Kostægte priser

Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.

Lørdag d. 2. oktober 1999
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Ensprissystemet Solidaritet Og solidaritetens pris Produktion kontra privat forbrug Landsstyret planlægger at forhøje priserne på el og vand. Det sker med den begrundelse, at der skal skaffes de nødvendige penge til en fornyelse af de eksisterende anlæg. Det skønnes at der er et renoveringsbehov på 1 milliard kroner inden for de næste 10 år inden for energisektoren. Det er den nettostyrede virksomhed, Nukissiorfiit, der har ansvaret for produktion af el og vand. Ensprissystemet Priserne på el og vand er ens i hele landet - sådan da. For priserne er ikke ens, hvis vi kigger på produktionsudgifterne. Det er de såkaldt kostægte priser. //////I nedenstående grafiske fremstilling kan man se de kostægte priser for el. excl. bygder incl en forrentning af anlæg på 4%. Ikke overraskende har man den laveste pris i Nuuk. Det er her vi får el fra vandkraftværket i Buksefjord. Her kan el produceres for 55 øre kr. kilowatttime. Dyrest er Ittoqqortoormiit med en produktionspris på 5,91 kr. pr kilowatttime. En vægtet gennemsnitspris for hele landet kan beregnes til 1,50 kr. pr kilowatttime. Faktisk betaler vi en fast pris, der gælder overalt i landet, på 2,15 kr. pr kilowatttime. Det er det vi kalder ensprissystemet. //////I nedenstående grafiske fremstilling kan man se de kostægte priser for vand. excl. bygder incl en forrentning af anlæg på 4%. Det gælder tilsvarende for vand som for el, at der er stor forskel på produktionsudgifterne fra by til by. Billigst er det i Maniitsoq, hvor en kubikmeter vand koster 8,80 kr. Dyrest er det i Qaanaaq, hvor en kubikmeter vand koster 204,50 kr. at producere. Den landsdækkende afregningspris er 16,70 kr. pr kubikmeter vand. Til denne pris kommer en udbringningsafgift i de områder, hvor der ikke er ledningsnet til fremføring af vand. Denne afgift kan være ganske betragtelig. Et vægtet gennemsnit for fremstilling af vand er 21,40 kr. pr kubikmeter. Det betyder at der foregår en krydssubsidiering fra el til vand, sådan at den landsdækkende overpris for el fra 1,50 til 2,15 går til at nedbringe prisen på vand. Solidaritet Begrundelsen for ensprissystemet er en solidarisk forbrugerbeskyttelse. Det skal ikke være dyrere at tænde lyset og holde fryseren igang i Ittoqqortoormiit end i Nuuk.. Dette solidaritetsprincip er et typisk lønmodtager/offentligt ansat-synspunkt. Uden forståelse for erhvervslivets vilkår. Elektricitet og vand opfattes som forbrugsgoder på linie med øl og spegepølse - det er noget vi alle skal have adgang til, så billigt som muligt og helst til ens priser. Og solidaritetens pris Men elektricitet og vand er samtidig nødvendige råvarer for erhvervslivet. For at kunne producere fisk og rejer til eksport har en fiskefabrik brug for fisk, og rejer og for vand og elektricitet. Der er også brug for arbejdskraft. Erhvervslivet har derfor et andet syn på ensprissystemet. I de områder af landet hvor de ægte priser på el og vand er lave, betragtes ensprisen som en urimelig afgift, der skader vort hjemlige erhvervslivs konkurrenceevne. Set med de briller betaler erhvervslivet i Nuuk en el-afgift på 291% som lægges oven i prisen på 55 øre pr kilowatttime. Og Erhvervslivet i Maniitsoq betaler en vandafgift på 90% som lægges oven i prisen på 8,80 kr. pr kubikmeter vand. Det koster arbejdspladser! Eksport Af gammel vane bekymrer vi os mest om eksporterhvervene. Derfor har fiskeindustrien, samt værfterne og en enkelt plastikfabrik i Nuuk haft adgang til elektricitet til noget der nærmer sig fremstillingsprisen. Fiskeindustrianlæggene har også kunnet købe vand til nettopriser. Men det ser ud til at være slut nu. . . og import Det kan let gå hen og blive en katastrofe for vore eksporterhverv. Men også de importbegrænsende virksomheder rammes af energiafgiften. Prisen på el og vand må nødvendigvis betales over varesalget. Det betyder at butikker her landet gennem de høje priser på el og vand stilles konkurrencemæssigt dårligt i forhold til konkurrerende butikker uden for Grønland. Og hver gang prisgabet mellem vores egne butikker og butikker uden for Grønland udvides, flyttes der detailomsætning ud af Grønland. Postordresalget og internethandlen vokser og vokser. Det koster også arbejdspladser. Produktion kontra privat forbrug Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer på en forhøjelse af priserne på el og vand, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.