Indsigt: Atassuts syn på forslag til Finanslov for 2001

Atassuts syn på forslag til Finanslov for 2001

Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:: Den nye budgetlov; Finanslovsforslaget er for tyndt beskrevet; Konto 10.13.10 Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder; Konto 11.01.12 Servicekontrakter på råstofområdet; Konto 20.11.54 Energiprisreserve; Konto 25.01.01 og konto 25.02.11 EDB; Konto 30.10.29 Brugerbetaling til børne- og unge institutionerne; Konto 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland; Konto 50.01.14 Konkurrencenævnet; Konto 50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats; Konto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind; 52.12.01 Turisme; Konto 60.01.01 Direktoratet for sundhed; 73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, drift; Konto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk; Det samlede nybygnings- og renoveringsbehov

Den nye budgetlov

Det har været en glæde for Atassut at se den konsekvens der har været i landsstyret og ikke mindst i økonomidirektoratet omkring indførelsen af den nye budgetlov.

I finansudvalget har vi kunnet iagttage, hvordan man målrettet siden efterårssamlingen 1999, har bestræbt sig på at opfylde de intentioner der ligger i den nye budgetlov, som først træder fuldt i kraft den 1. januar 2001.

Som et eksempel på det gode arbejde kan det nævnes, at det ledsagende budgetregulativ allerede er sat i kraft her i midten af år 2000. Og de sager der fremsendes til finansudvalget overholder for hovedpartens vedkommende den nye budgetlovs krav om, at det der søges om i en efterbevilling ikke kunne forudses i forrige forslag til finanslov.

Det er oplivende at se når tingene virker, og det er da også det generelle indtryk, som vi gerne fra Atassut vil fremhæve - før vi i samlingens løb synker ned i skyttegravskrig om mere eller mindre væsentlige meningsforskelle - vi vil gerne fremhæve, at det på mange områder går bedre og bedre i Hjemmestyret. Ét af områderne er administration af finansloven.

Det er her også på sin plads at fremhæve revisionsudvalget, der gennem en ihærdigt indsats er trådt ind som en nødvendig og aktiv medspiller i arbejdet omkring sikring af vores økonomi. Det gælder ikke mindst revisionsudvalgets arbejde med at overvåge sammenhængen mellem bevillingerne på finansloven og de øvrige regelsæt, der regulerer brugen af de enkelte bevillinger. Der gøres et stort og værdifuldt arbejde.

Finanslovsforslaget er for tyndt beskrevet

Generelt om det fremlagte forslag til finanslov skal vi fra Atassut sige, at det er for tyndt.

Selv om det fylder tre bind og i alt 786 sider, så er en lang række budgetbidrag for dårligt og for summarisk begrundet.

Vi skal minde om, at finansloven ikke kun er beregnet på de få mennesker, der ved det hele i forvejen - de ansatte i direktoraterne og folkene i økonomidirektoratet.

Finansloven skal også være fuldt oplysende for medlemmerne af Landstinget og for pressen og folk i almindelighed.

Men det er den ikke.

I Finansudvalget opleves det på den måde, at vi er nødt til at stille en lang række spørgsmål til Landsstyret, som kunne undgås , hvis man fra Landsstyrets side havde skrevet bare et enkelt afsnit eller et par linier mere som begrundelse for det enkelte budgetbidrag.

Det ville ikke engang have fået finansloven til at vokse i omfang, da de fleste sider er halvtomme. Pladsen er der, det er kun ordene, der mangler.

Lad mig give et eksempel:

På konto 10.14.12 repræsentation i bruxelles søges der om i alt 4,2 millioner kr. Heraf går 2,9 millioner kr. til udenrigsministeriet for ansættelse af to sagsbehandlere fra Grønlands Hjemmestyre.

Resten - 1,3 millioner kr. - skal gå til tjenesterejser, udstillinger og ekstraordinære udgifter i forbindelse med delegationsbesøg m.v.

Er det et rimeligt beløb?

- Det er umuligt at vurdere og det afføder derfor et uddybende spørgsmål fra Finansudvalg til Landsstyre. Et ganske kort budget med en opdeling opdelt på de enkelte udgiftsposter kunne antageligt overflødiggøre dette spørgsmål.

Konto 10.13.10 Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder

Under denne konto kiggede vi fra Atassut forgæves efter en indtægt på den anden side af 300 millioner kr.

Hjemmestyret er eneejer eller medejer af 20 aktieselskaber.

