En bæredygtig sag
Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.
Tirsdag d. 30. oktober 2001
Aqqaluk Petersen
Emnekreds:
Anmeldelser af bøger, film mv
,
Bøger
,
Fiskeri
,
Jagt
,
Miljø og natur
,
Politik
.
Kjeld Hansen:
Farvel til Grønlands Natur
145 sider
Gads Forlag København 2001
ALLEREDE i forbindelse med udgivelsen af Kjeld Hansens debatbog om jagten og fiskeriet ved Grønland, ja inden nogen jordisk sjæl havde haft mulighed for at læse den, affødte bogen voldsomme reaktioner i den grønlandske presse. Det skyldes ikke kun forfatterens uomtvistelige talent for at sælge sin vare i forbindelse med lanceringen af bogen, men også den omstændighed, at forfatteren i sin bog gør op med en væsentlig del af den grønlandske selvforståelse og identitet, som går ud på, at vi nærmest medfødt skulle være specielt gode til at forvalte de levende ressourcer.
DEN sobre journalist Kjeld Hansen gør det overbevisende i langt størsteparten af denne bog, hvor han med en kombination af officielle tal og mere individuelle indtryk, viser, at en stor del af den grønlandske fauna er udsat for så urimeligt et fiskeri- og jagttryk, at man i løbet af få år, ja indenfor en enkelt generation, kan risikere total udslettelse af adskillige arter, inklusive lomvier, edderfugle (der allerede er gået kraftigt tilbage) og hvidhvaler.
Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner mod bogen i kombination med, at Kjeld Hansen her forsøger at samle det kollektive menneskeskabte tryk mod den grønlandske fauna. En bæredygtig argumentation præger langt hen ad vejen bogen, dette selvfølgelig for en værdig sag.
DESVÆRRE spænder polemikeren Kjeld Hansen for ofte ben for den i øvrigt sobre journalistik, der præger størsteparten af bogen, hvilket desværre gør mere skade end gavn for en ellers yderst relevant og støtteværdig sag: at bevare den grønlandske natur inklusive dens fauna for vore efterkommere. Dette afspejles allerede i titlen, der højdramatisk udskriger et egentligt "farvel til Grønlands natur", selvom bogen selv dementerer denne påstand for en række arters vedkommende, blandt andet for de fleste sælers, rener og moskusoksers. Kjeld Hansen har også svært ved at se andre årsager til variationerne i den grønlandske fauna end fangst- og fiskeritrykket. Det gælder blandt andet for torskens vedkommende og for migrationen af en betydelig del af den arktiske fauna nordpå, i takt med at havtemperaturerne steg sydpå i sidste århundrede. Mest problematisk bliver polemikeren Kjeld Hansen dog, når han i bogen angriber navngivne grønlandske politikere og blandt andet henviser til deres uddannelsesmæssige baggrund (Finn Lynge).
Kjeld Hansen har fat i en rigtig sag, en bæredygtig sag, han behøver ikke at skade sin egen sag, ved at indkapsle den i en forfejlet polemisk, ja til tider stødende, indpakning.