Sexchikane er ondartet form for magtmisbrug

Det hele kom nu for en dag. I forbindelse med forliget om sexchikane havde Knud Sørensen indkaldt formandskabet til et møde i København, hvor man var blevet enige om at holde sagen skjult for alle andre end formandskabet. Angiveligt af hensyn til Landstingets anseelse!

Søndag d. 27. april 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse: Udsættelsen af samlingen "Det er Knud Sørensens skyld" Sexchikane Sexchikane er en ondartet form for magtmisbrug rettet mod et enkelt menneske Knud Sørensen besluttede at trække sig fra formandsposten Sagen om sexchikane var kun kendt af Siumut En forpasset mulighed for at trække sig "med æren i behold" Hvor ligger den parlamentariske krise? Et valg i utide ville være en parlamentarisk krise Hvad var det der skete i tiden omkring og efter udsættelsen af landstingets forårssamling, der kan få selv så nøgternt et blad som Atuagalliutit/Grønlandsposten til at tale om den hidtil værste politiske krise i hjemmestyret historie? Som medlem af landstinget burde jeg vide det - men sådan er det ikke. Jeg opfatter ikke handlingsforløbet som nær så dramatisk. Udsættelsen af samlingen Der er - selv om folk måske har den modsatte opfattelse - meget politisk arbejde der skal klares, også uden for de to årlige samlinger. Jeg har derfor min daglige gang i hjemmestyret, på mit kontor og lejlighedsvis i Landstingets bureau. Naturligvis havde jeg lagt mærke til at Landstingets formandskab ikke var indkaldt forud for samlingen. Landstingets formandskab består udover Knud Sørensen af Hans Enoksen, Ruth Heilmann (begge Siumut), Finn Karlsen (Atassut) og Lars Sørensen (Inuit Ataqatigiit). Men de var alle optaget af kommunevalget, så de har nok haft travlt med vigtigere ting end at deltage i forberedelsen af forårssamlingen. (Der er links til deres pæne resultater i valgkampen, knyttet til hvert enkelt navn). Jeg havde også undret mig over, at der kom så lidt skriftligt materiale forud for samlingen. Men landstingets forretningsgang var blevet ændret siden efterårssamlingen, og det var nok der forklaringen skulle søges. Landstinget skulle påbegynde forårssamlingen tirsdag den 15. april. Mandag den 14. april om formiddagen fik vi at vide, at samlingen måtte udskydes, fordi der ikke tids nok var indkommet tilstrækkeligt meget materiale til at påbegynde samlingen allerede i morgen. Vi fik også at vide, at det var landsstyrets opfattelse at skylden for dette lå i formandskabet. - Nå ja, tænkte jeg, det er der ikke så meget at gøre ved. Havde det været en ombygning der ikke var klar, fordi nogle byggematerialer ved en fejl var sendt til Afrika i stedet for til Nuuk, så havde vi taget det ganske roligt - den slags sker! Nu var der tale om en omlægning af landstingets arbejdsgang, med seks helt nye akademiske medarbejdere i bureauet. Det er vel også en slags ombygning, hvor alting ikke altid går som forventet. Og vi kunne da bruge den mellemliggende tid til udvalgsarbejde. Næste dag mødte vi op i Landstinget og udsatte samlingen til den 2. maj. Der var nok at tage sig til alligevel. I min kalender var der allerede programsat 5 udvalgsmøder i de næste 5 dage. Men vi fik kun holdt et møde i finansudvalget. Resten af møderne blev aflyst, fordi forskellige landstingsmedlemmer rejste hjem. Hertil kommer at en række landstingsmedlemmer slet ikke var mødt op, men havde søgt om orlov og sendt deres suppleanter. Efter kommunevalget er 12 af landstingets 31 medlemmer også valgt ind i deres hjemlige kommunalbestyrelse. Det er ikke bare politisk dobbeltarbejde - for en række af medlemmerne er det tredobbelt arbejde - det civile job skal også passes. Men den sag har jeg ingen mening om - det er en sag mellem den enkelte