsfortegnelse: Jeg er så gammel, at jeg var ung i '68. Verdensbanken contra FN Formålet med Verdensbanken Et panel af danskere U-landshjælp er som kabel-TV - der er for mange kanaler Sproget som en omkostning Feltarbejde som Ludospil Jeg er så gammel, at jeg var ung i '68. Det var i de år hvor der - mellem meget andet - også var demonstrationer i København mod Verdensbanken. Dengang var vi alle sammen socialister - helt ude over kanten af venstrefløjen. Skulle der have været nogen iblandt os, der havde en anden mening, eller kun var socialdemokrater - så stakkels dem! - de gik stille med det. Jeg har ikke siden mødt så intolerante og politisk aggressive mennesker som os unge danske studerende i slutningen af tresserne i Danmark. Bankerne! - Det var der, hvor Kapitalisterne gemte alle de penge, som de havde franarret den danske arbejder og så de fattige i u-landene, der kun var fattige på grund af A.P. Møller , ØK og IBM. Og nu skulle Verdensbanken holde topmøde i Bella Centret, og direktøren for Verdensbanken var Robert McNamara, som havde været med til at kaste napalm på uskyldige kvinder og børn i de vietnamesiske rismarker, mens fædre, brødre og sønner var ude at kæmpe for friheden og smide de amerikanske imperialister ud af landet! Jeg var ikke selv med ved demonstrationen, men jeg husker, at den forløb lidt vattet. Der var ganske vist politi på motorcykler til stede - det gav demonstrationen et løft - men ellers skete der ikke rigtigt noget. For eksempel røg Bella Centret ikke i luften. Det hele var simpelt hen for danskt! Nede i Tyskland, der havde de folk, som kunne. Og Che Guevara, der ellers var læge og hang plakat i ethvert kollegiekøkken, han var blevet frihedskæmper og forsvundet et sted i Sydamerika! Gad vide, hvad der foregik i hovedet på os, og gad vide hvad der blev demonstreret imod? - Nej, jeg ønsker ikke at vide det. Men hver gang jeg siden har mødt iltre unge mennesker og andre religiøse, politiske, miljøbevidste og gud-ved-hvad fanatikere, så har det hverken forskrækket eller bekymret mig. Jeg har noget at sammenligne med, der er langt værre - mig selv som ung i '68! Verdensbanken contra FN Verdensbanken er en specialorganisation under FN, alligevel optræder banken i den offentlige bevidsthed som en sideordnet organisation, der i vidt omfang løser samme slags opgaver som FN, bare på en anderledes og mere hård og forretningsmæssig måde. "Selv om de er blevet lettere at samarbejde med i de senere år" - sådan var den uformelle opfattelse i FN i New York. Efter at have nærlæst udkastet til en deklaration for oprindelige folks rettigheder, kunne jeg godt forestille mig at bankfolk ville være lidt skeptiske overfor forskelligt af det der udtænkes i FN's talrige udvalg og arbejdsgrupper. Formålet med Verdensbanken Verdensbanken har også det lidt længere navn: International bank for genopbygning og Udvikling. Banken blev etableret i 1944 med det formål at hjælpe med genopbygning og udvikling i områder indenfor kredsen af medlemslande ved at skaffe kapital til udvikling af infrastruktur og produktion. Pengene til udlån får banken fra sine medlemslande (idag 152 medlemslande), der køber aktier i banken i forhold til det enkelte lands økonomiske formåen. Og så har banken stabile med beskedne indtægter fra sine lavtforrentede udlån. I de første år efter anden verdenskrig var det hovedsageligt medlemslandene i Europa, der gjorde brug af banken, men siden slutningen af tresserne er de fleste lån gået til lande i Afrika, Asien og Sydamerika. Og siden 1980 har banken specielt koncentreret sig om projekter for de fattigste folk i udviklingslandene. Det er projekter som brøndboring og vandrensning, affaldshåndtering, sundhedsvæsen, familieplanlægning, uddannnelse, boligbyggeri, udbygning