Indsigt: Inuit Ataqatigiit har ikke ændret standpunkt om Uran

Inuit Ataqatigiit har ikke ændret standpunkt om Uran

Uran bruges som brændsel i atomkraftværker, men Uran bruges også i våbenindustrien, og det er disse tanker der bør være med i overvejelserne. Vi skal også have i tankerne at brugen af atomkraftværker i forskellige lande er under afvikling.

Torsdag d. 21. juni 2012
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterforskning, Minedrift, Råstoffer, Uran.

Inuit Ataqatigiit og selvfølgelig også Ove Karl Berthelsen har grundlæggende NUL-tolerance overfor åbning af minedrift på Uran, også som et biprodukt.

Vi har mange muligheder for at kunne drage nytte af råstofferne i vores meget vidtstrakte land, dette understreges af ansøgning om etablering af en jernmine i bunden af Nuuks fjord. Globaliseringen er slået igennem, og det er ved internationale aftaler man starter store projekter op som jernminen i fjorden. Det at vi nu har fuld rådighed over vores egen undergrund giver ikke alene en mulighed for en indtjening, men den giver også samtidigt et ansvar overfor verdenssamfundet, som vi nu for alvor er en del af.

Disse processer er igang i Tyskland og Schweitz, hvilket skyldes at der endnu ikke er fndet en sikker løsning for brugte brændselsstave. Man har heller ikke løst op for giftigheden for alle levende væsener fra brugte brændselsstave fra atomkraftværker. Ulykken i Japan viste også med ekstrem tydelighed farligheden af Uran som et drivmiddel i kraftværker.

Man bør have in mente at Uran er noget nær det mest almindelige grundstof i naturen, og at Uran har en ufattelig lang halveringstid. Uran 238 har et halveringstid 4,47 milliarder år mens Uran 235 har en halveringstid på 704 millioner år. Denne nærmest ufattelige lange halveringstid betyder at nedbrydningstiden også for det stærkt radioaktive og giftige affaldsprodukter fra atomkraftværker også vil være giftigt i ufattelig lang tid.

Udover brugen som drivmiddel bruges Uran også i våbenindustrien, til atomvåben, der heldigvis kun er brugt to gange, og nu som forarmet Uran, der bruges som pansring i tanks og som ammunitionsdele som erstatning for bly, da Uran har et meget højt placering i det periodiske system. Af den grund er Uran ligeledes et meget vigtigt mineral i våbenindustrien.

Af ovenstående begrundelser har Inuit Ataqatigiit Nul-tolerance overfor Uranbrydning.