Indsigt: Grønlandske fødevarer skal sættes i centrum

Grønlandske fødevarer skal sættes i centrum

Grønland har mange naturlige ressourcer med stor forskellighed, som kan sikre befolkningen en høj udnyttelsesgrad. I form af råvarer fra seafood, hav- og landpattedyr, fugle og landbrugsprodukter er der et bredt udvalg, der i sig selv giver en mulighed for en varieret og sund kost.

Tirsdag d. 22. marts 2011
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: Forbrugerspørgsmål, Levevilkår.

Grønlandske fødevarer skal prismæssigt kunne konkurrere med importerede fødevarer. Derved skal afhængigheden af eksporterede fødevarer mindskes. I 2004-tal har grønlandske offentlige institutioner købt fødevarer for ca. 260 mio. kroner, viser Greenland Ventures undersøgelse. Tallet er formentlig meget højere nu og hvis mindst halvdelen af beløbet kan allokeres til køb og videreproduktion af varer fra hjemmehørende fiskere, fangere og landmænd, er vi langt fremme.

Det er nogen af visionerne for landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen efter overtagelse af fødevarekontrollen og veterinærområdet. Det skete ved rokaden i landsstyret, hvor området blev overtaget fra landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen.

Ressourtområdet er nu i gang med analyse af fødevareområdet og strategi- og handlingsplan for området forventes at blive udarbejdet i sidste halvår af 2011.

- Netop bedre og øget udnyttelse af grønlandske råvarer er en af mine politiske udmeldinger når jeg holder borgermøder, holder møder med kommuner eller deltager i konferencer og seminarer. Dette arbejde vil blive endnu mere sat i fokus når jeg overtager ansvarsområdet vedr. veterinærforhold. Jeg vil også arbejde for øget salg af grønlandske fødevarer via brætter, siger Naalakkersuisoq Ane Hansen og fortsætter:

- Jeg har store visioner omkring ressourtområdet og skal i den relation henvise til koalitionsaftalen af 10. juni 2009 hvor landsstyret understreger vigtigheden af undersøgelse af muligheder for øgning og innovativ udvikling i relation til selvforsyning. Det er en stor udfordring, som jeg håber at råvareleverandørerne, producenterne og detailhandelen vil samarbejde med mig om. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde omkring fødevareområdet, siger Ane Hansen.

Grønland har mange naturlige ressourcer med stor forskellighed, som kan sikre befolkningen en høj udnyttelsesgrad. I form af råvarer fra seafood, hav- og landpattedyr, fugle og landbrugsprodukter er der et bredt udvalg, der i sig selv giver en mulighed for en varieret og sund kost.

Bilag: Uddybning

En af effekterne for øget anvendelse af vores egne ressourcer vil være lavere priser på grønlandske madvarer, som jo ofte bedømmes til at være meget høje og ofte årsag til at mange familier og institutioner vælger billigere importerede madvarer, og som i mange tilfælde slet ikke er sundere. En af effekterne vil også være større indtjeningsmuligheder for vore fiskere og fangere samt landmænd.

Jeg har fortsat en vision om at de eksisterende hjemmemarkedsproducenter samarbejder omkring en fødevaremesse her i landet, og via den vej at sprede viden og udveksle udviklingsmuligheder og samarbejdsmuligheder mellem de involverede i branchen.

Vi har i INULI i forvejen kompetente og erfarne centre for udvikling af grønlandske fødevareprodukter. Et tæt samarbejde mellem INUILI og producenterne, samt eventuelt restauratører har et stort potentiale til at afføde spændende variationer af de traditionelle retter vi kender. I de senere år har fremgangen i det sydgrønlandske landbrug også givet os muligheden for indførelse af kost vi normalt associerer med udlandet. Disse ”nye” produkter har selvfølgelig den ekstra attraktion at de trods alt bærer præg af og er dybt forankret i vores kulturelle historie.

Jeg har en vision om at eksisterende produktionsanlæg selv bidrager med øgningen af selvforsyningen. Jeg har i mit område arbejdet for fortsat bevarelse af servicekontrakter med en række produktionsselskaber, netop også fordi disse er vigtige leverandører af råvarer og produkter til hjemmemarkedet og dermed forsyning af kalaalimerngit og andre grønlandske produkter.

Globaliseringen og udviklingen i fødevareproduktion i verden har helt sikkert haft stor indflydelse på ændringen af vores kost i den moderne tid, og har medført indførelsen af de livstidssygdomme der normalt er forbundet med europæisk kost. Derfor er det vigtigt at promovere de råvarer vi har til rådighed, samt at agitere for hvor meget sundere de egentlig er i forhold til det vi får ind fra udlandet.

Det er derfor vigtigt at arbejde for at det grønlandske Ernæringsråds arbejde og funktion sættes i fokus. Vi har set rådets 10 vigtige anbefalinger og med disse kan vi nå meget ved at tage udgangspunkt i vores egne råvarer og produkter; udover en varieret kost er det vigtigt ofte at spise grønlandske fødevarer. Ved at bevare og øge anvendelsen af vores egne rigdomme er vi med til at bevare traditioner, men vi deltager også i spisning af vores egne råvarer på moderne vis. Det er så moderne at sige ”Du er hvad du spiser”.