Oppustet regnskab - Landskassens regnskab for 1996

I en privat virksomhed har indfrielsen af gæld og tilgodehavender ingen indvirkning på resultatet, men vil alene påvirke likviditeten. Det er dette billede, der er værd at have for øje, når årets regnskab skal vurderes.

Tirsdag d. 29. april 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Økonomi.

LANDSKASSENer kommet ud af 1996 med et flot regnskab. Bundlinien fortæller, at der er et overskud på 502 millioner kroner, og det ser unægteligt storslået ud. Men man skal passe på med at sammenligne regnskabet med et traditionelt virksomhedsregnskab. Hjemmestyret har nogle helt andre regnskabsprincipper, som viser et overskud, der reelt ikke er realiseret. En del af overskuddet skyldes nemlig indbetaling af tilgodehavender - i alt 329 millioner kroner - og det ville ikke have haft indflydelse på driftsresultatet i en normal virksomhed. Disse indtægter kommer fra indfriede tilgodehavender fra Tele Greenland og KNI og udgør i alt 329 millioner kroner. Hertil kommer uforbrugte anlægsbevillinger på 92 millioner kroner, som overføres ubeskåret til i år. Det vil sige, at det realiserede overskud er på 81 millioner kroner. Det er altså det, vi selv - og bloktilskuddet fra Danmark - præsterer, hvis der da ikke ligger andre hunde begravet, som forringer det reelle resultat yderligere. I en privat virksomhed har indfrielsen af gæld og tilgodehavender ingen indvirkning på resultatet, men vil alene påvirke likviditeten. Det er dette billede, der er værd at have for øje, når årets regnskab skal vurderes. Tele Greenlands og KNI's indfrielse af gæld til landskassen betyder desuden manglende renteindtægter på 75 millioner kroner om året. De hentes til gengæld hjem ved, at 294 millioner kroner er brugt til afvikling af hjemmestyrets gæld, heraf 90 millioner som førtidige indfrielser. Det er der god forstand i, fordi der så spares en nogenlunde tilsvarende rentebyrde. HAR DETat inddrive gælden fra de to selskaber givet overskud i år, så er det dog ikke en operation, der kan gentages ud i al fremtid. Også næste år har selskaberne gæld at betale, men en skønne dag holder det op. Så har de gjort rent bord, og så er der ikke flere penge at flytte rundt på for at "pynte" på regnskaberne. Heldigvis er det ikke hele overskuddet, der kommer ind ad den vej. 173 millioner kroner er kommet ind på mere "ærlig" vis - eller næsten, for de 92 millioner skyldes som sagt ikke forbrugte anlægsmidler, som overføres til i år, øremærket til deres oprindelige formål. Det har desuden pyntet på regnskabet, at skatter og afgifter har givet 35 millioner kroner mere end budgetteret. "NOGENLUNDE"er vel snarere prædikatet på Landskassens regnskab. I alt fald er der grund til at tage afstand fra de hurra-udtryk, der har været anvendt siden regnskabsforelæggelsen i sidste uge. Der skal nemlig ikke ret meget til at vælte det. Der er for eksempel en del usikre elementer, hvis man ser lidt ud i fremtiden, for eksempel salget af papirfisk til EU, som ganske vist er sikret frem til efter årtusindskiftet. Men hvem ved hvor længe, vi kan regne med den indtægt. Den udgør hele 274 millioner kroner om året og kan altså vælte hele læsset den dag, vi ikke mere kan få aftalen hjem. Så slemt går det måske ikke, fordi der sandsynligvis er mere politik i den handel end forretning. Den meget stramme økonomi, der skal være med til at sikre gode resultater i fremtiden er desværre også en spændetrøje for den økonomiske udvikling. Den gør nemlig landskassen særlig afhængig af sine indtægter, blandt fra afgiftsområdet, som på den anden side bærer en del af skylden for det høje omkostningsniveau i landet. Det bremser udviklingen, fordi det sætter grænser for den fremtidige erhvervsudvikling. Med det meget høje omkostningsniveua, skal der meget overbevisende erhvervsinitiativer til for at klare sig. Det kan være råstofområdet, som begrunder et vist, men stadig meget spinkelt håb for fremtiden. Men nye mere traditionelle erhverv har dårlige kår. GODTnok ser bundlinieresultatet på landskassens regnskaber flot ud. Men der er altså grund til at tage det med et gran salt. Overskuddet er ikke tilstrækkeligt overbevisende til at falde i svime over resultatet, og der er stadig langt igen, før det gode erhvervsgrundlag, der skal begrunde forretningen i Grønland i fremtiden, er til stede. Og det ændrer landskassens oppustede regnskaber ikke på.