politiker og vælgerne. Af og til går det dog ud over os andre - som nu i dette tilfælde, hvor vi ikke bare skal passe vores egne udvalg, men også træde ind som suppleanter i andre udvalg for de fraværende medlemmer. "Det er Knud Sørensens skyld" Næsten med det samme blev Landstingets formand udpeget som syndebuk for udsættelsen. Det havde jeg lidt svært ved at forstå. For det kunne vel ikke være Knud Sørensens skyld, at der for eksempel kun var fremsendt et enkelt forslag fra landsstyret. Efter min opfattelse måtte der være nogen i landsstyrets bagland, der havde haft held til at skyde ansvaret over i Landstingets bureau. Men en nærmere undersøgelse ville nok bringe lys over land. Det undrede mig, at der blev kørt så kraftigt på Knud Sørensen. Sexchikane Men et par dage senere undrede jeg mig ikke længere. På et gruppemøde redegjorde Knud Sørensen for et frivilligt forlig i en sag om "verbal sexchikane". Nu huskede jeg, at jeg for en god måneds tid siden var blevet spurgt af et Siumut-landstingsmedlem om jeg kendte noget Knud Sørensen og noget sexchikane. Det gjorde jeg ikke. Jeg havde hørt noget om et møde i Landstingets formandskab, der var henlagt til København. Hvorfor der var speciel interesse om det møde, havde jeg ikke tænkt nøjere over. Alle udvalg holder møder, og somme tider er det nødvendigt at rejse. Mødet i København havde nok noget med omlægningen af landstingets arbejdsform at gøre - en orienteringsrejse til Folketinget eller lignende. Det hele kom nu for en dag. I forbindelse med forliget om sexchikane havde Knud Sørensen indkaldt formandskabet til et møde i København, hvor man var blevet enige om at holde sagen skjult for alle andre end formandskabet. Angiveligt af hensyn til Landstingets anseelse! Sexchikane er en ondartet form for magtmisbrug rettet mod et enkelt menneske Sexchikane er magtmisbrug, hvor en ansat kan føle sig presset til at give efter for seksuelle tilnærmelser af angst for at miste sit arbejde. Sexchikane er ondartet form for magtmisbrug, der truer et enkelt menneske og dets nærmeste familie. Og et forsøg på at fortie sagen - oven i købet ved, for landskassens regning, at indkalde formandskabet til et møde i København - det er ganske uacceptabelt. Så der stod vi! Med en landstingsformand, som et samlet landsstyre hævdede havde hovedansvaret for at forårssamlingen måtte udsættes, og en landstingsformand, der havde begået sexchikane og siden - med en betydelig udgift for landskassen - havde forsøgt at skjule det for alle andre end Landstingets formandskab. Knud Sørensen besluttede at trække sig fra formandsposten Sent fredag udsendte Landstingets bureau nogle "hvidbogsblade" der flyttede ansvaret for de manglede forslag fra landsstyret fra Landstingets bureau til landsstyrets egen administration. Lørdag udsendte vi fra Atassut en pressemeddelelse, hvor vi bakkede Knud Sørensen op i hans forberedelse af forårssamlingen. Da denne pressemeddelelse var udsendt, meddelte Knud Sørensen Atassuts formand Daniel Skifte, at han af hensyn til Atassut ville trække sig som formand for Landstinget - nu da han havde fået partiets opbakning for sit arbejdsindsats. Denne beslutning om at trække sig blev lørdag aften flere gange bekræftet af Knud Sørensen overfor Atassuts landstingsgruppe og et flertal i forretningsudvalget. Knud Sørensen har siden hævdet at han følte sig presset til at trække sig. Jeg ville også have følt mig presset, hvis jeg havde været i hans sted - af min samvittighed og almindelig sund fornuft. Han er ikke blevet presset at de tilstedeværende Atassut-medlemmer. Hovedsageligt - tror jeg - fordi han med sin egen beslutning om at trække sig, kom os i forkøbet. Sagen om sexchikane var kun kendt af Siumut Hverken hos Inuit