Alvorligt tillidsbrud

Hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?

Søndag d. 26. oktober 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv.

AG HAR CITERET direktør Frank Kristensen, Grønlandsbanken, for nogle udtalelser om landstingsmedlem Manasse Berthelsens privatøkonomi. Det var et stenkast, der som ventet blev til mange og store ringe i vandet, og dønninger efter plasket vælter stadig ind over redaktionens e-mail og debatredaktion. Reaktionerne udtrykker alle harme og vrede og mistillid til banken, for... hvordan med alle os andre, når ikke engang en landstingspolitiker kan tillade sig at kritisere banken uden at blive hængt offentlig ud som en dårlig betaler?

Disse reaktioner har AG ikke kunnet forhindre. Jo, vi kunne naturligvis have undladt at bringe artiklen. Men det gjorde vi ikke. Vi bragte den med velberådet hu og efter grundige overvejelser. Det sidste er vi lidt beskæmmede over, for vi burde ikke have været i tvivl. Tværtimod skulle vi have slået artiklen stort op og koncentreret historien om bankdirektørens overtrædelse af den tavshedspligt, han har brudt. Når vi valgte den helt neutrale form i avisen fra torsdag, var det alene for at sikre os, at vi ikke overdramatiserede begivenheden.

Vi citerede Frank Kristensen for hans udtalelse om Manasse Berthelsen privatøkonomi, fordi vi reelt ikke havde noget valg. Som avis er det vor pligt overfor læsere og offentlighed at bringe den slags "til torvs", ikke bare fordi der er tale om en lovovertrædelse, men fordi tilsidesættelsen af tavshedspligten er et meget alvorligt tillidsbrud med bankens kunder, den brede offentlighed.

Frank Kristensen har i pressen givet udtryk for, at der var tale om en privat samtale med AG’s journalist. For det første er dette ukorrekt. Bankdirektøren ringede AG’s medarbejder op her på redaktionen og gav udtryk for sin uforbeholdne mening om et ellers sobert og redeligt referat fra landstingssalen. Han mente, at AG selv burde have checket rigtigheden af landstingsmedlemmernes kritik fra talerstolen og forsøgte at berigtige det "sludder", politikerne havde fremsat. Artiklen med Frank Kristensen er et sobert referat af denne samtale.

Men selvom der så havde været tale om en privat eller fortrolig samtale (det var der ikke - red.), og selvom AG’s journalist skulle have givet tilsagn om fortrolighed (det gjorde han ikke - red.), så havde det været hans pligt som offentlighedens og læsernes repræsentant alligevel at citere en sådan overtrædelse af bank- og sparekasseloven. Man kan ikke overfor en journalist - eller et hvilket som helst andet menneske - dække ulovligheder ind under fortrolighed.

FRANK KRISTENSEN hævder, at han ikke har udtalt sig, som AG refererer. Det er usandt. Han er citeret fuldt loyalt af en erfaren og dygtig journalist, for hvem en næsten pinlig nøjagtighed hører til håndværket. Frank Kristensen er citeret stort set ordret, og citatet er ikke på nogen måde søgt dramatiseret eller forstærket.

AG har ingen interesse i at stille Frank Kristensen i et dårligt lys eller finde på "historier", der kan. skabe mistillid hverken til ham eller Grønlandsbanken, og vi finder det bestemt beklageligt, at denne situation er opstået. AG har gennem årene haft et godt og frugtbart samarbejde med Frank Kristensen, der altid beredvilligt har stillet op til interviews, og undertiden har bistået redaktionen med generel faglig orientering, hvor redaktionens faglige viden ikke har været tilstrækkelig. Dette er vi taknemmelige for, men det begrunder ikke en forventning om fortrolighed i konkrete kunde/bank- forhold.

KORREKT eller forkert citeret? Det er vel det, sagens videre forløb kommer til at handle om, og der spiller AG naturligvis en hovedrolle. For hvis det skulle være muligt for Frank Kristensen og Grønlandsbanken at så tvivl om referatets rigtighed, ja så kan direktøren og banken muligvis redde noget af sin tabte troværdighed.

AG skal imidlertid advare mod sådanne forhåbninger. Citatet er uangribeligt korrekt, og vi kan ikke med vor bedste vilje tro, at Frank Kristensen, når han har sundet sig, vil hævde andet.