I budgetbidraget er kun opført de 4 selskaber som gav udbytte i år 2000 eller som forventes at give udbytte i år 2001.

Hvad med de øvrige 16 selskaber? - De burde efter Atassuts mening også figurere i budgetbidraget - med alle deres nuller.

Tele Greenland står opført med et forventet udbytte på 0 kr. Men med til dette hører at Tele Greenland afdrager et lån til Landskassen på 60 millioner kroner om året. Det er afbetaling på den sidste del af de værdier som Tele Greenland overtog fra Hjemmestyret, da selskabet blev dannet.

Landsstyret forventer, at KNI A/S vil slippe sølle 5 millioner kr. i udbytte.

Og Royal Greenland forventes slet ikke at give udbytte!

Det er tankevækkende, at det er Atassut - som varm fortaler for privatisering - der stiller krav om udbytte. Mens landsstyrekoalitionen, der grundlæggende har en skeptisk holdning til det private erhvervsliv, lader sig spise af med en sludder for en sladder og accepterer småbeløb eller ingen ting i udbytte.

Efter Atassuts opfattelse burde KNI A/S i forhold til sin omsætning kunne lægge mindst 150 millioner kroner i udbytte til sin ejer, og Royal Greenland burde kunne lægge mindst et tilsvarende beløb.

At disse forventninger om udbytte ikke er grebet ud af luften kan man se, ved at sammenligne med Tele Greenland, der ud af en omsætning på 600 millioner kr. er i stand til at afdrage et lån til landskassen på 60 millioner - samtidig med en løbende udskiftning og tilpasning af sit produktionsapperat.

Man kan også sammenligne med Polar Seafood, der på baggrund af en væsentlig lavere omsætning end Royal Greenlands, her i foråret kunne præsentere et overskud for 1999 på mere end 100 millioner kr.

Det er klart at det manglende krav om udbytte fra KNI A/S af de private konkurrenter opfattes som et omvendt landskassetilskud.

Ikke alene får landskassen ikke sit rimelige udbytte. De private konkurrenter påføres en forvridende konkurrence gennem den manglende udbyttebetaling.

Konto 11.01.12 Servicekontrakter på råstofområdet

Overskriften til dette budgetbidrag er misvisende - for det drejer sig om et beløb på 6 millioner kr. til et enkelt hjemmestyreejet selskab.

Det er det hjemmestyreejede selskab Greenland Ressources A/S, og bevillingen søges til en bred vifte af aktiviteter.

Også her mangler der en opsplitning på enkelte udgiftsposter, der kan begrunde beløbets størrelse.

Og allervigtigst for Atassut: Vi bryder os ikke om at pengene er øremærket til et enkelt hjemmestyreejet selskab.

En række af de anførte aktiviteter kunne uden videre udbydes i åben licitation. Det ville sprede aktiviteterne, og en række private hjemmehørende firmaer kunne komme med i udbudsrunden.

Vi er skeptiske overfor denne store runde check vedhæftet en meget løs indkøbsseddel til et enkelt hjemmestyreejet selskab.

Konto 20.11.54 Energiprisreserve

Der søges på denne konto afsat 5 millioner kr. til kompensation for stigende udgifter til olie til hjemmestyrets institutioner.

Som nævnt i Atassuts kommentar til landsstyreformandens åbningstale, mener vi at der skal afsættes tilstrækkelige midler til den nu helt uundgåelige prisstigning. Et eventuelt merbehov kan hentes fra den ekstraordinære indtægt på 39 millioner kr. vi har fået ved fornyelsen af fiskeriaftalen med EU.

Hvad der måtte være tilovers af de 39 millioner kroner, mener vi bør placeres i en konjunkturudligningsfond til afbødning af fremtidige uventede prisstigninger på olie og benzin.

Konto 25.01.01 og konto 25.02.11 EDB

Det er lidt svært - på grund af kontosammenlægninger og opsplitninger - at se hvad Hjemmestyrets interne EDB-afdeling egentlig koster. Men et gæt på omkring 17 millioner kr. om året er nok ikke meget ved siden af.

Landstinget bidrager til den interne EDB-afdeling med 1 million kroner årligt. Hertil kommer for landstingets vedkommende en fuldtidsansat EDB-medarbejder.

Atassut har undersøgt, hvad Landstinget skulle betale ude i byen for en tilsvarende og mere stabil EDB- support og har fået oplyst at det vil koste højst 500.000 kr. om året.

