En ny blomst i evighedsbuketten

Den offentlige debat i Grønland har sin egen buket af evighedsblomster: Emner, der kan hives frem når som helst. Indholdet er det samme, konklusionerne er de samme. Men til forskel fra rigtige evighedsblomster, så er disse blomster ikke til pynt. De er giftige, og giften er ofte rettet mod Danmark, USA eller hele den store verden uden for Grønland – der hvor al ondskab kommer fra

Søndag d. 9. oktober 2011
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Politik, Sådan set.

Indholdsfortegnelse: 'CIA-flyvningerne' er den nye blomst i evighedsbuketten Hellere Don Quijotes vindmøller end Grønlands rigtige problemer ’CIA-flyvningerne’ er kommet for at blive, men ikke for at blive taget alvorligt Kan nogen huske, hvad en ”evighedsblomst” er? Evighedsblomster tilhører tiden, før alting kunne laves i plastikefterligninger. En evighedsblomst var en blomst, der med stor dygtighed blev holdt i form og tørret ind til den nærmest raslede, hvis man rørte ved den. Den var uden liv og kun til pynt, men den kunne holde i al evighed uden at ændre indhold og udseende. Den offentlige debat i Grønland har sin egen buket af evighedsblomster: Emner, der kan hives frem når som helst. Indholdet er det samme, konklusionerne er de samme. Men til forskel fra rigtige evighedsblomster, så er disse blomster ikke til pynt. De er giftige, og giften er ofte rettet mod Danmark, USA eller hele den store verden uden for Grønland – der hvor al ondskab kommer fra. Den ældste blomst i denne buket, jeg lige kan komme i tanke om, er godt 100 år gammel. Det er et fangerrådsbesluttet forbud i Sydgrønland mod et begyndende brug af petroleum til lys og opvarmning. Det blev anset for farligt at anvende i ukyndige hænder, og så var det med til at ødelægge fangsten, for når de tomme olietønder endte i havet, så lå de og slog ind på klipper og skær og skræmte med deres voldsomme rungen sælerne væk fra kysten og fangernes rækkevidde :-) Senere blev det udsigten til store fragtskibe op gennem Davis Strædet til noget canadisk minedrift eller olieudvinding, der med deres lavfrekvente motorstøj ville skræmme hvalerne bort. I samme periode fik Brigitte Bardot skylden for en svigtende efterspørgsel på sælskind og den stigende fattigdom hos de fangerfamilier, det gik ud over. Der er også spundet mange løse ender over det atombombebærende B-52 fly, der i slutningen af tresserne faldt ned ved Thule Air Base. Og i de seneste år har der været stor opstandelse over 'den globale opvarmning', naturligvis med krav om kontant erstatning fra de mest CO-2 forurenende lande. Indtil det gik op for såvel menigmand som folkevalgte, at en global opvarmning vil være til stor gavn for Grønland. 'CIA-flyvningerne' er den nye blomst i evighedsbuketten Lige i disse uger er det CIA-flyvninger med fangetransporter, der bruges til at skubbe Grønlands mest påtrængende problem ud af rampelyset – problemet med at få enderne til at mødes mellem indtægter fra Grønlands egen produktion plus et uundværligt bloktilskud fra Danmark, og udgifterne til et velfærdsniveau, som man forlanger skal være på linje med niveauet i et veludviklet, vestligt industrisamfund. Man kræver en 'tilbundsgående undersøgelse' af disse CIA-flyvninger, og det kan man ikke få. Heller ikke venstrefløjen i Danmark, der nu har fået regeringsmagten, kan levere sådan en undersøgelse, selv om de har lovet det igen og igen. Det kan ganske vist godt lade gøre at bruge nogle millioner kroner og nogle år på sådan en undersøgelse, men den vil aldrig blive anerkendt som 'tilbundsgående'. Der vil i al tid fremover være kritikere og politikere, der ser en egen fordel i at mene, at amerikanerne stadigt skjuler sandheden, og at Danmark enten fortsat trynes til tavshed, eller har valgt side mod Grønland for at spare på sit NATO-bidrag og få lukrative kontrakter med det amerikanske militær. Hellere Don Quijotes vindmøller end Grønlands rigtige problemer Vi kender det fra B-52 nedstyrtningen, hvor der op gennem årene er gennemført undersøgelse efter undersøgelse, der ikke har kunnet påvise radioaktiv stråling eller andre problemer af betydning, men hver gang har grønlandske politikere hellere villet fortsætte kampen mod Don Quijotes vindmøller end beskæftige sig med Grønlands rigtige problemer. I en sammenrotning med den danske venstrefløj og forskere, der havde udsigt til at sætte gaflen i endnu et forskningsprojekt, har de igen og igen fået gennemtrumfet endnu en undersøgelse efterfulgt af endnu en undersøgelse. Nyeste undersøgelse i B-52 sagen har sat et foreløbigt punktum, men blomsten sidder nok stadigt solidt fast i buketten. ’CIA-flyvningerne’ er kommet for at blive, men ikke for at blive taget alvorligt Glem den nye blomst i evighedsbuketten. Ingen undersøgelser vil kunne lukke munden på interesserede skeptikere. Hver gang en politiker mangler fortjent opmærksomhed, vil hun forsøge at skaffe sig ufortjent opmærksomhed, og her vil CIA-flyvningerne komme som papegøjens ustoppelige krav om mere sukker. Og der vil altid være villige journalister, hvor højre hånd er en mikrofon og selvstændig tankevirksomhed for længst er gået i ’blå skærm’. Og her ligger problemet. For, hvis bekymringen var alvorligt ment – for mennesker, som man mener er blevet fangetransporteret og muligvis tortureret – så ville man for disse menneskers skyld agere fremadrettet og sætte i værk, at alle mellemlandinger i Grønland, for eftertiden skal undersøges af det lokale politi ved den mindste mistanke om overtrædelse af den konvention, der forbyder fangetransporter. Men hov, det koster jo aktiv indsats og penge af egen Landskasse, og desuden er der jo så hverken Danmark, USA eller andre lande at skælde ud på – og de der fangetransporter, de foregår nok ikke længere... I hvert fald ikke i de næste par år, og til den tid kan vi jo starte forfra med at hævde, at vi i mellemtiden har erfaret, at transporterne, trods danske og amerikanske garantier, fortsat finder sted. Og den udsigt til endnu en evighedsblomst, skal naturligvis ikke ødelægges af en aktiv indsats for at forebygge.