Et politisk svigt i særklasse

Midt i al den snak om ekstraordinær støtte fra staten til lufthavnsprojektet i Grønland, har der ikke været nogen opmærksomhed på Grønlands muligheder for at forrente og afdrage de beløb, der stilles til rådighed.
Hvis man som regneeksempel kigger på et annuitetslån på 4 milliarder kroner, der afdrages årligt over 40 år til en rente på 2%, så skal der fra den årlige finanslov betales 142 millioner kroner i hvert af de kommende 40 år

Lørdag d. 15. september 2018
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Efterårssamling 2018, Infrastruktur, Kalaallit Airport, Nyhedsbreve, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Et lån skal betales tilbage med afdrag og renter
Et ekstraordinært bloktilskud?
Et politikerskabt problem
Udbygning af infrastrukturen
De udsatte grønlændere bor i Grønland
Rigsfællesskabet har et overordnet ansvar
En kamp for at bevare regeringsmagten – i Danmark




Et lån skal betales tilbage med afdrag og renter
Midt i al den snak om ekstraordinær støtte fra staten til lufthavnsprojektet i Grønland har der ikke været nogen opmærksomhed på Grønlands muligheder for at forrente og afdrage de beløb, der stilles til rådighed.

Hvis man som regneeksempel kigger på et annuitetslån på 4 milliarder kroner, der afdrages årligt over 40 år til en rente på 2%, så skal der fra den årlige finanslov betales 142 millioner kroner i hvert af de kommende 40 år.
Du kan selv lave andre betalingsmodeller her: Bankinfo

Det kan blive mindre i det omfang lufthavnene genererer overskud enten direkte eller i form af nye aktiviteter, der bliver muliggjort af de nye lufthavne.

Uanset hvad, så kan ikke lade sig gøre at formindske gælden mærkbart i forhold til ovennævnte eksempel på 142 millioner kroner om året. De penge findes ikke i Landskassen. Forventningen må derfor være, at danske skatteborgere kommer til at betale regningen for indfrielse af en restgæld på mindst et par milliarder kroner.

Et ekstraordinært bloktilskud?
Al fornuft tilsiger derfor, at beløbet i givet fald skal ydes som et ekstraordinært bloktilskud.

Men inden man foretager det spring, så er det nødvendigt at undersøge, hvordan problemet er opstået.

Et politikerskabt problem
Problemet er skabt af et politisk flertal i Grønland, der ønsker at gennemføre et lufthavnsprojekt (og et byudviklingsprojekt i Nuuk). De to projekter koster hver for sig omkring 4 milliarder kroner.

De penge har man ikke, og så må man låne. Og hvis man ikke kan afdrage og forrente lånet, så er den velkendte men uudtalte forventning, at staten træder til og indfrier restgælden.

Hvis det lykkes denne gang, så lykkes det nok også næste gang og næste gang og næste gang igen.

Danske skatteborgere forventes at betale ved kasse ét, for ellers vil det blive beskrevet som endnu et bevis på, at det kolonistyre, der har udnyttet den underkuede oprindelige befolkning lige fra første dag Hans Egede satte sin fødder på den grønlandske klippegrund i 1721. stadigvæk fungerer og undertrykker Grønland.

Udbygning af infrastrukturen
I det politiske nysprog, som både Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen taler (Kim Kielsen på grønlandsk og Lars Løkke Rasmussen på dansk), så handler lufthavnsprojektet om at udbygge og dermed forbedre infrastrukturen.
Men infrastrukturen bliver ikke udbygget. Infrastrukturen har aldrig været i så ringe en stand, og det bliver værre og værre.

Det handler på regulært, ucensureret dansk om at give den politiske elite og det tilknyttede embedsværk en direkte adgang til den store verden.
En effekt af denne ”direkte adgang” er, at det bliver for dyrere og økonomisk mere uforudsigeligt for resten af Grønland at rejse ud af og ind i Grønland.

De udsatte grønlændere bor i Grønland
Medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen gør på sin hjemmeside et nummer ud af, at hun det sidste halve år har besøgt sociale instanser rundt omkring i Danmark. Institutionerne arbejder til daglig med socialt udsatte grønlændere.

Hvad gør man for de udsatte, der endnu ikke er flygtet til Danmark? - Ikke ret meget, der virker, og når der i hvert af de næste mange år skal findes mellem 100 og 200 millioner kroner på finansloven til at afdrage og forrente lån til lufthavnsbyggeriet, så går det helt i stå.

Andelen af personer født i Grønland, der har bosat sig i Danmark, er på 25%.
Den procent vil forventeligt stige. Og det vil ikke længere kun være på grund af manglende politisk vilje i Landsting og landsstyre, men også fordi der ikke længere vil være råd til at gøre noget ved det.

Det gælder også områder som
  • De mange seksuelt misbrugte børn
  • De mange vanrøgtede børn
  • Det stigende antal hjemløse
  • Det gælder de afledte virkninger af en nedslidt, dårligt isoleret og skimmelsvampbegroet boligmasse. Herunder ikke mindst tuberkulosen
  • Det gælder den utilstrækkelige kvalitet i undervisningen i folkeskolen.
  • Det gælder især den utilstrækkelige undervisning i folkeskolen i dansk og engelsk Det blokerer for mange elevers muligheder for at gennemføre en regulær uddannelse.

Alt det, med meget mere, lægges fladt ned i de næste mange år. Ikke længere kun på grund af manglende politisk vilje i Landsting og landsstyre, men også fordi Landskassen vil være gabende tom.

Rigsfællesskabet har et overordnet ansvar
Rigsfællesskabet – også kendt som Kongeriget Danmark – har et overordnet ansvar for sine statsborgere i Grønland.

Det ansvar gælder med uformindsket styrke, også selv om Grønland fik Hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.

Det ansvar løber Lars Løkke Rasmussen fra i denne sag om dansk økonomisk støtte til dette grønlandske luftkastel. Det vil kaste Grønland ud i en endnu dybere krise, end den Grønland allerede befinder sig i.

En kamp for at bevare regeringsmagten – i Danmark
Desværre virker det, som om Lars Løkke Rasmussen har opbakning i regeringskoalitionen. Koalitionen er inde i en kamp frem mod folketingsvalget for at bevare regeringsmagten.
Her kan de to grønlandsk valgte medlemmer komme til at spille den afgørende rolle.
Man fornemmer hensigten og bliver ked af det.
(Johan Wolfgang von Goethe: ”"So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt").

Grønland kommer i denne sag til at betale en tung del af prisen.