Det skulle således være muligt for Landstinget at spare op til 70 % på sine EDB-udgifter.

Hvis det samme gør sig gældende for hjemmestyret som helhed, så ligger der besparelsesmuligheder på op til 12 millioner i en rationalisering af hjemmestyrets interne EDB-afdeling.

Det er et område som trænger til en grundig gennemgang - specielt da det er velkendt at der i direktoraterne og institutionerne under hjemmestyret er en udbredt utilfredshed med den service, der ydes for de årlige bevillinger.

Én forklaring på de høje udgifter til EDB i hjemmestyret kunne være den undervisningsforpligtelse, der er tillagt den interne EDB-afdeling.

EDB er en af Grønlands virkeligt gode muligheder for at udvikle arbejdspladser, der ikke hæmmes af geografiske afstande.

Tværtimod. Vi kan næsten betragte os selv som et perfekt laboratorium for EDB og interrnetteknologi.

Vi skal kunne overkomme store afstande og relativt høje priser, og den teknologi vi kan udvikle vil være af økonomisk interesse mange andre steder i verden, hvor afstandene er store og pengene betydeligt mindre end de er i Grønland.

Kort sagt: vi skal samle kræfterne. Og et lille skridt i den retning ville være at nedlægge de interne EDB- kurser i hjemmestyret og lade uddannelserne foregå på for eksempel handelsskolen i Nuuk.

Handelsskolen i Nuuk kunne specialisere sig i EDB-uddannelser, ligesom handelsskolen i Qaqortoq har specialiseret sig uddannelser inden for turisme.

Det ville give et mere fornuftigt volumen i elevtallet og samle de sparsomme undervisningskræfter.

Vi skal således foreslå at bevillingen til den interne EDB-afdeling splittes op på

support af netværket og brugerne,
udvikling af EDB-løsninger i det omfang de ikke kan lægges ud af huset
og endeligt uddannelse og kursusvirksomhed.

Den sidste konto kan forsynes med en tekstanmærkning, om at bevillingen overføres til handelsskolen i Nuuk, i takt med en overførsel af disse aktiviteter til en landsdækkende IT-skole i tilknytning til handelsskolen i Nuuk.

Konto 30.10.29 Brugerbetaling til børne- og unge institutionerne

På denne konto indtægtsføres de 50% af døgntaksten som en kommune skal betale, når et barn eller et ungt menneske henvises til disse institutioner. Kommunernes del af døgntaksten er på 499 kr.

Vi er vidende om, at der er børn og unge mennesker, som har et behov men som ikke henvises på grund af døgntaksten.

Vi skal derfor bede landsstyret overveje en ny betalingsform, hvor kommunerne betaler til denne konto i forhold deres antal indbyggere under 18 år.

Det vil betyde at den enkelte kommune ikke belastes direkte ved at henvise et barn eller et ungt menneske til døgninstitutionerne, men på den anden side heller ikke direkte sparer penge ved at lade være.

Formålet med forslaget er at sikre at de børn og unge, der trænger til hjælp, ikke sættes til side på grund af lokale spareforanstaltninger.

Konto 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland

Over denne konto afholdes betalingen til Tele Greenland for at holde TV- og radiosignalet åbent døgnet rundt til hele landet.

Der står i budgetbidraget, at det er til fremføring af KNR’s TV- og radiosignal.

Det mener vi i Atassut er en urimelig og snæver formulering.

Som bekendt sender KNR kun TV og radio en lille del af døgnet.

Resten af sendetiden bør stilles frit til rådighed for andre aktører. Det kan være lokale TV- og radioforeninger. Det kan være skolevæsenet til undervisningsformål, og endelig kan det være rundsending af en engelsksproget TV-kanal med et folkeoplysende indhold som for eksempel BBC, Discovery eller National Geographic.

Vi mener, at budgetbidraget skal omformuleres, så der åbnes op for disse muligheder.

Specielt en landsdækkende adgang til en engelsksproget TV-kanal vil hjælpe mange, både børn og voksne, til bedre engelskkundskaber.

Konto 50.01.14 Konkurrencenævnet

Vi har været inde på denne konto under debatten om landsstyreformandens åbningstale. Landsstyreformanden har forsikret os at bevillingen er tilstrækkelig.

Det undrer os, da vi ved at Konkurrencenævnet i efteråret 1999 selv anslog at de behøvede årligt 2,5 millioner kr. for at kunne løse deres opgaver.

