Løbet med lærerne er kørt

Historisk skete der det, at NAK smed Grønlands Lærerforening ud af fællesorganisationen NAK, fordi foreningen blokerede for de fremgange, som de øvrige fagforeninger i organisationen var tilfredse med.

Torsdag d. 9. april 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Løn og overenskomster, Uddannelse.

LÆRERSITUATIONEN ER intet mindre end en katastrofe for Grønland. Der mangler lærere, og selvom hjemmestyret med opsigelsen af hovedaftalen har åbnet mulighed for en række fremtidige tilnærmelser til lærernes krav, så er problemet så kompliceret, at det næppe giver resultat inden for den korte tidsfrist, der er. Løbet er stort set kørt allerede. Danmarks Lærerforenings blokade vil have effekt for det kommende skoleår, og med landsstyret afvisning af foreningens invitation til forhandlinger, er der ingen løsning på det problem foreløbig. Grønland får ingen lærere udefra. Et andet væsentligt problem er Grønlands Lærerforenings vægring imod at tage overtid. Lærerforeningen blev smidt ud af fællesorganisationen NAK og måtte affinde sig med et forhandlingsresultat, medlemmerne ikke var tilfredse med. Foreningens eneste lovlige mulighed for at komme "til orde" var at nægte at tage overtid. Og hvor står vi så? Vi står i skidt til knæene. Folkeskolen er i forvejen langt fra tilfredsstillende. Midlerne er små, og aflyst undervisning i stor stil ødelægger elevernes chancer for at uddanne sig indenfor de fag og brancher, Grønland har brug for. Manglen på faglærere betyder, at nogle klasser mangler hele årspensum inden for bestemte fag. Standarden er for lav, og erhvervs- og videreuddannelserne klager over, at de unges kundskaber er for ringe. Og så mangler vi oven i købet en masse lærere. Planlægningen af næste skoleår er i fuld gang overalt i Grønland, og skemalæggerne ved ikke, hvad de har at gøre godt med. Det er en stor elendighed, og politikerne har forpasset muligheden for at gøre noget ved sagen. ET ALVORLIGT PROBLEM kræver alvorlig og seriøs handling. Og hvis det er lige op over, skal der handles resolut. Det har hjemmestyret ikke gjort i den aktuelle sag, og det er der flere årsager til. For det første er problemerne omkring lærersituationen meget komplicerede, og for det andet har landsstyret været vant til, at der bare kan lovgives, hvis situationen tilspidses. Men sådan er det ikke denne gang. Historisk skete der det, at NAK smed Grønlands Lærerforening ud af fællesorganisationen NAK, fordi foreningen blokerede for de fremgange, som de øvrige fagforeninger i organisationen var tilfredse med. Grønlands Lærerforening mistede derved sin forhandlingsret og måtte efterfølgende finde sig i, at medlemmernes fremtidige løn- og ansættelsesforhold blev trukket ned over ørerne på dem. Det betyder, at tilkaldte lærere fra Danmark ville gå ind til en noget utryg fremtid ved at tage job i Grønland. Desuden er de i Danmark ansat på overenskomst, mens de i Grønland bliver tjenestemænd. For dem, der ønsker at vende tilbage til Danmark, skaber det problemer på en række områder blandt andet omkring pensionsforholdene. Derfor lagde lærerforeningen i Danmark op til en direkte overenskomstforhandling med Grønlands Hjemmestyre for at skabe tilfredsstillende løn- og ansættelsesforhold for deres medlemmer. Men landsstyret har henvist til, at NAK har forhandlingsretten for lærere i Grønland. Danmarks Lærerforening har skåret ud i pap, at det vil den blæse på. Foreningen er en dansk forening i Danmark med danske medlemmer, og hvis man har brug for dem, må man snakke med deres forening. Det forekommer umiddelbart rimeligt. Enhver fagforening ville sige det samme, og derfor må landsstyret/hjemmestyret bide i det sure æble og hurtigst muligt komme til forhandlingsbordet. Ellers rekrutteres der ingen lærer fra Danmark. FOR GRØNLAND er situationen omkring lærermanglen og modstanden mod at læse overtimer et overordentligt påtrængende problem. Det er landsstyret godt klar over, og derfor har det nu taget skridt til en åbning overfor de to grønlandske lærerorganisationer. Landsstyret har opsagt hovedaftalen og luftet muligheden for en fremtidig overenskomstansættelse. Hvad der kommer ud af den manøvre, kan vi ikke ganske overskue, men enhver åbning er et skridt i den rigtige retning. Det løser blot ikke problemerne med den tilgang af lærere, som folkeskolen har brug for udefra. Danmarks Lærerforening accepterer kun direkte forhandlinger, og det er den i sin gode ret til.