Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde

Når man ser sådan et forslag, der starter med noget i retning af "Jeg synes også det er for dårligt ...." så kan man måske ikke fortænke vælgere og journalister i at mene at lønnen er for høj til "de der dovne landstingsmedlemmer"

Tirsdag d. 26. september 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Vi har de politikere vi fortjener
Vi har et repræsentativt demokrati
Hvad er en rimelig aflønning?
Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde
Pressens rolle på vælgernes vegne
En fornyet gennemregning af omkostningstillægget


TD>
Også ved denne landstingssamling kan vi konstatere, at den tid ikke helt er forbi, hvor medlemsforslag i hast kradses ned på hotellets brevpapir og fremsendes pr fax til bureauet - alle 10 linier på en gang - 10 minutter før fristen udløber for indlevering af forslag.

Når man ser sådan et forslag, der starter med noget i retning af "Jeg synes også det er for dårligt ...." så kan man måske ikke fortænke vælgere og journalister i at mene at lønnen er for høj til (og jeg citerer frit fra den offentlige debat:) "de der dovne landstingsmedlemmer".

Det her forslag er et af de mest forudsigelige, når det gælder den offentlige mening - i hvert fald som den vil komme til udtryk i pressen.

Der vil blive brugt ord som levebrødspolitikere. Vores løn vil blive sammenlignet med SIK’s lønninger, med løn til personalet i børneinstitutionerne, ydelser til aldersrentemodtagere, de arbejdsløse og de uddannelsessøgende.

Men det er at spænde vognen for hesten. Med den logik kommer vi ingen vegne.

Vi har de politikere vi fortjener
Hvem er det der stiller op som kandidater til landstingsvalget? - Og hvem er det, som ikke kan overtales til at stille op? - Og hvorfor stiller vi ikke alle sammen op?

Al opmærksom i denne sag bør koncentreres om ugerne op til landstingsvalget, hvor vi hver især kan sætte et kryds ud for den kandidat eller det parti vi mener bedst repræsenterer vores behov og vores synspunkter i den lovgivende forsamling.

Som vælgere bliver vi kun spurgt én gang hvert fjerde år, og vi skal ved den lejlighed have så bred en vifte af de bedst egnede at vælge imellem.

Hvis man som vælger har den opfattelse, at sådan er det ikke - der optræder er ikke særligt mange af de bedst egnede på stemmeseddelen - så må det første spørgsmål, man stiller sig selv, være: "Hvorfor stiller jeg ikke selv op?" - Enhver vælger er valgbar.

Det kunne have noget med aflønningen at gøre. Eller det kunne have noget med den erhvervsmæssige usikkerhed at gøre, som kan blive den uundgåelige følge af det at sidde i Landstinget.

Der er for eksempel her i salen en klar overvægt af offentligt ansatte i faste stillinger. Det er medlemmer, der har mulighed for at få orlov fra arbejdet og dermed være sikre på at kunne vende tilbage til det civile arbejde den dag, de ikke genopstiller eller bliver genvalgt.

Der er endda medlemmer her i salen, som har mulighed for at fortsætte deres civile arbejde mellem de to årlige samlinger, og som udnytter denne mulighed til det sidste minut.

Den samme grad af sikkerhed er der ikke for folk i det private erhvervsliv. En fåreholder eller en fisker kan ikke bare forlade sit arbejde i fire år og derefter vende tilbage til sin gård eller sin kutter. En bogholder og en tømrermester har samme problem.

Folk som ikke er offentligt ansat løber en betydelig erhvervsrisiko ved at stille op og blive valgt ind i Landstinget.

Og så er der aflønningen som landstingsmedlem. For et interesseret og begavet menneske kan det være svært at se fornuften i at stille op til Landstinget, hvis konsekvensen er en mærkbar nedgang i lønnen.

