§36-spørgsmål: Er landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun interesseret i Nordgrønlandske fiskere?

Som eksempel kan nævnes at fabrikken i Maniitsoq og fiskerne i fællesskab i løbet af sommeren har henvendt sig til landsstyret vedr. de store problemer de oplever med fiskeriet. På trods af henvendelserne har landsstyret ikke vist interesse for sagen, og dermed heller ikke vist interesse for at hjælpe fiskerne.

Mandag d. 19. oktober 2009
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds: Bosætning, Fiskeri, Landstinget paragraf 36 spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Spørgsmål:
Begrundelse:
Besvarelse:


Spørgsmål:
Er landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun interesseret i Nordgrønlandske fiskere?

Begrundelse:
Siden landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst startede sit arbejde har hun været i Nordgrønland flere gange. Andre fiskere på kysten har idag også store problemer, hvorfor det vil være på sin plads at disse fiskere også besøges af landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst. Som eksempel kan nævnes at fabrikken i Maniitsoq og fiskerne i fællesskab i løbet af sommeren har henvendt sig til landsstyret vedr. de store problemer de oplever med fiskeriet. På trods af henvendelserne har landsstyret ikke vist interesse for sagen, og dermed heller ikke vist interesse for at hjælpe fiskerne.

Jeg vil her minde om at der findes andre fiskere på kysten og ikke kun i Nordgrønland.

Besvarelse:
Mit område har den 5. oktober 2009 modtaget dit spørgsmål til landsstyret med spørgsmål om landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun er interesseret i Nordgrønlandske fiskere? Jeg skal hermed på landsstyrets vegne svare på dit spørgsmål.

Er landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun interesseret i Nordgrønlandske fiskere?

Jeg må svare nej til spørgsmålet. Indledningsvist vil jeg meddele, at landsstyret kan under henvisning til den gældende fiskerilovs formålsbestemmelser til stadighed opprioritere vise samfundsøkonomiske hensyn, når den til hver en tid fastsætte sin fiskeripolitik. Herunder beskæftigelses- og erhvervsmæssige samt regionale hensyn. Som landsstyremedlem for hele Grønland skal jeg endvidere oplyse, at jeg har rejseplaner for de kommende måneder, hvis hovedformål er for at møde grønlandske fiskere og øvrige interessenter med henblik på målrettede politikudvikling for såvel de enkelte landsdele som landet som helhed.

Jeg kan også meddele, at jeg har været i Sydgrønland i Qaqortoq og Narsaq i juli og august måned og holdt møder med kommunen og fiskere dér. Jeg har ligeledes planer om at besøge Qeqqata Kommunea, og at jeg planlægger en rejse til Maniitsoq i uge 44. En tur til Sisimiut vil også søges indpasset på et andet tidspunkt. Jeg måtte afløse en tur til Østgrønland på grund af andre aktiviteter, og turen til Østgrønland kan først gennemføres i 2010.

Jeg rejste i 10 dage i Qaasuitsup Kommunea i august måned netop for at få input fra kommunen og fra fiskere ang. problemerne med hellefiskefiskeriet. Jeg blev desuden inviteret som oplægsholder til et seminar i Qaasuitsup Kommunea. På baggrund af seminaret har jeg sammen med borgmesteren i Qaasuitsup Kommunea udsendt en fælles pressemeddelelse om løsningsforslag vedr. hellefiskefiskeriet.

Undertegnede mener således, at mine seneste rejseaktiviteter i Nordgrønland skal ses i dette perspektiv, ikke mindst fordi landsstyret er af den opfattelse at der er behov for øjeblikkelig indsats for at stoppe det øgende problem med overkapacitet i hellefiskefiskeriet. Hertil kræves særlige prioriteringsindsatser fra landsstyrets side, med henblik på at afhjælpe dette uheldige misforhold, hvilket De efter eget udsagn på Qanorooq i aftes er helt enig i, hvad Nordgrønland angår.

I Deres begrundelse anfører De at andre fiskere på kysten også har store problemer, herunder fiskefabrikken og fiskere i Maniitsoq, hvorfor de fortjener et besøg af landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug. landsstyret har igangsat udformning af sektorstrategiplaner, herunder regionalplaner, som også vil omfatte Qeqqata Kommunea.

Mit departement er i samarbejde med øvrige interessenter i fuld gang med politikudvikling, med henblik netop på at afhjælpe vanskelige situationer ved hjælp af målrettede bæredygtige strategier.

Afslutningsvis skal landsstyret pointere at der under henvisning til ovennævnte Qanorooq TV duel indtil videre herskede enighed mellem landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug og medlem af Landstinget hr. Karl Lyberth om, at løsningen på Nordgrønlands særlige problemer vedr. fiskerierhvervet kræver målrettede tiltag. Undertegnedes seneste rejseaktiviteter i regionen må derfor ses som en nødvendig bestanddel af forarbejdet hertil.

Med venlig hilsen

Ane Hansen
landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug