Menneskesprog

Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.

Onsdag d. 8. oktober 1997
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Det politiserede sprog
Sprog og uddannelse
Den danske kultur i det grønlandske


Jeg vil gerne starte med at rose denne videoproduktion om sprog og sprogpolitik i Grønland. Alle positioner i den verserende sprogdebat er her smukt repræsenterede, lige fra den ældre dame, der er ked af, at hun aldrig fik sig lært ordentligt dansk, over den unge fyr, der gerne vil grønlandisere yder ligere, til den rent dansksprogede håndværksmester. Uden at tage stilling giver videoen derved netop et tværsnitsbillede af det grønlandske samfunds mangfoldighed, også sprogligt.

Det politiserede sprog
Der er ingen tvivl om, at det grønlandske sprog gennem de sidste 25-30 år har været endog særdeles politiseret. Dermed mener jeg ikke kun, at sproget har været på den politiske dagsorden, hvor grønlandiseringen har haft en fremtrædende plads. Men også en politisering, der måske endog har gjort det grønlandske sprog fattigere på nuancer og til gengæld tilført det, det politiske sprogs fraseologi og forkærlighed for letfattelige klicheer. En politisk begrebsverden, der ikke overraskende er ens, uanset hvilket sprog, der bliver talt.

Man kan stille sig tvivlende overfor om det grønlandske sprog nogensinde har været truet, endsige udryddelsestruet. Det har selv under den værste danificering i 1950'erne og 1960'erne været talt i de fleste hjem som primærsproget. Grønlandske romaner blev læst op i radioen med en lytterdækning, der må få enhver administrator af en radiostation til at lyse grøn af misundelse. Der blev oversat mange romaner fra andre sprog til grønlandsk og for en videbegærlig dreng åbnede de en verden udenfor den kendte. Nyhederne i radioen blev også altid serveret på grønlandsk. Den grønlandske kirke, der netop er grønlandsk, har haft en ikke specielt anerkendt vigtig rolle for at videreformidle det grønlandske sprog, både ved prædikener og ved vores salmesang.

Det grønlandske sprog lever og har det godt og som alle andre sprog udvikler det sig dynamisk, også med påvirkninger udefra.

Sprog og uddannelse
På den anden side skal bestræbelserne for at styrke det grønlandske sprog ikke medføre at dansk bliver kastet ud med badevandet. I dag kan man næsten ikke gennemføre en mellemlang uddannelse og slet ikke en videregående uddannelse, hvis man ikke behersker dansk på et rimeligt niveau. Det skyldes ikke kun, at vi er nødt til at rekruttere lærerkræfter udefra, har dansksprogede lærebøger eller for de fleste videregående uddannelsers vedkommende er nødt til at sende de dygtigste af vores unge til mange års studier i Danmark.

Der er to mere grundlæggende faktorer, vi er nødt til at forholde os til. For det første er vi kun godt 50.000 mennesker, oven i købet med et særdeles spredt bosætningsmønster. Derfor vil vi aldrig selv kunne opbygge alle mellemlange -eller videregående uddannelser, som et veludviklet samfund vil have brug for. Eksempelvis vil sundhedsvæsenet, et område jeg selv kender lidt til, altid have brug for at kunne rekruttere arbejdskraft udefra og for at kunne sende patienter til videre behandling udenfor landet. Også selvom vi politisk bliver helt selvstændige....

Den danske kultur i det grønlandske
For det andet og vigtigere, har vi nu en næsten 300 år gammel fælles historie med Danmark. Mange af de kulturtræk, vi lægger vægt på i vores grønlandske kultur, inklusive sproglige elementer, er dybt prægede af denne fælles historie. Det gælder ikke kun vores sangskat og musik, vores religiøse institutioner, vores skoler og politiske institutioner men sågar også vores elskede nationaldragt, der er en rigtig hybrid mellem europæiske (danske) elementer og den oprindelige inuit kultur. Et vigtigt grønlandsk kulturtræk, vores kaffe-mik, er som så mange danske træk i vores kultur, jysk inspireret. At vi lægger vægt på at have stærke fagforeninger og både har en almindelig -og en arbejderhøjskole er næsten så dansk, som det kan blive. Andelstanken, endnu en dansk opfindelse, er os heller ikke fremmed med Brugsen som et dominerende islæt i de grønlandske bysamfund.

Vi skal vedkende os de sider i den grønlandske kultur og historie og bruge dem til at styrke danskundervisningen til glæde for de kommende generationer. Er man rimelig god til dansk, bliver det også nemmere at tilegne sig andre sprog, inklusive engelsk. Ikke kun fordi det danske sprog i disse år bliver endog meget stærkt præget af engelsk, men også på grund af det nære slægtsskab mellem de to sprog.

Skolen i Isortoq, august 1997
Der er ingen tvivl om, at taberne i fremtiden - også i et grønlandsk uddannelsessystem - vil komme fra de bogligt svage og rent grønlandsk sprogede familier. Derfor er det tvingende nødvendigt, at det danske element, der er så stor en del af vores kulturhistorie styrkes i vores folkeskole og ikke kun ved de såkaldte sprogskoler, der må betragtes som rene lappeløsninger. Sprog er som så meget andet en integreret del af vores kultur, en kultur der selvfølgelig skal udtrykkes i hele vores uddannelsessystem fra folkeskolen og opefter. Vi må ikke lade "dinosaurerne" (frit citeret efter Per Langgaard), en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet. Verden bliver hastigt mindre i takt med revolutionen i telekommunikation. En udvikling vi naturligt skal deltage i og hvor vi vil have brug for ikke kun grønlandsk, men i høj grad for det danske sprog.