Enevælde

Endnu engang er det lykkedes landsstyreformand Lars Emil Johansen at tryne »de andre«. Siumuts og dermed Lars Emils magt er retableret. Det nye, selvstændige landstingssekretariat er ikke længere Atassut-ledet. Det er Siumut, der sidder på det, og Lars Emil har igen den reelle magt over alting her i landet. De hjemmestyreejede selskaber, de politiske styringsorganer. Alt.

Tirsdag d. 22. april 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DET VAR en hektisk uge for den grønlandske parlamentarisme, en helt igennem grotesk forestilling. Og det var ikke bare i de grønlandske medier, at det politiske idioteri blev demonstreret. Også den danske TV-avis bragte næsten daglige rapporter om den helt igennem vanvittige situation. Det var pinligt. Pinligt for landet, pinligt for politikerne, pinligt for det politiske system i Grønland - hvad eller hvem, det end består af. Og krisen fik en pinlig afslutning. Som sendt fra himlen kom meddelelsen om, at Landstingets formand havde et lig i lasten. En sag om verbal sexchikane mod en af de ansatte i landstingsbureauet. Den satte punktum for den hidtil værste politiske krise i hjemmestyret historie. Med et skinnede solen fra en klar himmel på alle andre end landstingsformand Knud Sørensen, og et pressemøde søndag udviklede sig til glædens og håndtrykkenes fest. Men Grønland sidder tilbage med en bitter smag i munden. For hvad skulle alt det til for? Hvad var meningen med at kaste landet ud i en parlamentarisk krise, som har sendt signaler til omverdenen om politisk ustabilitet og makværk. Endnu engang er det lykkedes landsstyreformand Lars Emil Johansen at tryne "de andre". Siumuts og dermed Lars Emils magt er retableret. Det nye, selvstændige landstingssekretariat er ikke længere Atassut-ledet. Det er Siumut, der sidder på det, og Lars Emil har igen den reelle magt over alting her i landet. De hjemmestyreejede selskaber, de politiske styringsorganer. Alt. Ganske vist er Atassut med i landsstyresamarbejdet, men efter weekendens slappe optræden, repræsenterer Atassut ikke noget reelt modstykke til Siumut og landsstyreformanden. Der ligger ikke nogen garanti for, at magten er spredt på flere hænder. Daniel Skifte optræder ikke som politiker, men som en tjenestemand med Lars Emil som chef. Perfekt og punktligt udfører han de opgaver, han bliver bedt om, uden slinger i valsen. Det er ikke godt for det grønlandske demokrati, at et bestemt parti og dets meget magtfulde formand kan skalte og valte, som det passer dem. Det er ikke Siumuts politik, man kan pege fingre af, men den omstændighed, at partiet ikke har noget reelt modstykke. GODT NOK lagde Atassut op til et drama, da Daniel Skifte lørdag aften i TV meddelte, at hans parti overvejede at forhandle med Inuit Ataqatigiit om landsstyresamarbejde. Men de planer holdt kun et par timer, indtil konsekvensen af Knud Sørensens belastende sag om sexchikane blev kendt. Så afsporedes debatten, og Siumut blev frikendt for meddelagtighed i den famøse uges hændelser. Men det kunne have været anderledes. I en kronik inden i bladet fortæller Henrik Skydsbjerg fra HS Analyse, at Atassut er nødt til at gå i samarbejde med IA, hvis partiet ikke vil sygne hen i løbet af de næste par valgperioder. Kronikken blev pludselig uhyggeligt aktuel gennem balladen omkring landstingssamlingens start, og IA og Atassut kunne have benyttet lejligheden til tage magten. Men det turde Daniel Skifte ikke løbe an på. Han er tilfreds med landsstyresamarbejdet, for her har han et job, han føler, han er god til. Det er i landstyret, han mener, Atassut har størst indflydelse, og han var bange for, at IA og Siumut skulle finde sammen. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at Atassut og Inuit Ataqatigiit kan samarbejde i landsstyret. Den politik, IA førte sammen med Siumut, adskiller sig ikke fra den, den siddende landsstyrekoalition fører. Den kunne sagtens være fortsat i en ny landsstyrekoalition. Og det ville have været sundt for Grønland, for det grønlandske demokrati og for Siumut, hvis partiet for en periode blev "vist ned på bænken". Det ville have været en fornuftig konsekvens af sidste uges begivenheder, hvor Siumuts ansvar for den groteske udsættelse af samlingen var evident. ÆRGERLIGT, at det ikke gik sådan. Siumut ville have haft godt af et pusterum og et job som opposition. Og IA og Atassut ville begge kunne opnå større indflydelse i et samarbejde med hinanden end med Siumut. Det er ikke usandsynligt, at IA som ankerparti kunne have skaffet sig landsstyreformandsposten, og Atassut kunne være kommet ind med mindst et landstyremedlem mere. For Atassut gælder Henrik Skydsbjergs teori om partiets fremtid mere end nogensinde. Med den slatne udgang på krisen i sidste uge har partiet brug for at profilere sig med anderledes stærke karakterindtryk, og det kan kun ske gennem mere magt. Nu må partiet imidlertid vente til næste valg. Her kan et eventuelt landstyresamarbejde mellem IA og Atassut tages op til fornyet overvejelse. Efter det for AG oplyste, er Inuit Ataqatigiit ikke uinteresseret, og de to partiers fælles erfaringer med Siumuts enerådige optræden i tilspidsede situationer, kan til den tid føre til en midlertidig udrangering af det enevældige Siumutparti.