af infrastruktur, udvikling af landbrug, industri og handel i de fattigste lande. Et panel af danskere Det var overraskende at møde et panel af danskere i Verdensbanken. Det var dem vi skulle snakke med, og det fik jo ordene til at løbe lidt hurtigere og mere frit. U-landshjælp er som kabel-TV - der er for mange kanaler Vi spurgte selvfølgelig til den kløft vi havde fornemmet mellem FN og Verdensbanken. Den kendte man godt, men problemerne er efterhånden løst. Der er fundet en arbejdsdeling mellem Verdensbanken på den ene side og de relevante FN-hjælpeorganisationer på den anden side. Men problemet er ikke blot mellem Verdensbanken og FN. Problemet er overvældende hjælpsomhed ad mange kanaler. Der er kirkelige hjælpeorganisationer og der er nationale hjælpeorganisationer (Danmark har Danida, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors med mange flere). Og ofte opererer adskillige af disse organisationer i det samme område med parallelle projekter. - Jeg kommer til at tænke på den gamle vits: Hvordan ser en typisk inuit-familie ud? - svaret er: far, mor, to børn og en antropolog. Her kan man spørge: Hvad er der af virksomhed i typisk u-lands landsby? - svaret er: smeden, bageren og kateketen - plus Verdensbanken, FN, Danida, Folkekirkens Nødhjælp, Pensionister for Fred og en tiendeklasse fra Brønderslev. Og nu skal "Julemanden, som bor i Grønland!" også presses ind i familieportrættet. Han skal gøre noget godt for hjemløse børn i hele verden. Sproget som en omkostning Jeg spurgte folkene i Verdensbanken, hvad de gjorde for at fortælle små oprindelige folk om sproget som en udgift og en omkostning, og de reagerede pavlovsk forudsigeligt: løftede hænderne afværgende, og bedyrede, at de skam respekterede de små befolkningers kulturelle rettigheder, herunder retten til eget sprog. Det var ikke det jeg spurgte om, så jeg gentog spørgsmålet flere gange og fik den samme håndsky forsikring - repræsentanten for den oprindelige befolkning i Grønland skulle jo nødigt få et dårligt indtryk af Verdensbanken. Først under den efterfølgende frokost, da jeg havde forklaret, at et sprog efter min opfattelse kan sammenlignes med et EDB-system. Hvis et lille firma har et helt andet EDB-system end det omgivende samfund, så er det i sig selv en stadig omkostning for firmaet, fordi data skal "oversættes" mellem det lille system og det store. Denne sammenligning gav et brugbart svar. Man havde faktisk nogle computersimuleringer af små samfunds økonomier, hvor man kunne vise, hvad sproget "koster". Det var noget der blev brugt og diskuteret ude i marken. Feltarbejde som Ludospil Det var i de uger hvor militæret fra Rwanda gik ind over grænsen til Kenya og brød de flygtningelejre op, Hutuer havde brugt som skjold for opbygning af militære invasionsstyrker. Alle i FN og den diplomatiske omegn vidste at det foregik på den måde, men ingen kunne gøre noget. Et bagland af nationer med lammende indflydelse gennemtvang en passiv tilskuerrolle. Lunten var tændt, spørgsmålet var kun hvor hurtigt den brændte. Svend Burmester, en dansker der har arbejdet for Verdensbanken i en årrække, fortalte, at han var igang med et projekt i Philippinerne med bygning af 5.000 skoler. For nogle år siden - vistnok som en af hans første større opgaver - stod han for opførelsen af 30 skoler i Rwanda. De var nu jævnet med jorden. Hvis der engang bliver fred nok, kan man begynde forfra. Den slags oplever vi andre ikke engang, når vi spiller Ludo: at blive sendt tilbage til start - efter at være kommet i mål og have vundet spillet. Rejsen til Amerika - Forord og indhold Forrige afsnit: Rejsen til Amerika XVII - Pentagon Næste afsnit: Rejsen til Amerika XIX - The Digital Library of Congress