Ataqatigiit eller hos Atassut kendte vi - før forårssamlingen blev udsat - sexchikanesagen som andet end løse rygter (og løse, ondskabsfulde rygter er nærmest en slags baggrundsstøj i tomrummet mellem de folkevalgte, pressen og vælgerne - man vænner sig til dem og ænser dem ikke). I Siumut har man kendt til sagen i længere tid op til samlingen. Det har skabt en forståelig harme - især hvis man har troet, at vi i Atassut gik og lod som ingenting og forsøgte at fortie sagen. Og det har selvfølgelig gjort det nemt for centraladministrationens embedsmænd at overbevise landsstyret om, hvor ansvaret for samlingens udsættelse skulle placeres. En forpasset mulighed for at trække sig "med æren i behold" En person med et mere strategisk overblik, ville (for det første helt have undgået at rode sig ind i en sag om sexchikane, men dernæst) have grebet chancen for at trække sig som landstingsformand, da han uretmæssigt blev hængt ud for dårligt arbejde. Derved kunne han have trukket sig "med æren i behold" og undgået denne pinlige udhængning - mest for familiens skyld. Men en sådan beslutning tog Knud Sørensen ikke, før sagen var blæst ud i fuld offentlighed. Med Knud Sørensens beslutning om at trække sig, kunne vi gå til Siumut og fortælle at vejen var ryddet for et fortsat samarbejde. Hvor ligger den parlamentariske krise? Vi har et landsstyre baseret på en aftale mellem Atassut og Siumut. Det er den formelle del af samarbejdet. Men vi har så sandelig også et landsstyresamarbejde der er langt mere omfattende. Vi har et samarbejde om at styre landet, og i dette samarbejde indgår samtlige partier i Landstinget. Den opmærksomme iagttager (og her mener jeg ikke nødvendigvis hovedparten af den grønlandske presse) vil have lagt mærke til, at der er overvældende enighed om den politik der føres i Grønland. Selv om vi i Atassut gerne vil have det til at se anderledes ud, så er der ikke nogen afgrundsdyb forskel mellem den politik, der blev ført af Siumut-Inuit Ataqatigiit koalitionen, og den politik som siden er blevet ført at Atassut-Siumut koalitionen. Den førte politik er da heller ikke på væsentlige punkter blevet anfægtet af Inuit Ataqatigiit. Det betyder ikke, at det er lige fedt hvem man stemmer på. Vi har forskelligt syn på mange ting og det er vigtigt at alle synspunkter præsenteres, så der kan træffes afbalancerede beslutninger. Og det er måske netop styrken ved det nuværende samarbejde om at styre landet. Vi træffer afbalancerede beslutninger, hvor ingen politiske grupperinger er sat uden for indflydelse. Derfor har såvel Atassut som Siumut lagt vægt på at fortsætte samarbejdet i den aftalte periode på 4 år. Et valg i utide ville være en parlamentarisk krise Selv om et herværende blad, der ikke imponerer ved sin politiske indsigt og sin grundige baggrundsreportage, tværs over forsiden har skrevet "GI' OS DET VALG NU!!", så fremgår det ikke om det er et krav fra bladets forretningsfører (stærkt forøget omsætning) eller fra bladets redaktør (masser af gratis stof og forøget læserinteresse mens valget står på) eller om det muligvis er begge parter der kræver valg. For der er ingen politiske begrundelser for et valg. Nogle partier vil gå frem og andre dermed gå tilbage, men når valget er overstået, så vil vi i bred enighed køre videre ad det samme spor som vi hidtil har fulgt - med et halvt års forsinkelse, før det politiske apparat igen er i omdrejninger. Et valg skal ikke udløses af to politisk irrelevante tildragelser: En landstingsformand, der måtte trække sig efter en pinlig sag om sexchikane og efterfølgende forsøg på at skjule det for offentligheden, og en landstingssamling der måtte udsættes et par uger i forbindelse med en administrativ omlægning af tingets arbejdsgang.