Indsigt: Grønlandshvaler - besvarelse af $-36 spørgsmål

Grønlandshvaler - besvarelse af $-36 spørgsmål

Mange forskellige tiltag er foregået gennem de sidste år for at kunne forberede grønlandske fangere på fangst af en art, de ikke selv har fanget i praksis.

Tirsdag d. 8. juni 2010
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Fangst, Hvaler, Internationale konventioner, Landstinget paragraf 36 spørgsmål.

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne

Svar på spørgsmål nr. 112 til landsstyret, om hvor stor en del af fangsten fra de to grønlandshvaler, som i april måned blev fanget i Diskobugten gik til spilde?

I medfør af Landstingets forretningsorden § 36 stk. 1, har du fremsat spørgsmål vedrørende, hvor stor en del af fangsten fra de to grønlandshvaler, som i april måned blev fanget i Diskobugten gik til spilde. Spørgsmålet er henvist til besvarelse hos mit område.

1) Hvor stor en del af fangsten fra de to grønlandshvaler, som i april måned blev fanget i Diskobugten gik til spilde?

Ad 1) Det anslås, at 2-3 tons spiselige produkter tilsvarende 30 % på hver af de to hvaler er gået til spilde, hvis man sammenligner med det udbytte, man fik ud af fangsterne i 2009.

Grønlandshvalen blev totalfredet i 1938, da bestandsstørrelsen sammenlignet med antallet før den kommercielle hvalfangst blev vurderet som meget reduceret. I Grønland er der efterfølgende derfor kun givet en dispensation til et kulturelt arrangement. Nyeste viden fra Grønlands Naturinstitut og Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) viser nu en fremgang i bestanden, således at en bæredygtig udnyttelse atter er mulig i Grønland. Grønland fik i 2007 tildelt en årlig kvote på 2 grønlandshvaler fra IWC, gældende fra og med 2008. Fangsten kunne dog først startes i 2009, da den biologiske rådgivning skulle genbekræftes i den Videnskabelige Komité og siden i IWC-kommissionen i juni 2008. Da tilstedeværelsen af grønlandshval i grønlandsk farvand er april-maj, måtte den ubrugte kvote overføres til 2009. Samlet er der nedlagt 6 dyr siden sidste år.

Grønlandshval-fangsten er reguleret ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. april 2009 om beskyttelse og fangst af store hvaler og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 17. april 2009 om rapportering ved fangst og anskydning af store hvaler. I disse er afsnit om beskyttelsesaspektet, forvaltningen, fangstmetoder og redskaber, udnyttelse, fangstregistrering, kontrol samt sanktionsbestemmelser.

Mange forskellige tiltag er foregået gennem de sidste år for at kunne forberede grønlandske fangere på fangst af en art, de ikke selv har fanget i praksis. Forsøgsperioden startede i februar 2009 med et møde i Ilulissat, hvor lokale storhvalsfangere, jagt- og fiskeribetjente og kommunen var indbudt til seminar med fokus på planlægning og udførelse af fangst og flænsning.

Under hvert årsmøde i Den Internationale Hvalfangstkommission har den grønlandske delegation diskuteret fangst- og flænseteknik med erfarne fangere fra Alaska, hvilket i 2009 førte til, at grønlandske fangere med repræsentanter fra forvaltningen var i Alaska for at kunne høre direkte ”fanger til fanger”, hvordan fangst/flænsning foregik. Både under fangsten og flænsningen i 2009 samt i 2010 har forvaltningen med fangerne evalueret forløbet sammen for at bruge erfaringerne til næste fangst- og flænseforløb. Ligeledes var der deltagelse af både KNAPK og grønlandshvalfanger i den Nordatlantiske Havpattedyrs Kommissions (NAMMCO) sidst afholdte Fangstkomite møde i København i februar 2010, hvor evaluering af fangstteknik og aflivningsdata fra store hvaler var på agendaen. Fangsten er fortsat og har hele tiden været underlagt en forsøgsperiode, idet aflivnings- og fangstudstyr samt rutinerne skal indlæres. Dette er foregået i tæt samarbejde med fangerne og Qaasuitsup Kommunea, der har hjulpet med udpegning af egnede flænsesteder, som tager hensyn til bugsering, landing og håndtering af hvalen under flænsningen.

Grønlandshvalen er en af verdens største pattedyr og godt isoleret med tyk mattak og spæk. Det er en hval, som tager meget længere tid at afkøle end finhvaler og sildepiskere. For fangsten af 2010 kvotens første og anden hval sluttede fangsten først sent om aftenen. Hvalerne blev bugseret hele natten, og flænsningen igangsat tidlig morgen fortsættende hele den dag og den følgende dag. Desværre med forrådnelse af dele af kødet til følge på trods af det store arbejde, der blev udført af de deltagende fartøjer. Afstanden til flænseplads og forholdene omkring flænsestedet er af stor betydning, og selve flænsningen er underlagt et tidskapløb. Især tidsfaktoren for fangsttidspunkt i forhold til hvornår hvalen var på land, har gjort, at kødet i den konkrete sag desværre var begyndt at gå i forrådnelse. Landsstyret ønsker i samråd med kommunerne at se på mulighederne for at stramme op omkring fangststed i forhold til godkendte flænsepladser. Til gengæld var der fuld udnyttelse af hval nr. 3 i maj måned, hvilket viser, at de praktiske erfaringer er vokset og med fordel kan danne baggrund for planlægningen af næste års grønlandshvalfangst.

Med henvisning til debatten om den manglende fuld udnyttelse, skal jeg generelt understrege, at landsstyret på ingen måde kan acceptere delvis udnyttelse af fangede dyr. Landsstyret vil derfor fortsat arbejde for, at grønlandshval-projektet køres i tæt parløb med alle relevante parter, således at aflivningen og udnyttelsen af grønlandshval sker på bedste vis. Herunder vil Departementet sammen med relevante samarbejdspartnere evaluere faciliteterne på flænsepladserne, der er et kommunalt og lokalt KNAPP anliggende.

Endelig skal jeg henvise til landsstyrets målsætning om bedre udnyttelse af grønlandske fødevarer, og derfor vil grønlandshval også indgå i promoveringen for bedre udnyttelse.