Det er ikke så enkelt, Mikael

Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.

Torsdag d. 19. november 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik.

LEDIGGANG ER roden til alt ondt, skriver landsstyremedlem Mikael Petersen i et debatindlæg længere tilbage i bladet. Han reflekterer på en AG-artikel, som han mener antyder, at han bygger en bureaukratisk administration op. Men AG mere end antydede, at Mikael Petersen øger sin administration på bekostning af midler, der var afsat til ledighedsbekæmpelse. Vi skrev det rent ud, fordi det er, hvad han forsøgte. Om det er et bureaukrati, han prøver at opbygge, kan vi ikke afgøre og nævnte da heller ikke ordet, men det er naturligvis en betragtning, det kunne være interessant at se nærmere på. Nu siger landsstyremedlemmet, at han netop har i sinde at anvende de øgede bevillinger til arbejdsløshedsbekæmpelse. Der mangler viden om arbejdsløsheden, siger han, og de nødvendige undersøgelser koster penge. Så er det, vi spørger os selv: Hvad er det egentlige de laver på arbejdsmarkedsområdet? Er det ikke blandt andet kortlægning af situationen? Og i bekræftende fald, hvorfor skal der så betales ekstra for det? RESULTATET AF nævnte undersøgelser burde have været tilgængelig viden i mange år. Nu er der selvfølgelig grænser for, hvad man kan hænge Mikael Petersen op på, for han har ikke siddet så længe. Også hans forgængere har sikkert forsømt at skaffe landsstyreområdet overblik over situationen. For at imødegå ledigheden vil landsstyremedlemmet nu undersøge, hvad de mennesker egentlig kan, som grønlandske ledige konkurrerer med. Han mener, at man på den måde kan ruste sig til konkurrencen. Det er naturligvis vigtig viden: Hvad er det de andre kan, som vi ikke magter? Men det er vel også af betydning at undersøge, hvem der egentlig er arbejdsløse, og hvorfor de er det. Det er forkert at tro, at det onde altid skyldes lediggang. Lediggang kan også skyldes det "onde". Hvis en stor del af de ledige har det bedst uden fast arbejde, eller i alt fald ikke magter en anden livsform, er det så lediggangen og konkurrencen med den tilkaldte danske arbejdskraft, der er årsagen? Naturligvis ikke. Og derfor er det ligeså vigtigt at belyse, hvorfor nogle mennesker foretrækker en sådan tilværelse. Det er ikke nok at vide, hvad der er, konkurrenterne kan, sådan som Mikael Petersen lægger vægt på i dagens debatindlæg. Det er ikke det, der afgør, hvordan man klarer sig i konkurrencen. Det er af langt større betydning af kortlægge, hvad samfundet her har brug for. For uanset, hvor fin en uddannelse, de tilkaldte har, så vil både det private og offentlige arbejdsmarked til hver en tid foretrække en dobbeltsproget medarbejder med "bare" tilfredsstillende faglige kvalifikationer. Alligevel tror Mikael Petersen, at det er de danske tilkaldte, der er den store syndebuk i det grønlandske beskæftigelsesrod, og han ignorerer helt, at det i alt væsentligt er det offentlige - lutter grønlandske organisationer - der ansætter den tilkaldte eller udefra kommende arbejdskraft. RODERIET med ledigheden på det grønlandske arbejdsmarked skyldes ifølge landsstyremedlemmet en gruppe "mere eller mindre fremmede" arbejdstagere. Antallet af dem, svarer nemlig nøje til antallet af ledige i Grønland. Det lyder, som om Mikael Petersen tror, at blot disse mennesker ikke var i Grønland, så var problemerne løst. Han er i hvert fald glad for den store udskiftning blandt en del af den "mere eller mindre fremmede" arbejdskraft, for det gør os i stand til at indsætte grønlandsk - rigtig grønlandsk arbejdskraft (hvis vi altså har den). Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft. Det virker stødende. De mennesker, der ellers har følt sig velkomne efter at være rejst til Grønland på grund af "kærlighed og frisk elvvand" - eller som blev her af samme grund - kan kun tro, at Mikael Petersen mener, de skaber et ledighedsproblem for den grønlandske arbejdskraft. Vi kan kun bakke Mikael Petersen op i hans ønske om at skaffe større viden på hans arbejdsområde. Men det er viden, som vi egentlig troede, fandtes i direktoratet. For uden viden kan der ikke laves politik, endsige tænkes en eneste fornuftig tanke. Her på redaktionen ville vi kunne forstå, hvis Mikael Petersen blev kritiseret for ikke at "vide nok om de grønlandske arbejdsmarkedsforhold", som han selv udtrykker det. Det virker forbavsende, at et landsstyremedlem efter et år i jobbet går ud med en melding om, at han ikke ved nok om sit arbejde.