Et valg uden alternativ

Valgets største joker synes at være den nye valglov, der gør hele landet til en kreds. Man kan kun håbe på, at det medfører, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil dominere i landstinget fremover. Det vil næsten ikke være til at bære igen at skulle høre på landstingspolitikere, der også er borgmestre i deres hjemby, nævne byen i hveranden sætning uanset hvilken politisk problemstilling, der er til debat.

Torsdag d. 14. januar 1999
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Ny valglov og borgmestrene
Atassut
IA
Kandidatforbundet
Siumut


Ny valglov og borgmestrene
Valgets største joker synes at være den nye valglov, der gør hele landet til en kreds. Man kan kun håbe på, at det medfører, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil dominere i landstinget fremover. Det vil næsten ikke være til at bære igen at skulle høre på landstingspolitikere, der også er borgmestre i deres hjemby, nævne byen i hveranden sætning uanset hvilken politisk problemstilling, der er til debat. Partierne bør i øvrigt seriøst diskutere og for vælgerne fremlægge deres holdninger til dobbeltmandater. Man kan med de senere års udvidelse af landstingsarbejdet, både i og udenfor samlingerne, diskutere om det er foreneligt både at være landstingsmedlem og borgmester. Jeg tvivler stærkt på det, ikke kun for at undgå et "borgmesterlandsting", men på grund af den tid og de ressourcer, man nødvendigvis er nødt til at lægge i landstingsarbejdet, hvis det virkelig skal være seriøst.

Atassut
Atassut, juniorpartneren i den nuværende landstyrekoalition ser ud til, i følge den eneste meningsmåling der er lavet, at skulle miste stemmer. Uroen om Jonny Henriksen og til dels om den i Danmark umådeligt populære Ellen Kristensen, har nok ikke bidraget til en klarhed om partiets linie. Der har været tale om at danne et nyt parti, eventuelt et kandidatforbund, der skulle stille op ved det kommende landstingsvalg. At det ikke har medført eksklusion fra Atassut er ikke kun svært at forstå, men har også givet et indtryk at et parti, der er delt. Med en svag ledelse, der ikke har kunnet kalde tropperne til orden. Det hjælper heller ikke, at Atassuts to landsstyremedlemmer indtil for nylig førte en relativ anonym tilværelse. Udover at passe det daglige arbejde, har manglen på noget, der bare nærmer sig politiske visioner, været næsten total.

IA
Inuit Ataqatigiit har i den 4 årige oppositionsperiode kunnet arbejde udelukkende udfra partiets egen politiske linie uden hensyntagen til de kompromisser, der vil være centrale i en landsstyrekoalition. Det ser partiet ud til at kunne hente stemmer på og er ikke noget ukendt fænomen for et parti i opposition, uanset hvor det er henne i verden. Den endelige test for partiet vil være dens villighed til at indgå de samarbejdsaftaler og kompromisser, der vil være nødvendige for igen at kunne indgå i en koalition. En ansvarlig og virkelighedsnær økonomisk politik, hvor der tages hensyn til Grønlands afhængighed af omverdenen generelt og bloktilskuddet fra Danmark specifikt, vil være et uomgængeligt element.

Kandidatforbundet
Kandidatforbundet er ved dette valg en lille joker, idet det stadig synes uklart, om det er et lokalt Diskobugt fænomen eller om forbundet har mulighed for at hente stemmer andre steder. Vurderet udfra den forløbne landsstingsperiode har forbundets politiske linie primært været populistisk, hvor man har indtaget forventet populære synspunkter på enkeltsager uanset om det har været sundhedsvæsenets forhold eller fiskekvoternes fordeling. I den retning adskiller forbundet sig ikke fra diverse borgerlister, som det danske kommunale system er så fuldt af.

Siumut
Siumut, det store gamle hjemmestyreparti, ser ud til at holde skansen og går muligvis lidt frem. Partiet opfattes med rette som garant for, at grønlandske interesser bedst varetages og udvides indenfor rigsfællesskabets rammer. En politisk linie, der i øvrigt har været konstant siden hjemmestyrets indførelse og som kombineres med de senere års ansvarlige økonomiske politik.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at det var forkert af partiet efter sidste valg at overlade uddannelses -og kulturpolitikken til koalitions- partneren Atassut. I mine øjne var det et udtryk for en manglende forståelse for netop disse områders betydning for hjemmestyret, for ånden i det grønlandske samfund. Uddannelsespolitikken er desuden det enkeltområde, der har størst betydning for at sikre udviklingen og i øvrigt grønlandiseringen af samfundet. Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse for alle bør være det vigtigste politiske spørgsmål, ikke kun i forbindelse med dette valg, men også i fremtiden.

Med den nuværende partiledelse med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt i spidsen, synes den tidligere og i længden ufrugtbare, konfrontatoriske og opsplittende linie at være ovre. Det gælder både i forholdet til den danske regering og internt i det grønlandske samfund. Det lover godt for det fremtidige debatniveau og forhandlingsklima, hvor det desuden er svært at se et alternativ til netop Jonathan Motzfeldt som landsstyreformand. Det gælder i, men også udenfor partiet.

Da valget alligevel skulle have været afholdt senest den 4. marts er det derfor både et valg i tide og et valg uden et alternativ. God valgkamp til alle.