Vi tager imidlertid landsstyreformandens vurdering til efterretning. Det er landsstyrets ansvarsområde - i konkurrence med, at det også er landsstyrets ansvarsområde at optræde som eneaktionær i størsteparten af de erhvervsvirksomheder der skal overvåges af Konkurrencenævnet.

Konto 50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats

Nu hvor vi har kritiseret de beskedne forventninger til et udbytte fra Royal Greenland - på nul kroner - vil nogen måske bortforklare det manglende udbytte med Royal Greenlands tabsgivende forpligtelser på land.

Over konto 50.06.16 modtager Royal Greenland i perioden 1998-2002 i alt 269 millioner landskassekroner til en række produktioner på landanlæggene. I år 2001 regnes der med et tilskud på 50 millioner kr.

I Nuuk driver Polar Seafood en rejefabrik uden offentlige tilskud.

Konto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind

Der søges om 35 millioner kr. i indhandlingstilskud til sælskind.

Vi ved at der indhandles mange skind af en meget ringe kvalitet. Fra Atassut skal vi udtrykke vores støtte til at tilskuddet øremærkes til skind af den bedste kvalitet.

52.12.01 Turisme

Der søges om knap 20 millioner kr. til Greenland Tourism’s aktiviteter.

Det hævdes at det i år er gået frem med turismen. Men det er stadig mange penge. Hvis denne bevilling får det samlede turisttal til at vokse med for eksempel 10.000, så er det 2.000 kr. pr. turist der her bevilges.

Hvis de samme turister kommer til landet på ekstra billige billetter, så skal den enkelte turist lægge ganske mange penge under sit ophold i Grønland, før investeringen er tjent hjem igen.

Det siger vi ikke for at være mod bevillingen, men kun for at sætte bevillingen lidt i relief.

Det er en erhvervsinvestering og samfundet har en berettiget forventning om et rimeligt afkast - måske ikke i år eller næste år.

Men nu har vi siden begyndelsen af halvfemserne investeret omkring 200 millioner landskassekroner i turismeudviklingen, og vi kan ikke blive ved med at vente og vente - på at det skal blive en god forretning for Grønland.

Konto 60.01.01 Direktoratet for sundhed

Der er kun to ting omkring sundhedsvæsenet som skal nævnes i denne sammenhæng. Den faglige vurdering af direktoratets aktiviteter i øvrigt skal vi overlade til sundhedsudvalget.

Det første er udgiften til telemedicin.

Nu hvor vi fra flere sider har hørt at Grønland måske ligefrem er på forkant i udviklingen og indførelsen af telemedicin har vi ledt forgæves efter det budgetbidrag, der omfatter telemedicin.

Vort spørgsmål til landsstyremedlemmet for sundhed er derfor:

Hvor meget søges der på finansloven for 2001 til udvikling og drift af telemedicin?

Hvordan lyder budgetforslaget fra de folk, der arbejder med at udvikle og indføre telemedicin i sundhedsvæsenet?

Og hvor langt skal vi regne med at nå i 2001 for de søgte midler?

Og så er der dette mystiske budgetbidrag:

Konto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg

Her kan man læse, at der søges om 1,3 millioner kr. til udvidelse af sygehuset i Ilulissat. Og det fremgår af budgetbidraget, at man i år 2000 allerede har brugt 8,4 millioner kr.

Det forbavser. For i henhold til finansloven for år 2000 er der ikke bevilget penge til udvidelse af sygehuset i Ilulissat.

Betyder det at man i Sundhedsdirektoratet har brugt 8,4 millioner kr. uden bevilling?

73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, drift

Vi bemærker os i Atassut, at bevillingsforudsætningerne for den nettostyrede virksomhed Mittarfeqarfiit er ændret på et enkelt punkt.

Sidste år hed det for så vidt angår aktiviteterne i Pituffik, at "Ligeledes indgår speditørområdet ved Thule Air Base".

Det søges i år ændret til ""Ligeledes indgår det civile område på Thule Air Base".

Vi er vidende, om at der er uenighed mellem Borgerrådet i Pituffik og Mittarfeqarfiit om en række civile opgaver.

Blandt andet udlejer Mittarfeqarfiit lokaler til Borgerrådet, som hjemmestyret gratis har fået stillet til rådighed af US Air Force.

Hvad er idéen med at bevilge penge til Borgerrådet, som Borgerrådet derefter betaler til Mittarfeqarfiit - for leje af lokaler, som hjemmestyret disponerer over gratis?

