Fornyelse

Med sin manglende rutine som debattør var det heller ikke personen Ellen Kristensen, der markerede sig særlig stærkt i valgkampen, og vi er nødt til at sige, at hun ikke havde særlig meget at byde på. Alligevel blev hun valgt med tordnende overbevisning.

Tirsdag d. 17. marts 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

FOLKETINGSVALGET VAR godt stort set for alle parter. Der var ingen tabere denne gang, men så afgjort vindere. Den mest overbevisende var den 25-årige Ellen Kristensen fra Atassut, medlem af kommunalbestyrelsen i Nuuk. Og hun kom ikke ind på den lokale opbakning i Nuuk alene, men trak stemmer fra hele landet. Ellen Kristensens sejr går ikke alene på, at hun blev valgt til Folketinget, men at hun fik de fleste personlige stemmer overhovedet. Dermed slog hun ikke bare sin Atassut-kollega Otto Steenholdt, der nu som det »ældste« medlem af Folketinget blev slået af pinden, men også samtlige andre kandidater ved det grønlandske folketingsvalg. Store navne som Hans Pavia Rosing, Marianne Jensen, Josef Tuusi Motzfeldt og den unge, men langt mere »velsmurte« Jørgen Væver Johansen måtte alle »bide i græsset« og erkende, at den unge atassutter har noget, de ikke har. Og hvad er så det? . . . . . . Det er svært at svare på. Er det for eksempel et politisk budskab? Eller er det en stærk personlig udstråling? Eller hva'? Det må vi nok svare nej til. Ellen Kristensens politiske budskab under valgkampen var uhyre spinkelt. Hun huskes for at slå til lyd for, at bevare muligheden for, at de unge kan få uddannelse i Danmark. Og den mulighed har ingen forsøgt at pille ved. Med sin manglende rutine som debattør var det heller ikke personen Ellen Kristensen, der markerede sig særlig stærkt i valgkampen, og vi er nødt til at sige, at hun ikke havde særlig meget at byde på. Alligevel blev hun valgt med tordnende overbevisning. Og hvad er så forklaringen? Der er nok to forklaringer. Den ene hedder ungdom, den anden Otto Steenholdt. Atassuts kernevælgere og et stort antal unge vælgere ønskede fornyelse. Og så er det løb i virkeligheden kørt. Der spiller ungdommen naturligvis en væsentlig rolle, og i konkurrence med Otto Steenholdt er et politisk budskab ikke særlig vigtigt. EN SUCCES måles ofte på deltagelse. Og det gælder ikke mindst i den demokratiske proces. Selvom vejret ikke var noget at råbe hurra for på valgdagen, kom vælgerne af hus og præsterede et flot resultat. Succes kan for et parti være både sejr og fremgang. Inuit Ataqatigiit vandt ikke valget, men fik en meget stor vælgeropbakning, og selvom folketingsvalg og landstingsvalg er to forskellige ting, kan IA’s medvind godt sætte tanker i gang med henblik på næste års landstingsvalg. Partiet er stort set altid gået frem, og det ser ud til, at den udvikling fortsætter. Josef Motzfeldt personlige stemmetal viser, at han stadig er en mand i fremgang. Han hører ikke til den gamle trætte generation, som vælgerne fravælger. Selv for Otto Steenholdt var valget en succes. Godt nok blev han ikke valgt, og det er han nok ikke særlig tilfreds med, men han fik næst flest stemmer med et par hundrede stemmer færre end Ellen Kristensen. Det er et flot afskedssalut, som han kun kan være tilfreds med. Hans Pavia Rosing var ikke truet af sine Siumut-kolleger. Men han var heller ikke helt suveræn. Marianne Jensen og Jørgen Wæver Johansen pustede ham i nakken fra behørig afstand, men tilsammen forlangte deres vælgere fornyelse. Mange mente, at Marianne Jensen kunne have truet Hans Pavia, formentlig også Marianne selv. Nu må hun tilbage på pinden i det udbombede sundhedsvæsen, som hun af ren og skær afmagt nok hellere end gerne havde sluppet. I GRØNLAND har vi tre politiske valg - kommunalvalg, landstingsvalg og folketingsvalg. Vi har mulighed for at øve indflydelse på flere niveauer, i lokalpolitik, landspolitik og i den politik, der skal føres i Danmark og rigsfællesskabet. Den parlamentariske situation i Danmark har givet det grønlandske og det færøske folketingsvalg en ganske særlig betydning. Ganske vist har vi også tidligere set, at det grønlandske folketingsmedlem har været tungen på vægtskålen. »Ankermanden Gam« kaldtes det grønlandske folketingsmedlem Michael Gam, da han i begyndelsen af 1960'erne blev grønlandsminister i en socialdemokratisk regering. Vi var tæt på en situation, hvor valgets udfald i Grønland kunne blive af afgørende betydning for den danske regeringsdannelse. Med den balance mellem den borgerlige og den socialistiske (socialdemokratiske) fløj i Danmark, vil valget i Grønland - og på Færøerne - altid være af stor betydning. Derfor er den politiske udvikling i Grønland uhyre interessant for Danmark, og de grønlandske folketingsmedlemmers mulighed for at slå igennem med grønlandske synspunkter forstærket.