Fremmedarbejderne

Hvis valget står mellem en dygtig herboende grønlandsk medarbejder og en enkelt-sproget tilkaldt dansk medarbejder, der i dyre domme skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgiveren skal sendes hjem i lige så dyre domme, så falder valget på den grønlandske arbejdskraft.

Torsdag d. 13. november 1997
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

NØGLEORDET var den grønlandske arbejdskraft. Og stedet var STI-skolen i Nuuk, hvor foreningen "Namminneq", der arbejder for øget grønlandsk selvstyre, havde inviteret til debat om den grønlandske arbejdskrafts problemer i konkurrencen med den danske.

Desværre deltog kun 12 i mødet, men det er ikke grund nok til at forbigå det. Det er nemlig et spændende emne, der foruden en række relevante spørgsmål rummer en masse irrationelle følelser, som uanset hvor forståelige de er, ofte er med til at forvrænge diskussionen og skabe helt ubegrundede konflikter mellem sproggrupperne på arbejdsmarkedet.

På mødet beskrev flere deltagere problemet sådan, at danskerne tager arbejdet fra grønlænderne. Mange danske chefer har en tendens til at ansætte danske medarbejdere, og det offentlige fremsætter i stillingsopslagene helt unødvendigt store krav, som gør det vanskeligt for grønlændere at klare konkurrencen.

Det blev også nævnt, at arbejdsgiverne er medansvarlige, fordi de jo selv gennem STI-uddannelserne er med til at uddanne de grønlændere, der efter endt uddannelse ikke kan klare sig i konkurrencen med danske kolleger.

Flere mødedeltagere var inde på de uheldige følger af, at danskere, der tilegner sig et grønlandsk know- how, ofte rejser efter en kortere årrække og tager deres viden med sig. Nye skal læres op, indtil også de rejser. Det var bedre, om ekspertisen blev i landet, og det sikrer man sig kun, hvis den bygges op om grønlandske medarbejdere.

ER det ikke herligt at have nogle at skyde skylden på?

Jo, det er meget tilfredstillende. Det giver luft og renser ud, og på et møde som det forleden skaber det en følelse af solidaritet og styrke, når man som lidelsesfæller er enige om at gøre front mod en syndebuk.

Der kom bare ikke mange løsninger på bordet, og i sit indlæg advarede SIK-formanden Jess G. Berthelsen da også imod de ensidige beskyldninger imod danskerne. - De befordrer ingenting, mente han. - Vi skal selv bane vejen til en god fremtid, og vi skal naturligvis ikke udlicitere opgaven til folk udefra.

Det har SIK-formanden ret i. Men forudsætningen er naturligvis, at man fagligt kan tage kampen op mod den importerede arbejdskraft. Det handler altså om dygtiggørelse, om uddannelse, fra den aller tidligste skolegang.

Det er naturligvis rigtigt, at arbejdsgiverne er medansvarlige for, at nogle STI-uddannede ikke er dygtige nok. Men det er ikke kun arbejdsgivernes skyld. Deres andel er nok i virkeligheden den mindste. Det starter med den første skoledag, måske oven i købet med Ilinniarfissuaq, hvor folkeskolens lærere uddannes.

Det handler om holdninger i hjemmet, om folkeskolens kvalitet, om motivation, om krav, om uddannelsernes kvalitet og om løn- og ansættelsesforhold, den dag den uddannede arbejdskraft er klar til at smøge ærmerne op.

UDDANNELSE og dygtiggørelse er den eneste vej til løsningen af den grønlandske arbejdskraft problemer i konkurrencen med den danske.

Det kan vel ikke udelukkes, at nogle danskere tilkaldes på grund af danske chefers favorisering af dansk arbejdskraft, men de fleste ser mere rationelt på det end som så. Hvis valget står mellem en dygtig herboende grønlandsk medarbejder og en enkelt-sproget tilkaldt dansk medarbejder, der i dyre domme skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgiveren skal sendes hjem i lige så dyre domme, så falder valget på den grønlandske arbejdskraft. Det har både personaledirektoratet og arbejdsgiverforeningens repræsentanter gang på gang bekræftet. Og det er der en god portion logik i.

En anden ting er, at Grønland næppe indenfor overskuelig tid slipper af med den fremmede arbejdskraft, og de gammelkendte påstande om, at danskerne stjæler arbejdet fra grønlænderne vil med mellemrum komme op at vende. Problemet løser sig imidlertid kun ved at flest muligt i Grønland kvalificerer sig til at tage konkurrencen op med fremmedarbejderne.