Ligeledes tjener Mittarfeqarfiit i samarbejde med Grønlandsbanken penge på at veksle til dollars for de ansatte på basen. Og vi har fået oplyst at det er en god forretning for Mittarfeqarfiit.

Det er i strid med budgetregulativet, hvorefter det offentlige ikke må beregne sig mere for sine ydelser end hvad der kræves for at levere ydelsen.

Der drives også turistvirksomhed i Mittarfeqarfiits regi.

Vi ønsker en redegørelse fra landsstyremedlemmet for ønsket om denne ændring i bevillingsforudsætningerne, der i givet fald vil åbne op for hvad som helst af aktiviteter hos Mittarfeqarfiit i det civile område på Thule Air base.

Hvorfor skal civile aktiviteter i Pituffik være en hjemmestyreopgave, og hvorfor skal det være en opgave for Mittarfeqarfiit?

Hvorfor er det ikke beboerne selv i Pituffik, der gennem deres eget borgerråd skal finde løsninger på deres civile behov?

Konto 84.40.13 Universitetsparken i Nuuk

Der søges om yderligere 10 millioner kr. til anlæg af en universitetspark i Nuuk - oven i de 8 millioner kr. der blev søgt og bevilget i år 2000, men som endnu ikke er frigivet.

Til ansøgningen er der optaget en tekstanmærkning om at anvendelse af midler til egentlige bygge- og anlægsopgaver forudsætter godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Der henvises i den sammenhæng - i Bilag 2 til finanslovsforslaget - til tekstanmærkning i finanslov for år 2000, hvor det ligeledes var en betingelse for anvendelse af midlerne til egentlige bygge- og anlægsopgaver, at det blev godkendt af finansudvalget.

Men den går ikke - i hvert fald ikke efter Atassuts opfattelse.

Sidste års tekstanmærkning var en feberredning. Det var Landstingets sidste forsøg på at få indsigt og medindflydelse på et stort projekt til 150 millioner kroner, der efter Atassuts opfattelse kræver sin helt egen anlægslovgivning, ligesom den vi i sin gav til anlæg af landingsbaner.

Nu er der gået et år, og man er i landsstyret ikke kommet sagen nærmere. Projektet er ikke i den mellemliggende tid blevet gennemarbejdet og beskrevet, så det kan fremlægges i Landstinget til godkendelse. Det er bare ærgerligt.

Fra Atassut må vi fastholde, at anlæg af en universitetspark er så stort et projekt, at det ikke kan vedtages bare som et budgetbidrag på finansloven. Og slet ikke, hvis kun Finansudvalget skal involveres i en godkendelse af det endelige projekt - på det samlede landstings vegne.

Jeg indledte denne gennemgang af det fremlagte finanslovforslag med at rose landsstyret og især landstyremedlemmet for økonomi og de ansatte i økonomidirektoratet.

Jeg er desværre nødt til - på Atassuts egne - her ved afslutningen af indlægget at komme med en beklagelse. Denne fremgangsmåde kan landsstyret ikke være bekendt, og vi håber ikke, at der er flertal her i landstingssalen for at acceptere denne fremgangsmåde.

Vi forventer at dette budgetbidrag trækkes tilbage og først genfremsættes efter en grundig fremlæggelse og vedtagelse i Landstinget af et samlet projekt for anlæg af en universitetspark i Nuuk

Det samlede nybygnings- og renoveringsbehov

Afsluttende skal vi fra Atassut sige, at vi opfatter det som mangelfuldt, at det ikke af finansloven fremgår, hvor stort det samlede, kendte nybygnings- og renoveringsbehov er inden for de store områder, der forvaltes af hjemmestyret og finansieres af landskassen.

De tal vi kender til i Atassut lyder på omkring 5 milliarder kr. i et akut renoveringsbehov indenfor energitjenesten, boliger, skoler, kirker, andre offentlige bygninger og diverse anlæg.

Landstinget har ingen mulighed for at vurdere de enkelte års bevillinger til de forskellige formål, hvis vi ikke har kendskab til det samlede kendte bevillingsbehov inden for de forskellige områder.

Vi går ud fra at man i landsstyret er bekendt med disse talstørrelser - i modsat fald må vi sidde tilbage med den opfattelse, at man handler og tilrettelægger i blind uvidenhed, uden en prioritering i forhold til de samlede behov.

Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget, forinden 2. behandling her i salen.