Vi har et repræsentativt demokrati
Det betyder at Landstinget gerne skal afspejle et bredt udsnit af befolkningen, sådan at alle væsentlige synspunkter kan præsenteres, meninger brydes og beslutningerne kan tages under skyldigt hensyn så bredt i samfundet som muligt .

En rimelig aflønning, der kan tiltrække kandidater fra alle grupper i samfundet, er en vigtig forudsætning for at det repræsentative demokrati kan fungere.

Hvad er en rimelig aflønning?
Vi har tidligere hørt forbundsformænd og chefredaktører med meget robuste holdninger til lønniveuaet i Landstinget. De trækker gerne paralleller til lønnen for en SIK-arbejder eller en pædagog.

Men hvorfor sammenligner de ikke landstingslønnen med deres egen aflønning? - Arbejdet i Landstinget er mindst lige så ansvarsfuldt og krævende som det at styre en fagforening eller redigere en avis.

Vi kunne vælge et andet aflønningsprincip. Vi kunne beslutte, at det enkelte medlem af landstinget fik den samme løn som hun eller han havde i tiden før valget til Landstinget. Arbejderen ville fortsætte med sin SIK- løn og direktøren ville fortsætte med sin direktørløn. Ville det være rimeligt?

Nej, det ville være ganske uacceptabelt. Landstingsarbejdet er i sit udgangspunkt meget krævende og ansvarsfuldt. Det er et fuldtidsjob. Og det skal lønnes derefter.

På den anden side har man som vælger sin demokratiske ret til at stemme på en kandidat, der i forvejen er borgmester eller som også i det forrige Landsting havde fuldtidsarbejde ved siden af det politiske arbejde, og som på den måde oppebærer dobbelt løn.

Men sådan fungerer demokratiet. Den enkelte vælger må bruge eller misbruge sin stemme efter eget skøn. Hvis man som vælger er tilfreds med en kvarttidspolitiker, så er det ikke noget, vi andre kan blande os i.

Landstingsarbejde er fuldtidsarbejde
Hvis denne forhøjelse af vederlag og omkostningstillæg vedtages, så er det en klar understregning af, at medlemskab af Landstinget er fuldtidsarbejde - også uden for samlingerne. Og det er pressens vigtige opgave at følge politikerne - også uden for samlingerne.

Vi er på denne samling blevet enige om, at der inden for de næste 10-15 år skal gennemføres store omlægninger i samfundsstrukturen. Det er derfor endnu mere vigtigt, at det tunge politiske arbejde, der ligger i Landstingets fagudvalg opprioriteres.

I henhold til forretningsordenen for Grønlands Landsting ligger der et stort ansvar på de enkelte fagudvalg.

Der står således i §14 Stk1:


//////Det er et udvalgs hovedopgave at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Den opgave løser alle udvalg.

I §14 Stk. 2 står der:


//////Inden for sit fagområde er et udvalg forpligtet til, bl.a. gennem spørgsmål til Landsstyret at holde sig á jour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik."
Efter Atassuts opfattelse er vi - for en række af Landstingets fagudvalg - langt fra at opfylde §14 Stk. 2.

Pressens rolle på vælgernes vegne
Vi skal fra Atassut opfordre pressen til i højere grad at følge arbejdet i de enkelte fagudvalg. Den forbedrede aflønning af landstingets medlemmer skulle meget gerne resultere i en mærkbar højnelse af niveau og arbejdsindsats.

Det er det grundige forarbejde i fagudvalgene, der er forudsætningen for at Landstinget kan etablere sig som en kvalificeret modpart til Landsstyret i det fortløbende lovgivningsarbejde.

En fornyet gennemregning af omkostningstillægget
Atassut kan således tilslutte sig det fremlagte forslag, idet vi dog vil bede Lovudvalget om forud for 2. Behandling at gennemregne baggrunden for at omkostningstillægget foreslås hævet med 46.000 kr.

Forslaget om at hæve omkostningstillægget med yderligere 30.000 kr. for de medlemmer der ikke bor i Nuuk er velbegrundet.